»Vi skal ikke undervise elever i it i folkeskolen, fordi der mangler udviklere. Formålet med folkeskolen er almendannende, ikke at uddanne eleverne til specifikke erhverv.«
Sådan lyder det fra Elisa Nadire Caeli, ph.d-stipendiat i datalogisk tænkning og teknologiforståelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Hun er ikke i tvivl om, at forståelse for it er vigtig i dagens digitale samfund, men det handler ikke om at bibringe eleverne en snæver kodeforståelse, men en kritisk stillingtagen til, hvad der er muligt med teknologi, og hvordan det påvirker samfundet.
50 år gammel indsigt
Elisa Nadire Caeli forsker i, hvordan elever i folkeskolen bedst kan undervises i datalogisk tænkning og teknologiforståelse.
Forskningen har blandt andet ført til, at Elisa beskæftiger sig med tanker, som datalogiens fadder, Peter Naur, gjorde sig for mere end 50 år siden. Tanker om, hvilke kompetencer der var nødvendige i ‘datamaternes tidsalder.’
»Jeg er begyndt at dykke mere ned i det historiske, da mange af de ting, vi diskuterer i dag, blev diskuteret for 50 år siden og derfor kan informere og inspirere nutidens debat,« siger Elisa Nadire Caeli og peger på en række forelæsninger af Peter Naur.
Forelæsningerne blev efterfølgende blev udgivet i bogen Datamaskinerne og samfundet, hvor det blandt andet hedder:
»Vi har jo alle måttet gennemgå meget betydelige mængder sprog, regning og matematik i skolen, uanset at kun ganske få af os er blevet lingvister eller matematikere. På lignende måde må datalogien bringes ind i skoleundervisningen og forberede os alle på i tilværelsen i datamaternes tidsalder, ganske som læsning og skrivning anses som en nødvendig forudsætning for tilværelsen i et samfund, der er præget af tryksager.«
Demokratiets bane
Peter Naur argumenterede for, at alle bør undervises i at forstå mulighederne med datamaterne, da han ikke var i tvivl om, at datamaskinerne ville komme til at forme fremtidens samfund. Han var også overbevist om, at det var vigtigt for et demokrati, at alle borgere havde indsigt i, hvordan computere fungerer.
Som han skrev i en artikel fra 1968, Demokrati i datamatiseringens tidsalder:
»Tilbage bliver, at magten over et stærkt datamatiseret system øjensynlig vil ligge hos dem, der forstår, hvordan det virker, specielt hos programmørerne … Hvis denne brede udbredelse af forståelsen af programmeringen ikke kommer, da vil ekspertprogrammører komme til at indtage en magtstilling, som kan blive demokratiets bane.«
Det var på den baggrund, at Naur ønskede at demokratisere forståelsen af datamaterne.
Elisa Nadire Caeli uddyber:
»Han vidste, at magten over systemet, ligger hos dem, der programmerer maskinerne. Derfor skal den viden være almeneje. Naur sammenlignede det med tidligere tider, hvor læse- og skrivekunsten var for specialister, og vigtigheden af at de egenskaber blev spredt i befolkningen. Alle bør have teknologiforståelse for at kunne forstå den digitaliserede verden og være med til at skabe den.«
Sammen med professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har Elisa Nadire Caeli undersøgt, hvordan de tanker formede en tidlig dansk uddannelsespolitik for it i folkeskolen, og hvordan fokus sidenhen ændrede sig.
»Vi kalder artiklen Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur/retur, fordi 1970'ernes datalære, som Naur såede frøene til i 1960'erne, minder så meget om det, vi kalder teknologiforståelse i dag,« siger Elisa Nadire Caeli.
Teknologiforståelse blev udbudt forrige år som et 3-årigt forsøg på 46 skoler.
Fra kritisk tænkning til iPad-køb
De fire forskellige perioder i dansk it-uddannelsespolitik starter med perioden fra 1960 op til 1980'erne, som Jeppe Bundsgaard og Elisa Nadire Caeli kalder for datalære, og er inspireret af Peter Naurs idé om en almendannende teknologiundervisning, som i en 20-årig periode optræder i forskellige forklædninger.
Datalære havde fokus på teknologiens samfundsmæssige konsekvenser og datalogisk problemløsning, men det blev aldrig til det obligatoriske almendannende fag, som Peter Naur havde håbet på.
Derefter kommer en periode, som Elisa Nadire Caeli og Jeppe Bundgaard kalder operationelle brugerkompetencer og infrastruktur, som indledes omkring 1990. Her bliver de overordnede tanker om datalogisk problemløsning skåret ned til mere funktionelle kompetencer.
»Her blev der lagt vægt på funktionelle kompetencer som 10-fingersystem og pc-kørekort, mens der også kom fokus på indkøb af maskiner og infrastruktur,« siger Elisa Nadire Caeli.
Reinkarneret datalære
I årene efter 2000 startede en ny periode, hvor fokus på hardwareindkøb blev forstærket, da en række nye teknologier blev lanceret som interaktive tavler og iPads, men der opstod også en erkendelse af, at hardware ikke af sig selv skabte et effektivt læringsmiljø.
»I løbet af nullerne kom der fokus på den manglende pædagogiske og didaktiske brug, fordi lærerne ikke havde noget grundlag for at anvende de mange indkøbte iPads, interaktive tavler og lignende på en pædagogisk måde til undervisningsbrug,« siger Elisa Nadire Caeli.
Hun påpeger, at selvom teknologierne, som indkøbes i perioden, er nye, så er den underliggende diskussion gammel:
»Diskussionen om, hvordan man bedst underviste i teknologi ved hjælp af teknologi, havde allerede været der i 1980'erne med de første indkøb af computere.«
Nu er vi i en fjerde periode, hvor en reinkarneret datalære i form af teknologiforståelse er kommet på skoleskemaet i 46 skoler.
Aktive, kritiske og demokratiske borgere
Så vi er kommet hele cirklen rundt og er klar til – i hvert fald de 46 skoler, der har faget teknologiforståelse på programmet – at sætte eleverne i stand til at tænke kritisk om teknologiens muligheder.
Som det hedder om formålet med Teknologiforståelse i Undervisningsministeriets læseplan for Teknologiforståelse:
»Formålet med faget teknologiforståelse er at danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.«
Peter Naur ville formentlig have glædet sig over den formulering.
Det gør Elisa Nadire Caeli også.
»Det er en bred og almendannende tilgang, som det ser ud nu. Det er en meget dansk forståelse af et fagfelt, hvor det mange andre steder i udlandet ser ud til at være meget mere snævert. På papiret ser det godt ud,« siger hun forhåbningsfuldt og peger på en af udfordringerne ved teknologiforståelse som fag.
»Der mangler uddannede lærere.«
Hvilket også har været diskuteret i omkring 50 år.
