Forskere om EP-valg: Russerne har skruet ned for SoMe-indblanding og op for cyberangreb

Illustration: Garry518/Bigstock
Under valget til Europa-Parlamentet har forskere moniteret de sociale medier og Ruslands ageren. Forskning tyder på, at vi ser flere statsinitierede malwareangreb og mindre troldeaktivitet.

»Advarslerne om de russiske forsøg på indblanding op til europaparlamentsvalget har været stærkt overdrevne.«

Det siger Nika Aleksejeva, som forsker i valgindblanding i Baltikum, og som har moniteret sociale netværk i forbindelse med det netop afsluttede valg til Europa-Parlamentet, til Dagbladet Information.

Hun arbejder for Digital Forensic Research Lab, der opererer under den amerikanske tænketank Atlantic Council.

Udtalelsen kommer efter en undersøgelse fra The Oxford Internet Institute, der viser, at mindre end fire procent af historierne om europaparlamentsvalget på Twitter kom fra statsejede russiske medier som Russia Today, Sputnik News eller Ruptly og kilder, der overlagt har spredt forkerte eller vildledende informationer.

Resultaterne betyder dog ikke, at Rusland har skruet ned i forhold til at være offensiv på cyberomådet.

Den russiske desinformation er blot blevet mindre synlig og mere kompleks - og er mere præget af regulære cyberangreb, fortæller Nika Aleksejeva fra Digital Forensic Research Lab.

»Misinformation og digital valgindblanding fra Rusland er i højere grad flyttet fra sociale netværk og åbne fora til mere usynlige og mørkere dele af internettet. Nu er det i højere grad cyberangreb og virusinficerede emails, som kan gøre mere skade,« forklarer hun til Information og nævner som eksempel omfattende cyberangreb på Letlands og Litauens forsvarsministerier i februar og april i forbindelse med valgene i landene.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Når gruppen man forsøger at ramme, er blevet klar over at man er mål. Så tænker de flest sig meget mere om, inden de deler eller tager noget til indtægt. Så derfor er dette misinformations værktøj ikke nær så efektive mere.

En langt bedre uddanelse, og tiltro er måske ikke det bedste ord, til bestående medier i EU end USA er måske også noget som har betydning.

Men kan da se at mange kimafornægter og all right movment stadigt linker til ikke særligt troværdige kilder og hjemmesider.

Prøv at starte på

https://www.facebook.com/groups/243796556169211/?ref=search

Og se hvor klik man skal ud, før man møder misinformation, og indser at all right movment og klimafornægter, har en stor fællesbase. Det er måske på grund af genneral mistillid til myndigheder og forskere, omkring alt ? Eller som Greta Thunberg har skrivet

  • Greta Thunberg har tidligere stået frem og fortalt om, hvordan hun er blevet udsat for »enorme mængder had« særligt på de sociale medier, hvor både klimaskeptikere og internettrolde har gjort hende til deres yndlingshademål.
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere