Region Midtjylland har databaser med 100 millioner registreringer af medicin, som patienterne har fået. Det er et af eksemplerne på den omfattende indsamling af data, som foregår i det offentlige i dag. Nu vil en gruppe forskere på IT-Universitetet i København belyse det offentliges brug af big data, fordi det ifølge dem rejser væsentlige nye etiske spørgsmål.
»Vi er i højere og højere grad de data, vi producerer. Hver gang vi er i kontakt med det offentlige, og i takt med at den smarte by bliver en realitet, efterlader vi spor overalt. På den måde har big data allerede skabt en ny relation mellem det offentlige og borgerne. Vi har bare endnu ikke udviklet et sprog til at tale om, hvordan vores data bruges ansvarligt af de myndigheder, der skal passe på os. I projektet vil vi gerne prøve at beskrive de nye processer og relationer, big data og digitaliseringen skaber,« siger lektor Brit Ross Winthereik, IT-Universitetet.
Brit Ross Winthereik er leder af et nyt forskningsprojekt på IT-Universitetet skal derfor undersøge, hvordan de offentlige institutioner kan udnytte potentialerne ved big data med respekt for demokratiske værdier om åbenhed og ansvarlighed.
Version2 har for nylig beskrevet, hvordan Big Data kan anvendes til f.eks. at identificere læger, der igen og igen udskriver forkert medicin eller sygehusafdelinger der har for mange tilfælde af liggesår
Projektet bliver skudt i gang med en bevilling på 7,7 millioner kroner fra VELUX FONDEN.
Baggrunden er, at Big data-revolutionen har for længst ramt den offentlige sektor i Danmark, som er frontløber i Europa, når det gælder brug af store datamængder. Ifølge Brit Ross Winthereik bør vi forstå brugen af big data og digitalisering i den offentlige sektor som en fundamental ændring af beslutningsprocesserne, ikke blot som en opgradering af gamle infrastrukturer.
»Vi vil gerne udvide ideen om, hvornår en beslutning bliver taget. I det øjeblik man begynder at udvælge, hvilke data man vil indsamle om borgerne, er man faktisk allerede i gang med at træffe nogle politisk betingede beslutninger. Beslutningsprocesser er ikke kun noget, der foregår efter man har indsamlet data,« siger Brit Ross Winthereik
Værktøjskasse til offentlige institutioner
Forskerteamet vil også undersøge det offentliges konkrete muligheder og udfordringer i forhold til big data med udgangspunkt i fem case-studier, blandt andet SKAT og teknologivirksomheden Hitachi. Arbejdet skal blandt andet udmunde i en værktøjskasse, der kan hjælpe offentlige institutioner med håndtere de komplekse problemstillinger, der følger med digitaliseringen.
»Organisationerne vil få nogle af de samfundsvidenskabelige metoder i forhold til datahåndtering, vi arbejder med, og konkrete værktøjer til at analysere data og reflektere over datas anvendelse på den bedst mulige måde,« siger Brit Ross Winthereik.
Bevillingen fra VELUX FONDEN kommer til at finansiere fire ph.d’er og en postdoc-stilling. Projektet placeres i det nyligt etablerede ETHOS Lab på ITU, hvor man arbejder tværfagligt med antropologiske og digitale metoder i undervisningen og i samarbejde med eksterne partnere.
Jeg tror desværre ikke ansvarligheden i den offentlige dataindsamling er særlig stor og kan belyse med et eksempel.
I de seneste måneder har alle danske folkeskoleelever været gennem en trivselsmåling, hvor de har udfyldt et spørgeskema med spørgsmål hvor en del af svarene i min optik er ganske følsomme (fx er du blevet mobbet?, mobber du selv?)
Svarene indtastes i formularer, som eleverne tilgår via deres UNI-login. Eleverne oplyses om at undersøgelsen er anonym. Imidlertid kræver Undervisningsministeriet, at data overføres til minsteriet sammen med elevernes stamdata, herunder CPR-nummer. Så det er en ret begrænset anonymitet.
Læser man ministeriets beskrivelse på www.uvm.dk fremgår det, at kommuner og skoler ikke kan identificere de enkelte elever. Det er jo en vis trøst, men da det kun er kommuner og skoler der skal anvende undersøgelsens resultater, er det helt uklart hvad ministeriet har tænkt sig at bruge oplysningerne om den enkelte elev til. Det fremgår heller ikke, hvor længe ministeriet har tænkt sig at gemme oplysningerne i personhenførbar form. (Jeg har prøvet at stille disse spørgsmål til ministeriet, men har ikke fået svar.)
@Bjørn Anker-Møller
"er det helt uklart hvad ministeriet har tænkt sig at bruge oplysningerne om den enkelte elev til. Det fremgår heller ikke, hvor længe ministeriet har tænkt sig at gemme oplysningerne i personhenførbar form. (Jeg har prøvet at stille disse spørgsmål til ministeriet, men har ikke fået svar.)"
De gemme for altid til profilering, når de unge en gang kommer i retten beskyldt for Terror så tages det frem og bruges imod dem.
Når "ministeriet" en gang er blevet hacket, så bruges det til at sende reklamer på antidepressiv medisin fra Indien
Jeg forespurgte 28. marts 2007 e-boks, om hvem, der har ansvaret for e-boks. Jeg havde set, at ansvaret var uddelegeret til leverandøren.
17. oktober 2007 fik jeg et svar:
"Kære Jens Rahbek
Vi har det stadig som et punkt der skal kigges på i forbindelse med fremtidig ændring af vilkår.
Med venlig hilsen
Thomas Keller"
"Kære Thomas Kastrup,
Jeg har stadig ikke fået svar på mit spørgsmål. Men det er jo osse kun to år siden.
Mvh Jens Rahbek"
Jeg tror, jeg skal rykke igen.