Forskningsprojekt på ITU skal undersøge effekt af digitalisering i politi, sundhed, skoler og forvaltning

Illustration: Bigstock
Fire delprojekter vil ved hjælp af etnografiske, historiske og tekniske metoder undersøge digitaliseringens konsekvenser inden for fire velfærdsområder i Danmark.

Et forskningsprojekt på IT-Universitetet i København skal undersøge effekterne af digitalisering inden for politiet, sundhedsvæsenet, folkeskolen og den kommunale forvaltning. Forskerne har fået seks millioner kroner fra VELUX-fonden til projektet.

»Digitaliseringen bringer en masse positive ting med sig, som for eksempel selvbetjeningsløsninger og muligheden for at dele informationer med borgerne, de ikke har haft adgang til tidligere. Men den har også skjulte konsekvenser, vi endnu ikke ved nok om. Det drejer sig blandt andet om, hvad der sker i mødet mellem stat og borger, når det foregår digitalt, og hvordan bias risikerer at blive integreret i de digitale systemer,« siger ITU-lektor Vasilis Galis, som skal lede forskningsprojektet, i en pressemeddelelse.

I fire delprojekter vil forskerne ved hjælp af etnografiske, historiske og tekniske metoder undersøge digitaliseringens konsekvenser inden for fire velfærdsområder i Danmark: politiet, sundhedsvæsenet, folkeskolen og den kommunale forvaltning.

Data i politiarbejde og techgiganter i kommunerne

Forskerne vil blandt andet kigge nærmere på politiets brug af analysesystemet Pol-Intel, som samkører information fra politiets egne it-systemer med for eksempel cpr-registeret for at lette efterforskningsarbejdet.

»Med Pol-Intel er data og algoritmer begyndt at fylde mere og mere i politiarbejdet. Vi vil undersøge, hvorvidt brugen af systemet har betydning for de grundlæggende værdier i politiet som institution, hvilke forventninger, der er til algoritmernes rolle i politiarbejdet, og hvordan systemet bruges i konkrete interaktioner med borgerne. Det er spørgsmål med stor betydning for vores allesammens oplevelse af at leve i et velfungerende demokrati,« siger Vasilis Galis.

Et andet delprojekt handler om techgiganternes indflydelse på danske kommuners forvaltning.

»Flere danske kommuner har indgået samarbejder med techgiganter som Google om den digitale infrastruktur, hvilket giver anledning til en række spørgsmål om blandt andet beskyttelse af borgernes data, samt hvilken rolle techvirksomhederne spiller i at definere strategier i den kommunale styring,« fortæller Vailis Galis.

Det tredje underprojekt fokuserer på Sundhedsplatformen, herunder hvad det betyder for borgerne at få adgang til egne sundhedsdata via en digital platform samt konsekvenserne af, at interaktionen mellem læge og patient foregår digitalt. Endelig skal forskerne dykke ned i digitaliseringen i folkeskolen, særligt indsatsen for at øge elevernes it-kundskaber og teknologiforståelse.

Mere transparente løsninger

Målet med projektet er ifølge Vasilis Galis at bidrage til en bedre forståelse af digitaliseringens natur og dens konsekvenser på tværs af sektorer.

»Vi vil undersøge, hvad der sker undervejs i digitaliseringsprocessen og hvad der sker, når borgere anvender og bliver påvirket af specifikke it-løsninger. I sidste ende håber vi på at kunne skabe et katalog af forslag til, hvordan den offentlige sektor kan skabe inddragende og mere transparente løsninger,« siger han.

Projektet ledes af Vasilis Galis i samarbejde med professor Brit Ross Winthereik, som begge hører hjemme ITU’s forskningsgruppe.

Brit Ross Winthereik står også i spidsen for det kommende Center for Digital Velfærd.

Læs også: IT-Universitetet opretter forskningscenter for digital velfærd

Projektet får tilknyttet tre ph.d.-studerende og en post doc, og løber over en periode på fire år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... der synes, at det er en overordentlig stor mundfuld for 6 millioner?

Desuden:
»Flere danske kommuner har indgået samarbejder med techgiganter som Google om den digitale infrastruktur, hvilket giver anledning til en række spørgsmål om blandt andet beskyttelse af borgernes data, samt hvilken rolle techvirksomhederne spiller i at definere strategier i den kommunale styring,"

Ja, og det offentlige har også i den grad hægtet sig på på facebook - så i lyset af dette interview med Roger McNamee, storinvestor i Facebook, hvor han bl. a. udtaler følgende ...

  • »Jeg forstår ikke, hvorfor regeringer ikke er gået sammen og har sagt til virksomheder som Google og Facebook: ’Nej, I må ikke lave jeres egen valuta, selvkørende biler, smart cities og kunstig intelligens, fordi I lader til at være en trussel mod demokratiet, folkesundheden, privatlivets fred og den fri konkurrence. Og før vi har fundet ud af, hvad vi skal stile op med alt det, lukker vi ned for jer." -
    https://www.weekendavisen.dk/2019-41/samfund/alle-tiders-monster

..., må man vel sige, at danske magthavere af enhver art har et forklaringsproblem. "Hvorfor har I solgt Danmark og danske borgeres privatliv til disse forbrydere?"

Det bliver interessant at se, om det også er den konklussion, ovennævnte forskningsprojekt kommer frem til. Jeg tvivler på, at de tør, projektadressen taget i betragtning - for det ville nok i givet fald kunne koste et par stillinger fremover....

(PS: Hørt, Peter McNamee - som talt ud af mit hjerte)

  • 3
  • 2
Anne-Marie Krogsbøll

... til forskerne:

https://www.theguardian.com/technology/2019/oct/16/digital-welfare-state...

https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Poverty/Amicusfinalversionsigned.pdf

Der er vist ingen tvivl om at FN´s rapportør er temmelig betænkelig ved udviklingen - og han har gjort et godt arbejde for at besvare de spørgsmål, som ovenstående forskning fokuserer på. Mon den danske forskning kommer til samme konklusioner? Det burde den nok, men jeg tvivler....

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Der er enorme forskelle mellem de fleste lande, hvilket bunder i deres respektive forhistorie.
Netop derfor en import af en it-løsning ende som en katastrofe (jeg tænker slet ikke på Sundhedsplatformen).
Jeg har oplevet hvordan en time-registreringsløsning, som var vidt og bredt anvendt (i et it-firma i Frankrig) kuldsejlede af flere årsager da det blev indført i Danmark. Især havde "man" overset, at indtastningen i Frankrig i et meget skema-agtigt system blev udført af administrativt personale, hvor imod Danmark naturligvis krævede dette udført af de professionelle it-medarbejdere. Mon det gik særlig godt ?
(Enhver analogi med Sundhedsplatformens læger er helt tilstræbt).

Så hvor eet land kun kan bruge "skranke-betjening" og hvor it-web-løsninger er utænkelige, så kan et andet land med kærlighed og glæde gribe den løsning som fritager dem for at møde frem eller bruge blanketter og kuglepen.

Derfor mener jeg, at en undersøgelse skal være national.
Derfor kan man godt sammenligne og konstatere forskelle.
Det er ikke mit indtryk, at hverken UK eller USA er gode referencer.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jan Heisterberg.

Min pointe var mere, at vi også herhjemme har tvunget modtagere af overførselsindkomster ind i en digital spændetrøje, hvor de ikke har mulighed for at værne om deres privatliv, og hvor de risikerer at møde automatiserde afgørelser, som det er svært at gennemskue. Det er sikkert ikke helt så slemt som i de værste lande - men selve tankegangen er syg og rammer primært de fattigste.

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

Som teknokrat, it-kyndig og skatteborger er jeg tilhænger af effektivitet og reduktion af spild.
- hvis en god it-løsning, Skat's almindelige selvangivelser er et eksempel, kan afløse et kuglepen-udfyldt skema, som dengang blev sendt med posten /nedlagt i kommunens postkasser, for derefter at blive indtastet, SÅ er jeg tilhænger af en sådan løsning-
- jeg er også tilhænger af, at gennemtvinge løsninger over dem som kan bruge løsningen - uanset om de sidder hjemme, eller skal bevæge sig til en offentlig PC (på et kommunekontor eller bibliotek).
Det er jeg fordi de nævnte mellemled ikke tilfører værdi (postindsamling-udbringning-indtastning), men kun merudgift OG fordi det ikke medføre arbejdsløshed at afskaffe.
- jeg er tilhænger af at hjælpe de, som IKKE kan bruge løsningerne, men KUN hvis de ikke kan, IKKE hvis de bare ikke vil.

