Forskere advarer: Alarmcentralens 911-linje er sårbar over for DDoS

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Et netværk på blot 6.000 bots kan blokere den amerikanske alarmcentrals 911-linje i en hel stat.

Forskere advarer nu om, at den amerikanske alarmcentrals 911-telefonservice til nødopkald er sårbar over for DDoS angreb. Det skriver International Business Times.

Hackere kan placere et netværk af bots hos uvidende mobilejere. Botsene ringer alarmcentralen op og blokerer derved servicen for dem, der har brug for den - et trick kaldet telephony denial-of-service (TDoS).

200.000 bots kan lægge 911 ned nationalt

»Vores resultater viser, at med mindre end 6.000 bots kan angribere blokere alarmcentralens services i en hel stat i flere dage. I dette scenarie vil en, der ringer centralen op, vente ekstra 45 sekunder-3 minutter og foretage opkaldet tre gange i gennemsnit for at komme igennem til alarmcentralen,« står der i rapporten, der er skrevet af forskere fra Israel’s Ben-Gurion University, og som blev sendt til det amerikanske indenrigsministerium, inden det blev publiceret.

For at ramme hele USA vil det kræve 200.000 inficerede telefoner.

En løsning i form af at blackliste eller prioritere opkald virker umiddelbart ikke mulig, da det i så fald vil gå ud over dem, der uvidende huser bots i deres mobiler.

Federal Communications Commision (FCC) estimerer, at omkring 70 pct. af alle nødopkald er foretaget fra mobiltelefoner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere