Det er umuligt at stoppe eller begrænse kryptering af kommunikation, også selv om det anvendes af terrorister. Og det er umuligt at undgå at chatfunktioner, f.eks. i tilknytning til spil, kan anvendes til uønsket kommunikation. Punktum.
Så håndfast er konklusionen fra lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet Ken Friis Larsen i kølvandet på debatten om, hvordan man kan begrænse terroristers kommunikation og planlægning over nettet.
Hovedargumentet er dels erfaringsbaseret, for lige siden Julius Cæsars tid (år 100 fvt., red.) har man ønsket at begrænse kryptering, f.eks. af militære operationer. Uden held:
»Det svarer til at ville forbyde simpel anvendelse af regning eller matematik,« siger Ken Friis Larsen.
Redskaberne til kryptering er – ligesom matematik - simpelthen blevet for udbredt. I dag findes der krypteringsapps til download på ens smartphone, ligesom data på harddiske nemt kan krypteres. Og mange chatfunktioner er allerede krypterede.
Men selv et forbud mod disse krypteringsprodukter kan ikke standse kryptering. Det er simpelthen for nemt:
»Alle med en smule flair for matematik kan kryptere. Det vil altså være helt umuligt at håndhæve et forbud,« siger han.
Men lovgiverne kommer også for sent, fordi brug af kryptering allerede er vidt udbredt - f.eks. i SSL-baserede browsere.
»En stor mængde information er allerede krypteret. Det kan man ikke fjerne på nogen måde,« siger Ken Friis Larsen.
Endelig er det også væsentligt at holde sig for øje, at privat kryptering faktisk giver store fordele for den almene befolkning. Man minimerer kraftigt risikoen for at følsomme personoplysninger og f.eks. bankoplysninger kommer i kriminelle hænder. Det er simpelthen en basal hygiejnefaktor at kryptere ens data i dag, mener Ken Friis Larsen.
Krypteret kommunikation før terrorangreb i Paris
Hans kritik af politiske indgreb mod privat kryptering kommer efter genopblussen af debatten om lovgivning imod kryptering, som er opstået, fordi terroristerne bag angrebet i Paris sandsynligvis også har benyttet sig af beskyttet kommunikation.
I Storbritannien har parlamentet i et lovforslag lagt op til en bestemmelse om, at 'elektronisk beskyttelse implementeret af en producent eller udbyder kan fjernes'. Og herhjemme mener fagfolk, at skridtet mod kryptering bør overvejes.
»Men det vil være symbolpolitik, i givet fald det bliver gennemført,« siger Ken Friis Larsen.
»Vi er vidne til et politisk spil. Efterretningstjenesterne forlanger stadigt flere midler for at kunne beskytte befolkningerne mod terrortruslen, mens politikerne spejder desperate efter billigere redskaber end ansættelse af flere agenter - hvilket f.eks. kan være lovgivning mod kryptering.
Det kan altså se ud, som om de gør noget. Men det vil bare ikke fungere,« siger han.
En anden kommunikationsform, der er fremme som redskab til terrorister, er chatfunktioner på f.eks. spillekonsoller. Det er ikke noget nyt fænomen. Men også her viser historien, at det i praksis er umuligt at standse.
Eksempelvis har man set udgaver, hvor ordvalget man måtte bruge på en chattjeneste, var begrænset. Men det forhindrede ikke brugerne i at skabe lige de budskaber, som de ønskede.
»Brugerne vil lynhurtigt være i stand til at kombinere ord på en måde, så deres information når frem til modtageren. Jeg kan næsten garantere, at uanset hvad myndighederne forbyder eller begrænser, vil kriminelle være i stand til at sende udveksle deres informationer.«
Der er uvægerligt tale om et teknologikapløb mellem dem, der vil skjule deres information, og de myndigheder, der gerne vil have indsigt i den. Og her findes der så andre teknologier til at læse krypteret materiale, som kan være pixelaflæsere til visning af tekst på skærme.
Ken Friis Larsen er sikker på, at også lovgiverne vil indse, at modstanden mod privat og fortrolig kommunikation ikke giver mening. Det gælder ikke alene modstanden mod kryptering, men også ideen om at masseovervåge kommunikation, mener han.
»Masseovervågning af vores kommunikation bliver en historisk kuriositet, efterhånden som mere og mere af vores kommunikation bliver krypteret. For overvågningen vil ikke give adgang til brugbare data. Men det bliver i stigende grad også praktisk uladsiggørligt at overvåge alle samtaler, fordi datamængderne er så store. Det er god gammeldags efterretning, der efter min mening skal til,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