Naturligvis SKAL it-løsninger være af god kvalitet (brugervenlige, fejlfrie og de skal beskytte mod misbrug af data.

Udover det demagogisk smukt lydende påstand:
modtagere af overførselsindkomster ind i en digital spændetrøje, hvor de ikke har mulighed for at værne om deres privatliv, og hvor de risikerer at møde automatiserde afgørelser, som det er svært at gennemskue.
så forstår jeg ikke meningen.
Hvis en afgørelse ikke er underbygget, så er det en forvaltningsfejl, som andre begavede borgere hjælper med at rette.

Men det er også klart, at det gamle udsagn "mod tåber kæmper selv Guder forgæves" har en vis merit.
Forleden læste jeg om nogle ydelser og faldt over:
>Du får ikke børnetilskud udbetalt hvert kvartal, når du ikke opfylder betingelserne <.

Se DET er jo forvaltningslogik som vil noget.

Eller mere af samme skuffe fra borger.dk:
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/boernetil...
hvor jeg skal vælge "min" situation - jeg citerer herunder:
- Alle
- Du er enlig
- Du har tvillinger eller flerlinger <--- bemærk også ordet til sidst (biting)
- Du er pensioneret
- Du er under uddannelse
- Faren er ukendt
- En eller begge forældre er døde

Begge mine sønner, som er "bare" gift og har to børn hver (hverken tvillinger eller flerlinger), falder ved siden af denne DJØF /Kafka labyrint.

Så når / hvis der optræder "digitale spændetrøjer" så er det OGSÅ fordi der mangler simpel kvalitet i nogle af løsningerne. Men der er naturligvis også andre forhold.

Skal jeg skrive om sundhed.dk også ?

Konkluderende: dårlig kvalitet, fejl og mangler, uklare regler BØR IKKE udlægges som it-system-fejl. Men det ville da være rart med nogle offentlige ledere, som trådte ud af forvaltningslabyrinten og magtpyramidens skygge OG så på borgerne ikke som klienter i DERES butik, men som KUNDER i en service-butik, som de administrerer, men som de ikke ejer.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Naturligvis SKAL it-løsninger være af god kvalitet (brugervenlige, fejlfrie og de skal beskytte mod misbrug af data.


Og det er så her, hvor det stopper - eller aldrig rigtigt er kommet igang.
Den brugervenlighed, som omtales, er i forhold til kunden - den offentlige chef - ikke borgeren. At den offentlige afsender kan rette i et dokument efter det er aflevet i Eboks, er faktisk et overgreb mod borgerens retssikkerhed. Det er i den sammenhæng irelevant, om der spares penge.
Det er ikke beskyttelse af data at man skifter et normalt navn og adresse ud med CPR-nummer på grund af inkompetence hos såvel opdragsgivere, som IT-folk. Nu er 100.000-vis af offentligt ansatte nødt til at afæske enhver deres CPR-nummer. Og så behandler man det stadig som en godkendelsesnøgle.
Man forstår heller ikke at den sikkerhed, som er nødvendig for den lokale kommunes 30 relevante medarbejderes adgang til kartoteket, er aldeles utilstrækkelig, når det er 10.000-vis af mennesker, som kan få adgang. Egen læges adgang til sygejournal er udskiftet med det meste af sundhedssektoren, uden at adgangskontrollen er fulgt med.
Og så er vi end ikke begyndt at snakke om bevidst misbrug af data, såsom teledata, DNA-register, udlevering af sundhedsdata til venner. falske påstande om anonymisering osv.
Selvangivelsen er, som du selv siger et eksempel på, at det kan lade sig gøre. Men det er desværre ikke kendetegnende for de systemer, som borgerne generelt møder.

  • 2
  • 0
Jan Heisterberg

"Brugervenlighed" retter sig efter definitionen mod "brugerne". Nogle systemer har flere typer brugere, og dermed også forskellige adgange (programmer, apps) til data. Så een ting er skatteyderens indberetningssystem, en anden er skattemedarbejderens kontrolsystem.

