Forskere: Mobil-master er ikke farlige

Personer, som hævder, at mobilmaster giver dem et ildebefindende, kan ikke mærke forskel på, om masterne er aktive eller ej.

Personer, som hævder, at de bliver svimle, får hovedpine eller influenza-lignende symptomer af mobilmaster har ikke noget af have det i. I hvert fald ikke på kort sigt.

Deres umiddelbare ildebefindende må således skyldes noget andet, end de elektromagnetiske bølger fra konventionelle eller 3G-sendemaster.

Det konkluderer en undersøgelse foretaget på Universitet of Essex og publiceret i Enviromental Health Perspectives, skriver Nature.

44 personer, som påstår, de lider under forskellige sygdomme på grund af mobilmaster, deltog i undersøgelsen i et dertil indrettet laboratorium. En kontrolgruppe på 114 personer deltog også.

Da de følsomme forsøgspersoner blev bedt om at vurdere, hvorvidt mobilmasterne var aktive eller ej, havde to ud af de 44 personer ret seks gange ud af seks. Fem fra kontrolgruppen på 114 havde et tilsvarende bedømmelsesniveau.

Tallene giver mening, da mennesket i modsætning til nogen dyr såsom hajer, ikke har nogen celler, der kan opfange elektromagnetiske bølger, fortæller psyokolog Elaine Fox, der ledte forsøget.

Pulsen og sveden hos de 44 forsøgspersoner steg dog, når de kom nær en mobilmast. Ifølge Elaine Fox er det et udtryk for, at deres symptomer er ægte nok, men snarere skyldes psykologiske frem for fysiske årsager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg har en bekendt, der er radioamatør af den gamle skole. Han fortalte mig, at når man satte en ny, høj mast op med en kæmpe antenne på, så skulle man altid vente 2-3 uger med at trække ledningen ind i huset.

Der skete nemlig altid det, at der kom en af naboerne over og klagede over, at skidtet støjede ind på deres TV. Så kunne man pege på kablet fra masten, der i den anden ende stadig sad på en kabelrulle, at antennen ikke var tilsluttet endnu. Det kunne de jo godt se, at det ikke kunne støje så meget endda.

Nå så "klagerne" havde lagt sig, så kunne man trække kablet det sidste stykke ind i huset.

Thomas

PS: Hvis man får ondt i hovedet af at være 30m fra en mobilmast, men man går med sin mobiltelefon i en lomme på tøjet, så kan det være et kursus i udstrålingsteori kunne hjælpe lidt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere