Forskere øger batteritid ved at forhindre din telefon i at pludre i søvne

Illustration: Android Logo
Forskere ved Intel og det amerikanske Purdue University har udviklet en applikation, der kan reducere Android-telefoners strømforbrug med op til 16 procent.

Når du slukker skærmen på din telefon, er det langtfra alle dine applikationer, der respekterer din beslutning om, at telefonen er færdig med at arbejde for nu. Og det koster strøm. Det skriver digi.no.

Faktisk viser en undersøgelse, som forskerne hos Intel og på Purdue University i Indiana har foretaget, at 47 procent af telefonens energiforbrug sker, mens skærmen er slukket. Deraf går mere end halvdelen af energien til applikationer, der kommunikerer og udfører processer i baggrunden. Med det nye værktøj HUSH kan man spare op til 16 procent af sin telefons samlede energiforbrug.

»Når skærmen er slukket, bør telefonen gå i slumretilstand og bør stort set ikke bruge strøm. Vores app holder telefonen i den tilstand, men vækker den, hvis der rent faktisk er noget vigtigt, telefonen skal udføre,« siger professor ved Purdue University Y. Charlie Hu i en pressemeddelelse.

Helt optimalt rent batterimæssigt ville det være at stoppe al aktivitet på telefonen, når skærmen er slukket, men det er ikke ønskeligt for alle brugere. HUSH gør det muligt at skelne mellem de forskellige apps og giver dermed brugeren mulighed for at forhindre specifikke apps i at udføre opgaver i baggrunden.

Det er endnu uvist, om HUSH vil blive integreret i Android, men på Github skriver forskerne bag, at der arbejdes på højtryk for at lave en app-version af softwaren.

Der findes allerede et program med dette formål kaldet Amplify Battery, men det kræver root-adgang til telefonen og giver ikke mulighed for at skelne mellem applikationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Larsen

I princippet det samme som Greenify gør, bare med den forskel at man er herre over hvilke apps som falder i dyb søvn. Artiklen nævner ikke noget om Doze i den forbindelse og der kan jo være ting som man ønsker aktive selv med skærmen slukket.

  • 1
  • 0
Martin Kirk

Selvom Sony har deres STAMINA funktion + et batteri som er størst i hele Android verdenen. Så er der stadig MANGE timer at hente ved at low-level håndtere hvad telefonen må når man ikke bruger den. Den største strømsluger er skærmen , dernæst er det CPU og GPS / Antenne

for at få mest batteri ud af sin telefon skal man først Root'e den for at værktøjerne kan få adgang til de nødvendige funktioner.

Greenify : lukker programmer ned i baggrunden når telefonen er idle / sleepmode ..

WakeLock detector : Viser hvilke Apps som holder telefonen vågen og bruger CPU / 3G osv... Typisk skal man jagte nogle få apps ned og enten afinstallere dem, deaktivere dem, fjerne notifikationer eller lign.

WakeLocks er det ABSOLUT STØRSTE problem på de fleste Androids ... programmer får simpelhen lov til at holde telefonen kørende i evigheder.

GPS : sluger strøm af helvede til, så det er vigtigt man har HELT styr på hvilke apps der har adgang til lokation og evt at nedjustere præcisionen eller helt deaktivere GPS funktionerne og så aktivere dem når man bruger MAPS og lign.

Exchange / Mail : Bruger meget strøm hvis man har Active Sync - skrug ned til at tjekke mails hver 2. time..

Jeg har selv justeret min telefon til at være On-Demand ... dvs den laver INGENTING i baggrunden - først når jeg tænder skærmen og åbner apps bliver der tjekket efter opdateringer / mails osv osv...

hvis jeg ikke bruger telefonen holder den i 5-10 dage på standby og falder med 1% strøm pr 2 timer (sleep) .

uden alle disse optimeringer holder telefonen knap nok 15 timer... så jeg har vel hentet 800%

  • 0
  • 1
Henrik Madsen

Den funktion er da allerede implementeret i Huawei's telefoner.

Kan kun sige at det virker fortrinligt.

Før i tiden havde min HTC problemer med at holde sig en hel dag da alle apps stod i baggrunden og bimlede.

Min Huawei derimod er der typisk mindst 40% batteri på når vi når aften.

En anden fordel er at facebook appen bliver lukket ned hver gang man slukker skærmen, dette er en stor fordel fordi så plinger det lort ikke hele dagen lang mens man er på arbejde og distraherer en, fordi en eller anden har delt et kattebillede som de lige syntes man skal se.

JA, man kan givetvis kvæle Facebook app'en manuelt, men hvor er det dejligt at det bare sker automatisk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere