Forsker: Omfattende arbejdsændringer med Sundhedsplatformen var ikke forberedt godt nok

Skærmbillede af Sundhedsplatformen Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Sundhedsplatformen kom ifølge de regionale myndighedernes forskere ikke godt fra start. Men der er også store muligheder med det nye it-system, bl.a. kan man undgå at spørge patienterne om det samme igen og igen.

Sundhedsplatformen som er det nye it-system på Region H og Regions Sjællands hospitaler - medfører så store ændringer i klinikernes arbejdsgange og hverdag, at der uvilkårligt opstår kritik - og det burde it-projektledere og ansvarlige have været bedre til at forudse og handle på.

Det er konklusionen fra Grete Brorholt, der er seniorprojektleder hos KORA (Det Nationale Institut for Kommunerns og Regioners Analyse og Forskning) i en artikel fra instituttet.

»På den ene side er Sundhedsplatformen »bare« et it-system. På den anden side er der så store forventninger om patientinddragelse og bedre arbejdsforhold for personalet, at de næsten ikke kan opfyldes.«

Hun mener, at de mange kritiske røster i medierne, herunder i Version2, hvor læger højlydt bl.a. har brokket sig over at skulle slippe diktafonen og nedskrive deres notater selv, afspejler, at positioner og kulturer på hospitalerne brydes, fordi Sundhedsplatformen medfører en omorganisering.

Læs også: Læge om Sundhedsplatformen: »Vi skal til at lave sekretærens arbejde med to fingre«

»Sundhedsplatformen er ikke kommet godt fra start og har mødt kritik fra de fagfolk, der skal arbejde med den i det daglige.«

»I lyset af den løbende kritik, er den del måske ikke prioriteret godt nok i forberedelsen til Sundhedsplatformen,« skriver hun.

Læs også: Ung læge på Riget: Åbenlyse funktioner mangler i Sundhedsplatformen

Eksempler på ændrede arbejdsforhold på hospitalerne med indførelsen af Sundhedsplatformen er ifølge artiklen mange:

  • Det er nyt, at sygeplejersker og læger skal skrive i det samme journalark, og det er også nyt, at de skal skrive, så patienterne via Min Sundhedsplatform kan læse med.
    »Når systemet kommer til at fungere, som det skal, vil det give mulighed for, at både personale og patienter kan forberede sig til de enkelte samtaler, og i sidste ende kan det give bedre behandlinger af patienterne,« skriver forskeren.

  • Det er en udfordring, at de sundhedsprofessionelle skal lære et nyt sprog, hvor de kan være lige så præcise i et dagligdagssprog som de kan være i fagsproget. Udenlandske erfaringer peger ifølge Kora på, at det kræver meget af det faglige personale at skulle formulere sig på en helt ny måde og vi ved, at læger forbereder sig bedre, når patientsamtalen optages.

  • Det er en stor kulturel forandring for læger og sygeplejersker at skulle arbejde sammen med patienten og spørge og skrive samtidig.

  • Og er den stigende indflydelse og medspil fra patienterne også en udfordring for klinikerne.
    »Der rykkes der på roller og vidensmonopoler, når organiseringen forandres, og patienterne får mere viden og større indflydelse. Medarbejdere er i høj grad loyale overfor skemaer, algoritmer og standarder, så Sundhedsplatformen kommer givetvis til at forandre nogle arbejdsgange,« skriver forskeren.

Patienternes øgede indflydelse er ifølge Kora helt klart en positiv mulighed med Sundhedsplatformen.

»Sundhedsplatformen kan trods kritik være en måde at samle data om patienter og gøre det muligt at inddrage patienter på nye måder. Udenlandske studier viser, at det fx kan forbedre tillid og samarbejde mellem læge og patient, at kunne læse sine journalnotater og prøvesvar hjemme (i open notes) for de grupper i samfundet som typisk betegnes som ressourcesvage.«

Også det velkendte problem med, at patienterne skal gentage de samme informationer over for klinikerne kan vise sig at være forsvinde, fordi it-systemet gør data tilgængelige.

Tidligere skulle en patient typisk svare på spørgsmål tilsendt i e-boks eller via brev, udarbejdet i den enkelte afdeling. Over 200 af sådanne spørgeskemaer er i Sundhedsplatformen blevet strømlinet og minimeret.

En række breve, informationer og spørgeskemaer til patienterne er nemlig blevet ensartet og systematisk gennemgået, så man som patient svarer på samme spørgsmål om smerte og symptomer – uanset om du bliver undersøgt for galdesten i Nykøbing Falster eller Hillerød.