Ændringer i sendte elektronsike dokumenter i e-Boks er et skræmme-eksempel på inkompetance - grænsende til dokumentforfalskning. Jeg forstår IKKE hvorfor e.g. Ombudsmanden ikke greb ind.

Den entydige identifikation af borgere findes i de fleste lande; det kan være danske/svenske CPR-numre, eller amerikanske Social Security Number. Det kan jeg ikke se noget forkert ved. Det forkerte, inkompetente, har været det misbrug, den forkerte anvendelse, som er sket, hvor disse numre bruges som"nøgle" til at åbne adgang, istedet for som "identifikation" før en "nøgle" bruges.

Adgangen til sundhedsdata er mig bekendt kombineret med en logning som viser hvem har haft adgang. Mig bekendt sker der en overvågning af disse logs for uretmæssig adgang. Jeg er ikke sikker på det er muligt og hensigtsmæssigt at lave en segmenteret adgang (begrænset til en vis gruppe medarbejdere). Men jeg KUNNE forestille mig et alternativ, hvor disse data principielt er låst og lukket for adgang når et behandlingsforløb ikke er igang - altså ingen adgang. Når en person så e.g. falder på fortovet, og indbringes til Akutmodtagelsen, så laver de en (begrundet) eksplicit åbning af adgang, som så lukkes ved afslutning af behandlingsforløbet - efter timer, dage eller måneder.
Jeg ved ikke hvordan de kommunale data er opdelt efter forvaltninger.

Når dette med brugervenlighed og måske beskyttelse af data ikke er så udbredt som ønsket, så er det - som jeg provokerende skriver - et udtryk for inkompetance. Den strækker sig hele vejen igennem alle systemer, hvor "brugerne" er afmægtige.
Tænk her blot på Sundhedsplatformen, hvor der i den korte, mangelfulde, pilotfase var ganske mange SAGLIGE og reelle indvendinger - som BURDE have medført en udsættelse. Det blev tromlet af Region Storkøbenhavn, som faor alt i verden skulle have ro og succes frem til regionsrådsvalget. Og medløberen i Region Sjælland er ikke et hak bedre.

Der er en skærende kontrast mellem brugervenlighed i PC/Tablet-bank, web indkøbssider og lignende OG nogle offentlige systemer.
Hvorfor ? Kundepres og rettidig omhu.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Adgangen til sundhedsdata er mig bekendt kombineret med en logning som viser hvem har haft adgang.


Men som borger kan man ikke selv alle steder se, hvem der har logget på ens oplysninger - og da slet ikke når det handler om forskning.

Mig bekendt sker der en overvågning af disse logs for uretmæssig adgang.


Højest som stikprøver, ikke egentlig overvågning. Ellers ville der jo ikke være nogen grund til, at man som borger selv skal anmelde uberettigede opslag. Og der ville så heller ikke være nogen grund til, at det tager måneder at få et svar, hvis man har anmeldt et opslag (jeg er selv lige midt i ventetiden på et sådant svar).

Hvorfor er det i øvrigt ikke simpelthen et krav, at den som slår op i data, skal skrive en udførlig begrundelse? Så kunne man som borger måske undgå at spilde myndighedernes tid med anmeldelser af noget, som kan vise sig at være helt lovlige banaliteter.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

"Brugervenlighed" retter sig efter definitionen mod "brugerne". Nogle systemer har flere typer brugere, og dermed også forskellige adgange (programmer, apps) til data. Så een ting er skatteyderens indberetningssystem, en anden er skattemedarbejderens kontrolsystem.


Det er så rigtigt, i teorien. Praksis er ofte anderledes. I den lange liste over ønsker til et system, er det ikke svært at regne ud, hvad der sker med dem, som kun berører de brugere, der aldrig bliver spurgt.
Det mest forekommende eksempel, er de skemaer, som er oprettet ud fra sagsbehandlerens samlede område. Der udsendes elektroniske skemaer, med en stak spørgsmål, hvoraf de fleste er irelevante for borgerens sag, og ikke nødvendigvis enkle at finde svar på. Ofte kan man undlade at svare på det irelevante, (finder man ud af, når man giver op, og ringer til en sagsbehandler) men det nævnes der ikke noget om, i det obligatoriske brev, med trusler om tab af ydelser, og politianmeldelse.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere