Forskere bandlyst fra Facebook efter at have undersøgt politiske reklamer

Illustration: bigtunaonline | bigstock
En gruppe forskere har fået slettet deres private Facebookprofiler, efter at have undersøgt gennemsigtigheden i markedsføring og spredning af misinformation på det sociale medie.

I forbindelse med et forskningsprojekt fra New York University ved navn Ad Observer, er forskerne bag projektet blevet bandlyst fra det sociale medie Facebook. Det skriver The Verge.
Forskerholdet var i gang med at afdække hvilke politiske reklamer, der bliver vist til hvilke brugere på Facebook.

Facebook forklarer bortvisningen fra platformen med, at forskerne har forbrudt sig mod platformens brugerbetingelser, ved at indsamle brugerdata uden samtykke. Forskerne har lavet et browser plug-in, der registrerer politiske reklamer på platformen og gemmer de indsamlede data. Ifølge projektets egen hjemmeside samler plug-innet ikke nogle personidentificerbare data, såsom brugernavne, Facebook-ID eller vennelister.

Den officielle begrundelse fra Facebook for at bandlyse forskergruppen er, at de med deres plug-in har indsamlet data fra brugere, der ikke har samtykket eller har installeret plug-innet. De brugere, Facebook refererer til er dog ikke private brugere. Det er tværtimod data fra dem, der reklamerer på Facebook, der bliver refereret til.

Facebook har tidligere været i problemer på grund af en tredjepart, der har tiltusket sig data, som de ikke var berettiget til. Da Cambridge Analytica skrabede data fra mediegiganten, blev Facebook idømt en bøde på fem milliarder dollars for ikke at have det fornødne overblik over, hvordan data kunne blive ekstraheret fra deres platform af det amerikanske agentur Federal Trade Commission.

Facebook refererer til netop den episode som præcedens for hvorfor de har valgt at bandlyse forskerholdet fra det sociale medie.

The Verge har forsøgt at få en kommentar fra Facebook, men selskabet har afslået henvendelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Nielsen

Så Facebook har ingen kvaler med at vende vrangen ud på os, og sætte os under luppen, men bryder sig slet ikke om, når det sker for dem selv, og vel især ikke at blive stillet til ansvar.

Der er ingen tvivl om at NYUs Ad Observatory forskning længe har været en torn i siden på Facebook - f.eks. ifm. 2020 valget, hvor Facebooks egne opgørelser om politiske annoncer var fulde af fejl og mangler.

Men med dette har Facebook - i hvertfald i første omgang - effektivt fået lukket forskning i Facebooks rolle i misinformation. Det klinger hult, når undskyldningerne er så tynde - f.eks. henvisning til scraping og brugerbetingelser, når det er oplysninger som brugerne selv stiller til rådighed - eller at de "glemmer" at nævne, at de andre "brugeres" hvis privatliv, som de mener er i fare, er annoncørernes.

Især når det allerede er påvist, at Facebooks egne forsøg på transparens har været fodslæbende og fulde af fejl og mangler. Og så er der lige det der lille issue med "uafhængighed".

Man fristes til at sige, at hvis man ikke har noget skjule, så har man ikke noget at frygte.

Der er mange kommentarer til dette rundt omkring på nettet. Her er Mozillas (og jeg tillader mig at citere en smule - læs den endelig i sin helhed):

Facebook claims the accounts were shut down due to privacy problems with the Ad Observer. In our view, those claims simply do not hold water.

Before Mozilla decided to recommend Ad Observer, we reviewed it twice, conducting both a code review and examining the consent flow to ensure users will understand exactly what they are installing.

It collects ads, targeting parameters and metadata associated with the ads. It does not collect personal posts or information about your friends. And it does not compile a user profile on its servers.

Jeg synes godt nok at Facebook er på tynd is her. Mit personlige indtryk er, at det må de udemærket selv være klar over, så jeg vælger udfra det, som jeg har set og hørt at mene, at når de alligevel beslutter at gå så langt, så må der være meget mere på spil for dem end først antaget - for ellers er de godt nok for dumme ... og så dumme har jeg svært ved at tro, at de er.

Mis- og disinformation, og store platformes rolle (som f.eks. Facebook, men bestemt ikke kun) er noget, som det er vitalt at vi får uafhængig viden om og indsigt i.

Jeg vil lade Mozilla få det sidste ord:

The truth is that major platforms continue to be a safe haven for disinformation and extremism — wreaking havoc on people, our elections and society.

We need tools like Ad Observer to help us shine a light on the darkest corners of the web. And rather than standing in the way of efforts to hold platforms accountable, we all need to work together to support and improve these tools.

  • 24
  • 0
#2 Jakob Dahl

Jeg vil lade Mozilla få det sidste ord:

Der er en ting Mozilla ignorerer: Facebooks risiko bliver øget dramatisk hvis noget går galt, FTC vil efter stor sandsynlig sende aben videre til FB hvis folkene fra NYU laver en bug i deres software der gør at der kommer et større datalæk. En tråd fra en tidligere advokat fra FTC: https://threadreaderapp.com/thread/1423671903898701825?refresh=1628426239

  • 0
  • 0
#3 Bjarne Nielsen

Facebooks risiko bliver øget dramatisk ...

Ja, der er ingen tvivl om, at Cambridge Analytica og ClearviewAI har gjort indtryk på Facebook. Hvad de så lige har lært af det, er måske mere tvivlsomt (hvis man fanger en tyv, tænker han så, at det er dumt at stjæle, eller at han skal finde en anden måde at stjæle på?).

Jeg vil også synes, at det ville være et ganske interessant princip, hvis man sådan helt generelt kunne modsætte sig brug af oplysninger til forskning af "væsentlig samfundmæssig betydning", som man på den eller den anden måde havde medvirket til, alene med henvisning at man er bekymret for der kunne være en hypotetisk risiko for, hvad der muligvis kunne ske, hvis der måtte ske en fejl. Fortæl lige det til kræfterne bag f.eks. Trial Nation eller Nationalt Genom Center!

Det er da heller ikke en bekymring som Facebook selv er fremkommet med: de henviser til, at FTCs afgørelse tvang dem til det (hvad selv FTC bestrider), eller subsidiært, at det er for at beskytte brugernes privatliv (med "brugere" menes her annoncører, som ønsker deres indhold eksponeret overfor dem, som her vælger at dele det videre, som en del af et forskningsprojekt).

Og det egentlige grundlag er angiveligt at der er en bestemmelse imod automatisk indsamling af oplysninger i deres brugsbetingelser. Altså ikke noget med ulovligheder - scraping kan være lovstridigt, men der findes også legitime anvendelser - og det må antages at den nævnte form for scraping er legitim.

Hvis der i det hele taget er tale om scraping, for det er jo ikke fordi, at man kravler hele Facebook igennem, hverken generelt eller for udvalgte brugere - der er tale om at brugerne indvilger i at dele det, som de ser på Facebook, når de alligevel er der. Det er en helt anden kategori end Cambridge Analytica (hvor Facebook udleverede brugerne kontakters bag ryggen af brugerne) eller ClearviewAI (som netop trawler hele sites, f.eks. Facebook, igennem for billeder, og bruger dem på en måde, som klart ligger udenfor ophavsretten).

Men Zuckerberg ved, hvad der er på spil. Facemash (Zuckerbergs klamme forløber til Facebook, hvor man kunne rate kvindelige studerendes profilbilleder) var ikke bare scraping, det var angiveligt også egentlig hacking:

Harvard’s student newspaper, the Crimson, reported afterward that Zuckerberg was accused of “breaching security, violating copyrights and violating individual privacy” but was allowed to remain at the school.

Vedr. "brugernes" sikkerhed og privacy, så er Facebooks indvending til, at de eneste brugere, som er påvirket, er annoncører, og det eneste, som deles, er annoncer, at der i teorien kunne lække oplysninger om andre brugere:

Osborne, the Facebook spokesperson, says that when the extension passes along an ad, it could be exposing information about other users who didn’t consent to sharing their data. If I have the extension installed, for instance, it could be sharing the identity of my friends who liked or commented on an ad.

(https://www.wired.com/story/facebooks-reason-banning-researchers-doesnt-...)

Det er så bare ikke de data, som opsamles ... og hvis Facebook vitterlig har så lidt styr på, hvad der er annoncer og hvad der bruger-genereret indhold at det alligevel kunne ske, så tror jeg nok, at vi skal have en langt alvorligere snak med Facebook.

Beklager. "Forskning" og "væsentlig samfundmæssig interesse" og mangel på proportionalitet.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere