Forsker: Teknologiforståelse bør være del af almendannelsen

It-undervisning i folkeskolen skal ikke handle om at uddanne børn og unge til at være udviklere, men om at sikre demokratiet, anfører forsker.

»Vi skal ikke undervise elever i it i folkeskolen, fordi der mangler udviklere. Formålet med folkeskolen er almendannende, ikke at uddanne eleverne til specifikke erhverv.«

Sådan lyder det fra Elisa Nadire Caeli, ph.d-stipendiat i datalogisk tænkning og teknologiforståelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Hun er ikke i tvivl om, at forståelse for it er vigtig i dagens digitale samfund, men det handler ikke om at bibringe eleverne en snæver kodeforståelse, men en kritisk stillingtagen til, hvad der er muligt med teknologi, og hvordan det påvirker samfundet.

50 år gammel indsigt

Elisa Nadire Caeli forsker i, hvordan elever i folkeskolen bedst kan undervises i datalogisk tænkning og teknologiforståelse.

Læs også: Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?

Forskningen har blandt andet ført til, at Elisa beskæftiger sig med tanker, som datalogiens fadder, Peter Naur, gjorde sig for mere end 50 år siden. Tanker om, hvilke kompetencer der var nødvendige i ‘datamaternes tidsalder.’

»Jeg er begyndt at dykke mere ned i det historiske, da mange af de ting, vi diskuterer i dag, blev diskuteret for 50 år siden og derfor kan informere og inspirere nutidens debat,« siger Elisa Nadire Caeli og peger på en række forelæsninger af Peter Naur.

Forelæsningerne blev efterfølgende blev udgivet i bogen Datamaskinerne og samfundet, hvor det blandt andet hedder:

»Vi har jo alle måttet gennemgå meget betydelige mængder sprog, regning og matematik i skolen, uanset at kun ganske få af os er blevet lingvister eller matematikere. På lignende måde må datalogien bringes ind i skoleundervisningen og forberede os alle på i tilværelsen i datamaternes tidsalder, ganske som læsning og skrivning anses som en nødvendig forudsætning for tilværelsen i et samfund, der er præget af tryksager.«

Demokratiets bane

Peter Naur argumenterede for, at alle bør undervises i at forstå mulighederne med datamaterne, da han ikke var i tvivl om, at datamaskinerne ville komme til at forme fremtidens samfund. Han var også overbevist om, at det var vigtigt for et demokrati, at alle borgere havde indsigt i, hvordan computere fungerer.

Som han skrev i en artikel fra 1968, Demokrati i datamatiseringens tidsalder:

»Tilbage bliver, at magten over et stærkt datamatiseret system øjensynlig vil ligge hos dem, der forstår, hvordan det virker, specielt hos programmørerne … Hvis denne brede udbredelse af forståelsen af programmeringen ikke kommer, da vil ekspertprogrammører komme til at indtage en magtstilling, som kan blive demokratiets bane.«

Det var på den baggrund, at Naur ønskede at demokratisere forståelsen af datamaterne.

Elisa Nadire Caeli uddyber:

»Han vidste, at magten over systemet, ligger hos dem, der programmerer maskinerne. Derfor skal den viden være almeneje. Naur sammenlignede det med tidligere tider, hvor læse- og skrivekunsten var for specialister, og vigtigheden af at de egenskaber blev spredt i befolkningen. Alle bør have teknologiforståelse for at kunne forstå den digitaliserede verden og være med til at skabe den.«

Sammen med professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har Elisa Nadire Caeli undersøgt, hvordan de tanker formede en tidlig dansk uddannelsespolitik for it i folkeskolen, og hvordan fokus sidenhen ændrede sig.

I en artikel i tidsskriftet Læring og Medier beskriver de fire forskellige perioder i dansk teknologiuddannelsespolitik:

»Vi kalder artiklen Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur/retur, fordi 1970'ernes datalære, som Naur såede frøene til i 1960'erne, minder så meget om det, vi kalder teknologiforståelse i dag,« siger Elisa Nadire Caeli.

Teknologiforståelse blev udbudt forrige år som et 3-årigt forsøg på 46 skoler.

Fra kritisk tænkning til iPad-køb

De fire forskellige perioder i dansk it-uddannelsespolitik starter med perioden fra 1960 op til 1980'erne, som Jeppe Bundsgaard og Elisa Nadire Caeli kalder for datalære, og er inspireret af Peter Naurs idé om en almendannende teknologiundervisning, som i en 20-årig periode optræder i forskellige forklædninger.

Datalære havde fokus på teknologiens samfundsmæssige konsekvenser og datalogisk problemløsning, men det blev aldrig til det obligatoriske almendannende fag, som Peter Naur havde håbet på.

Derefter kommer en periode, som Elisa Nadire Caeli og Jeppe Bundgaard kalder operationelle brugerkompetencer og infrastruktur, som indledes omkring 1990. Her bliver de overordnede tanker om datalogisk problemløsning skåret ned til mere funktionelle kompetencer.

»Her blev der lagt vægt på funktionelle kompetencer som 10-fingersystem og pc-kørekort, mens der også kom fokus på indkøb af maskiner og infrastruktur,« siger Elisa Nadire Caeli.

Reinkarneret datalære

I årene efter 2000 startede en ny periode, hvor fokus på hardwareindkøb blev forstærket, da en række nye teknologier blev lanceret som interaktive tavler og iPads, men der opstod også en erkendelse af, at hardware ikke af sig selv skabte et effektivt læringsmiljø.

»I løbet af nullerne kom der fokus på den manglende pædagogiske og didaktiske brug, fordi lærerne ikke havde noget grundlag for at anvende de mange indkøbte iPads, interaktive tavler og lignende på en pædagogisk måde til undervisningsbrug,« siger Elisa Nadire Caeli.

Hun påpeger, at selvom teknologierne, som indkøbes i perioden, er nye, så er den underliggende diskussion gammel:

»Diskussionen om, hvordan man bedst underviste i teknologi ved hjælp af teknologi, havde allerede været der i 1980'erne med de første indkøb af computere.«

Nu er vi i en fjerde periode, hvor en reinkarneret datalære i form af teknologiforståelse er kommet på skoleskemaet i 46 skoler.

Aktive, kritiske og demokratiske borgere

Så vi er kommet hele cirklen rundt og er klar til – i hvert fald de 46 skoler, der har faget teknologiforståelse på programmet – at sætte eleverne i stand til at tænke kritisk om teknologiens muligheder.

Som det hedder om formålet med Teknologiforståelse i Undervisningsministeriets læseplan for Teknologiforståelse:

»Formålet med faget teknologiforståelse er at danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.«

Peter Naur ville formentlig have glædet sig over den formulering.

Det gør Elisa Nadire Caeli også.

»Det er en bred og almendannende tilgang, som det ser ud nu. Det er en meget dansk forståelse af et fagfelt, hvor det mange andre steder i udlandet ser ud til at være meget mere snævert. På papiret ser det godt ud,« siger hun forhåbningsfuldt og peger på en af udfordringerne ved teknologiforståelse som fag.

»Der mangler uddannede lærere.«

Hvilket også har været diskuteret i omkring 50 år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Det er sympatiske tanker - men hvordan går det mon i praksis?

"Formålet med faget teknologiforståelse er at danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering."

Når jeg læser læseplanen, så må jeg indrømme, at jeg finder den fuldstændigt verdensfjernt ambitiøs, og jeg er sikker på, at de lærere, som kan leve op til den, kan tælles på en hånd i Danmark - og elevernes chance for faktisk at kunne lære det, der beskrives, forekommer mig uendeligt lille - mange voksne vil have svært ved at hænge på.

Og så er det, jeg frygter, at effekten i stedet bliver, at børnene bliver endnu mere "digitalt omviklede og prægede" - med endnu mindre evne til at forstå, hvad de og vores samfund udsættes for. Og at kostbar tid så går fra anden undervisning - eks. historie og samfundsfag, som kunne udgøre et godt fundament for at forstå nutidens digitale farer på baggrund af fortiden.

I mine øjne bør der skrues ned for den egentlige teknologiske forståelse på det niveau, som der for mig at se lægges op til i læseplanen - og så bør man i stedet koncentrere sig om den kritiske forholden sig til disse teknologier. Den synes jeg drukner helt undervejs, selv om ordet "kritisk" pligtskyldigt klistres på et par steder - det er nærmest som om, man i stedet fokuserer på at give stjernefrøene af iværksættere et skub med på vejen - og det er efter min opfattelse helt skævt.

Jeg frygter, at denne læseplan bliver endnu en undskyldning for myndigheder og politikere for ikke at gribe effektivt regulerende ind overfor den farlige udvikling, og det antidemokratiske potentiale, som vores samfund udvikler sig hen imod i øjeblikket. "Alle bliver undervist i dette i skolen - så må de selv have ansvaret for at gennemskue og beskytte sig mod de digitale faldgruber". Eksempler på, at det går den vej, har vi jo set et par gange bare de seneste uger. Datatilsynet trækker sig, og lader borgerne i stikken, hvis de på nogen måde kan finde en undskyldnig for at gøre det - jeg frygter, at man nu fra politikeres og myndigheders side forsøger at erstatte disse kontrolorganer og ordentlig lovgivning med (håbløs) undervisning af befolkningen.

Det er for store byrder at lægge på vore børn - og på borgerne i det hele taget - at de nu skal kunne rumme og forstå disse komplicerede teknologier, læseplaner eller ej. I stedet bør politikerne tage magten over teknologierne tilbage, for det er ikke noget vi kan håndtere på indiviuelt niveau, undervisning eller ej.

For mig at se ligner denne læseplan ansvarsforflygtigelse: "Vi kan ikke overskue dette, det må I selv gøre (også må I gerne lige blive iværksættere også)"...

Det er fint, hvis befolkningen kan bringes til at forholde sig kritisk til den neurodegenererende lidelse "Digitalitis", som gradvist føer til hjernedød, men det hjælper ikke, hvis politikerne ikke har nosser til at følge op - og for mig at se ser denne læseplan ud til, at de forsøger at snige sig udenom dén opgave.

Men det kan være mig, der læser forkert - måske ser denne læseplan helt anderledes ud i en lærers øjne.

(PS: Kan nogen se, om der er udarbejdet egentligt undervisningsmateriale? For måske kan man bedre vurdere, hvor vi er på vej hen, ud fra det).

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

... for linket, selv om det er en af de kommentarer, som af en eller anden grund ikke når herind i kommentarfelten.

Jeg har kigget lidt på tekforsøget.dk, og der er ikke noget, der ændrer min oplevelse af dette forsøg - snarere tvært i mod. For mig at se er det en fælde, som skal genne kommende samfundsborgere ind som ukritiske tek-begejstrede borgere i det kommende Singularity-samfund.

Hvis de kommende borgere skal kunne forholde sig kritisk til den digitale udvikling, så er det et analogt betonfundament, de har brug for - ikke endnu mere digitalitis. Det sidste skal de nok få mere en rigeligt af udenfor skolen.

Hvem har mon i sidste ende leveret teknologien til skolerne? Og hvor er pengene kommet fra? Mon ikke de ad omveje er taget fra den analoge undervisning (hvilket er en tragedie)?

www.analogist.dk peger i den rigtige retning.

  • 2
  • 0
Knud Larsen

Vanskeligt emne med gode indæg.
Probm 1: Hvordan skulle lærestaben kunne formidle teknik forståelse. Det er aldrig lykkes med IT - man var bare imod.
Læregruppen er uddannet uden nogen som helst kendskab til samfundet.
Desideret programmering er et fejlskud det er jo bare et speciale, men hvis man ikke forstå matematikken kan man ikke lave et program til index rente beregninger.
Et andet område er logik. Der er større behov for konkret logik forståelse, se bare på tidens lovgivning - det er efter hånden det rene vrøvl - kun til gavn for standens indfødte til at narre befolkningne med.
Historie pensum er forskønnet. Stavnsbåndet blev ophævet i 1789. Nej det er helt forkert. Man snakkede om det sidste led lov om hoveriet blev ophævet i 1962 og sidste fæste i 1938. I historie er der behov for at forklare at ting tager tid, der er meget langt imellem lovgivning og execution. Se bare denne klummes fokus på GDPR og andre regler. Der udstedes bøder på små formelle ting, men borgerne beskytte slet ikke.

  • 2
  • 3
Christian Nobel

men det hjælper ikke, hvis politikerne ikke har nosser til at følge op

Hov hov Anne-Marie, den slags må man sandelig ikke sige nu om dage, det er jo sexistisk og politisk ukorrekt :-D

Du risikerer at få meningspolitiet på nakken - for vi skal jo endelig ikke forholde os til materien, men hellere dunke hinanden i hovedet med liggyldigheder over at vi er blevet stødt.

Og på den måde, så ender det altsammen i det sædvanlige fnidder, mens "dataeliten", skjult bag offentlighedslov og hvad har vi, ruller flere og flere systemer ud, som end ikke Kafka havde kunnet forestille sig i sin vildeste fantasi.

  • 4
  • 0
Gert Madsen

I mine øjne bør der skrues ned for den egentlige teknologiske forståelse på det niveau, som der for mig at se lægges op til i læseplanen - og så bør man i stedet koncentrere sig om den kritiske forholden sig til disse teknologier.


Jeg tror at den teknologiske forståelse er et godt fundament for at kunne forholde sig til anvendelsen af teknologien. En smule viden, gør det nemmere at se, når kejseren ikke har noget tøj på.
Man kan også se det på den måde, at vi nu har forsøgt med digital implementering i en del år, uden nogen teknologisk forståelse.
Hvordan skulle det kunne blive meget ringere?
Så kan jeg rigtig godt lide, at man ser på de reelle overvejelser om teknikken, som man havde i datalogiens barndom. Her arbejdede man faktisk også på at gøre begreberne tilgængelige for menigmand.
Alt for længe er alt blevet styret af marketingafdelingernes nye mærkelige udtryk, der skal få mere eller mindre banale fremskridt til at fremstå som revolutioner.
Den manglende teknologiske forståelse har også skabt rum for at man kunne indføre mode i IT. Så er man nemlig sikret omsætning, uafhængig af egentlig behov.

  • 1
  • 0
Markus Hornum-Stenz

Jeg stødte på den bog for noget tid siden og tænkte “god idé” og købte den.

(for dem som ikke kender bogens præmis: forfatteren forklarer komplicerede ting, med den begrænsning at han kun må bruge de 1000 mest almindelige ord i sproget)

Desværre er oplevelsen (og måske er det pointen?) at emnerne i praksis ofte bliver endnu sværere at forstå

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere