Forskere: Kina er langt fra AI-supermagt...endnu

Illustration: Nanna Skytte
Trods stort fokus på kinesisk forskning og udvikling af teknologier som kunstig intelligens, er landet stadig langt fra den supermagt på området, som man kan få indtryk af, påpeger en Kina-forsker og en AI-forsker. Men det kan hurtigt ændre sig, vurderer de.

Mens mængden af kinesisk forskning og patenter inden for AI slår andre landes med længder, sidder vesten – og navnlig USA stadig på den førende viden inden for området, vurderer forsker ved Københavns Universitets Nordisk Institut for Asienstudier, postdoc. Andreas Bøje Forsby.

»Den fremmeste kompetence på det område findes stadig i diverse amerikanske forskningsmiljøer. Ligesom på flere andre områder har kineserne dog været gode til at tage nogle teknologier til sig og videreudvikle dem, hvor de kan se et stort anvedelsespotentiale,« siger han til Version2 i forlængelse af en kronik i Politiken, hvor han mere generelt maner til besindighed, når man beskriver Kina som en supermagt inden for teknologi.

Advarslerne om det kinesiske overherredømme på blandt andet kunstig intelligens er med andre ord overdrevne i hans ører.

De var fremherskende for flere år siden. Siden da har den fremspirende afkoblingsdagsorden i USA og Kina gjort det sværere for de kinesiske selskaber at få adgang til vestlig teknologi, påpeger Andreas Bøje Forsby i sin kronik.

Læs også: »AI's effekt på fundamentale rettigheder er enormt underspillet af EU«

Hurtige ændringer i kinesisk forskning

Heller ikke AI-forsker på DTU Compute, professor Thomas Bolander ser grund til at forvente, at Kina bliver den førende supermagt inden for kunstig intelligens foreløbig, men siden retorikken toppede for nogle år siden, er der faktisk blevet mere om det, vurderer han.

»Forestillingen om en overhaling fra Kina og diskussionen om det er ikke så stærke længere. Det har fundet et mere naturligt leje i dag, men Kina har faktisk mere at have det i dag end de havde dengang. Men der er ingen grund til at ryste i bukserne,« vurderer Thomas Bolander.

Han peger blandt andet på, at den klassiske fortælling om kinesisk forskning i dag er længere fra at være korrekt end hidtil. Overordnet lød fortællingen, at den kinesiske forskning var fokuseret på at gøre de internationale fremskridt konkret brugbare i teknologi.

Under en konference i Kina for otte år siden bemærkede Thomas Bolander eksempelvis, hvordan den kinesiske AI-forskning var meget fokuseret på anbefalings-systemer til eksempelvis webshops og streaming-tjenester, mens den vestlige forskning arbejdede med mere grundlæggende problematikker.

Læs også: Udkast til EU's AI-reglement lækket: Udvikling af forbudt AI skal give kæmpebøder

»Dengang kunne man se, at der var begyndt at komme mange kinesiske artikler med. De fyldte meget, men var mindre grundlæggende. Den tendens findes i mindre grad stadigvæk, men det ændrer sig. Kvaliteten bliver højere og forskningen dækker flere områder,« vurderer han.

»Man kan ikke sige i dag, at de kinesiske forskere bare løber de sidste 100 meter. Det er ikke fair længere, hvis det da nogensinde har været det,« påpeger Thomas Bolander.

I Thomas Bolanders øjne bunder det i den kulturelle forskel i blandt andet uddannelsessystemerne, hvor de vestlige uddannelser er mere kreativt fokuseret.

»Man kan sagtens mærke den forskel, når man samarbejder med kinesiske forskere, men den slags er jo meget dynamisk. Det tror jeg gerne på kan ændre sig hurtigt,« påpeger han.

Opkøb truer dansk AI-miljø mere

Når Thomas Bolander kan forestille sig et skifte i løbet af de kommende år, skyldes det, at de store investeringer, den store talentmasse og den store mængde forskning i Kina gør det muligt. Men samtidig gør de amerikanske tech-giganter i dag brug af et enkelt redskab, der kan blive lige så nyttigt i kinesiske hænder.

»Meget af deres teknologi stammer jo fra opkøb af startups fra andre steder i verden. Kina kunne godt gøre det samme inden længe. Idéerne kommer jo ikke altid af sig selv, hverken i USA eller Kina,« påpeger han.

Han fremhæver eksempelvis, at også danske startups såsom AR-virksomheden Spektral bliver opkøbt – i deres tilfælde af Apple – og dermed indgår i kapløbet mellem de teknologiske supermagter selvom udviklingen er begyndt i Danmark – i dette tilfælde på DTU.

Læs også: Huawei vil udrulle egne styresystemer på enheder

»For mange af dem er drømmescenariet jo at blive opkøbt og levere en del af et produkt for en af giganterne. Hvis tilbuddet fra Kina er godt nok, kunne det vel godt være en kinesisk gigant?,« spørger Thomas Bolander.

Andreas Bøje Forsby mener imidlertid, at den udvikling kan blive bremset af den afkobling af kinesiske selskaber – bedst eksemplificeret ved Huawei – som USA har udført de seneste år.

»I løbet af de kommende år vil vi se hvad det betyder for Kinas muligheder for opkøb. Der er lagt en række begrænsninger på deres erhvervelse af startups på grund af afkoblingsstrategien,« påpeger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Johnny Jakobsen

Kunne godt savne en diskussion omkring AI/ekspertsystemers brug allerede i dag. Fokus er mere på hvad der sker når AI er "klogere" end os allesammen. Men mener vi allerede har problemer med virksomheder der sparer penge ved at give disse systemer alt for meget magt i den form de har i dag. Uanset hvor klogt et system er kan dem med magt give systemerne mere magt en dig og mig.

  • 4
  • 0
#3 Bjarne Nielsen
  • 2
  • 0
#4 Snurre Jensen

Mon ikke det er fordi, at det, som der diskuteres, er den diskutable anvendelse? Der er ikke megen brug for at diskutere det indiskutable.

Jeg er til dels enig. Jeg støder dog fra tid til anden på folk som er kategorisk afvisende overfor alt AI.

Jeg savner også nogle gange en debat/erkendelse af hvorfor nogle organisationer ønsker at anvende AI. Det virker på nogle debattører som om alt i dag fungerer spitzenklasse og der ikke er behov for nogle forbedringer.

  • 1
  • 0
#5 Bjarne Nielsen

Det virker på nogle debattører som om alt i dag fungerer spitzenklasse og der ikke er behov for nogle forbedringer.

"Der er brug for noget; AI/ML er noget: vi har brug for AI/ML..."?

Bare fordi at der er et erkendt behov for forandringer, så er det ikke nødvendigvis alle ændringer, som gør noget godt. Og det virker på nogle debattører, som om AI/ML er løsningen på alt, og det ikke kan være genstand for diskussion.

Der er et stort behov her i verden for folk, som kan se muligheder. Men der lader blandt førnævne gruppe også til at være en udtalt despekt for folk, som formår at forudse problemer. Og sandheden er, at der er brug for begge.

Det siges, at "pessimist" er det en optimist kalder en realist. På samme måde må "kværulant" være det en, som kun kan se muligheder, kalder en, som også formår at forudse problemer.

Så lad os fortsætte med at fokusere diskussionen på de anvendelser af AI/ML, hvor der er behov for forbedring, istedet for at tro, at al AI/ML er spitzenklasse.

  • 3
  • 0
#6 Snurre Jensen

Så lad os fortsætte med at fokusere diskussionen på de anvendelser af AI/ML, hvor der er behov for forbedring, istedet for at tro, at al AI/ML er spitzenklasse.

100% enig. Al teknologi har muligheder og begrænsninger. Og jeg er helt på det rene med at AI på nogle områder er blevet oversolgt...nogle virksomheder har simpelthen for store marketingafdelinger

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere