Siden 2012 og til 2017 kommer folkeskolen til at investere rundt regnet 2 milliarder kroner på iPads, whiteboards, læringsspil og andet it.
Danmark er således et af de lande i verden, der har investeret mest i it i skolen. Men når det gælder selve anvendelsen, halter det mange steder, lyder det fra lederen af det fireårige forskningsprojekt “Technuacation” Cathrine Hasse, der er professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
Pengene er langt hen ad vejen spildt, siger hun til Politiken.
Konklusionerne der er baseret på udsagn fra 73 lærere, skoleledere samt klasserumsobservationer fra 13 skoler, viser at lærerne ofte står alene, når de skal nære den nye teknologi at kende og blandt andet finde ud af, hvordan den nye iPad bedst bruges til at lære eleverne noget.
Man ignorerer, at det er ekstremt læringskrævende for lærerne at bruge it, siger Cathrine Hasse.
Formanden for Kommunerne Landsforenings børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R) indrømmer at forskeren sætter fingeren på et vigtigt punkt, men på grund af aktuelle overenskomstforhandlinger vil hun ikke gå ind i om KL som arbejdsgiver skal give lærerne forberedelsestid til it.
Ifølge Politiken ønsker undervisningsminister Christine Antorini (S) af samme årsag heller ikke at indgå i diskussionen.