»Min erfaring er, at det er vanskeligt at forstå for patienter, at dette ikke er sket før. Ligesom det er vanskeligt at forstå, at fagpersonale ikke kan læse patientens svar og se billeder, på tværs af afdelinger og hospitaler. Derfor er der god grund til at satse på et system, der kan facilitere
disse overgange, selvom der er startvanskeligheder.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Dave Pencroof

"bl.a. kan man undgå at spørge patienterne om det samme igen og igen." Det har ret længe været muligt, som behandler, at danne sig et overblik af en patients situation, ved at LÆSE det der står i journalen på sundhed.dk, det sker bare næsten aldrig, jeg var hos en speciallæge med et fysisk problem, og det første jeg blev spurgt om var, "hvad er så dit problem ?" (hvilket stod tydeligt beskrevet i online-henvisningen), først efter jeg havde gennemgået hele historikken, hvordan problemet føles, gad specialisten at kikke på pc-skærmen, herefter gik specialisten konsekvent over til fysisk at undersøge den FORKERTE side, behandle den FORKERTE side, checke den FORKERTE side, som jeg HVER gang måtte gøre opmærksom på var den FORKERTE side ! Har været indlagt og fik daglige "samtaler" (læs afhørt) med kontaktsygeplejeske, en ny hver dag, på tredie dagen spurgte jeg hvorfor de hver dag stillede næsten identiske spørgsmål (for der står vel i min journal et referat af hvad de foregående kontaktsygeplejesker havde spurgt om, hvilket efterfølgeren selvfølgeligt må have læst ?), hvortil jeg fik svaret, at hun ville danne sit eget personlige indtryk af patienten, og derefter læse i journalen, hvor der vil stå tæt på det de nu ved selvsyn havde fået gentaget fra patientens mund IGEN, skidt med om patienten har gavn af processen ! Det er delvist til at forstå, men ikke acceptere, for offentligt ansatte har så lidt råderum i alle sammenhænge at, det eneste de har på jobbet, er at tilfredsstille deres personlige nysgerrighed, alt andet er mega stift/rigidt og skemalagt på nanosekundet, men denne personlige tilfredsstillelse går ud over patienterne, og i de værste tilfælde føre det til vold fra en rasende frustreret patient, hvor bægret til sidst flyder over grundet GENTAGELSER der INTET føre med sig, ingen bedring nej kun forværring når man banker hjernen mod betonen ! Jeg klandre ikke de stakkels forjagede behandlere, for de er sandsynligvis lige så frustrerede som patienterne over arb. miljøet, presset og dokumenteringeskravene ! Min anke er på systemerne, fra det øjeblik man starter på en sundheds uddannelse til man dropper at være ansat i det offentlige, fordi ALT er så himmelråbende rigidt og kassetænkning er eneste lovlige fremgangsmåde ! Alt selvstændigt er kvalt, alle skal behandles ens (til trods for at ingen er ens), ud af boksen er ulovligt (for ud af boksen er noget udokumenteret vrøvl) !

  • 1
  • 0
#2 Allan Astrup Jensen

Citat fra ovf.: "Hun mener, at de mange kritiske røster i medierne, herunder i Version2, hvor læger højlydt bl. a. har brokket sig over at skulle slippe diktafonen og nedskrive deres notater selv, afspejler, at positioner og kulturer på hospitalerne brydes, fordi Sundhedsplatformen medfører en omorganisering." Denne udtalelse afslører, at mange IT eksperter er arrogante, bedrevidende og snævert synede og stadig tror, at alle andre mennesker har lige så let ved at bruge IT-systemet, som dem selv! Problemet er ikke så meget systemet, men at lægerne selv skal taste, hvad de ikke er lige så erfarne og hurtige til som at bruge diktafonen. De læger, som er ordblinde, får særlige problemer. Derfor er problemet især, at den nye sundhedsplatform også er en spareøvelse for at komme af med lægesekretærerne. Hvis man beholdt lægesekretærerne - i hvert fald i nogle år - og lod dem skrive ind i databasen fra diktafoner, i de tilfælde en læge foretrak dette, så ville meget være anderledes, men systemet er så kostbart, at man ikke kan betale det, uden at fyre lægesekretærerne. Det er en gentagelse af dengang man fx fyrede varme hænder i Politi og Skat til fordel for nogle dyre IT-systemer, som endda viste sig ikke at virke, og derfor blev kostbare for samfundet! Men politikerne og bureaukratiet husker ikke og lærer ikke af de fejl de gør!

  • 4
  • 1
#3 Kevin Johansen

Jeg har forlængst besluttet at alle mine besøg med sundhedsvæsenet afsluttet med en sign-off, hvor vi bliver enige om formuleringen i journalen. Ene og alene pga. personalets manglende uddannelse i korrekt kommunikation. F.eks. må der ALDRIG optræde dagligdagsvendinger som tolkes subjektivt. Jeg kan kun anbefale ALLE at følge samme princip, uanset om de er patient eller pårørende. Dernæst, læs din egen journal før et møde med sundhedsvæsenet, og "eksaminér" personalet i indholdet. Ja, det tager tid. Ja, du mødes med irritation. Men helt ærligt. Det gælder dit liv, og det har du kun ét af!

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere