Forsker: Meget skole-it virker ganske enkelt ikke - men er bare en tidsrøver

Illustration: arkiv
De seneste seks år er der ifølge Kommunernes Landsforening brugt 2,5 milliarder kroner på at digitalisere den danske folkeskole.

Uddannelsesteknologi og it bliver en stadigt større del af den danske folkeskole, men det er ikke helt problemfrit, mener Oliver Tafdrup, der er ph.d.-studerende ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet i Emdrup. Det skriver folkeskolen.dk.

Ifølge ham er der et stort gab mellem den værdi, som beslutningstagere vurderer, at it-brug vil have i folkeskolen, og så den faktiske it-brug i klasseværelset.

Læs også: Forskningsprojekt: Millioner spildes på IT i folkeskolen

»Der er mange eksempler på teknologier, der ganske enkelt ikke virker, og som derfor bliver en tidsrøver i stedet for en hjælp for læreren. Derudover er der risikoen for, at it får lov at styre undervisningen, hvis ikke lærerne er uddannet til at forholde sig både didaktisk og kritisk til den. Det er også digital dannelse at vide, hvad teknologi ikke kan, og hvornår det er hensigtsmæssigt at fravælge den,« siger han til folkeskolen.dk.

Han peger på, at der mangler efteruddannelse og en generel opdatering af selve læreruddannelsen, der mangler et større fokus på teknologiforståelse. Sammen med forskerkollegaen Bjarke Lindsø Andersen står han bag konferencen Education Disrupted?, som afholdes i dag, og som skal se på nogle af de problemer, uddannelsesteknologi fører med sig.

Læs også: It-vejledere: For meget fokus på kode i skolen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicolai Møller-Andersen

Lad os tage et par exempler:

  1. Meddelelsesbog
    Før skrev læreren i bogen, at Mette havde hældt mælk i Sørens skoletaske. Mor og far læste det, når Mette kom hjem. Nu skal læreren logge på intra for at skrive beskeden, og mor og far skal på Intra for at læse den. Er det en "digital forbedring"?

  2. Lektier
    Før noterede eleverne selv, hvilke regnestykker de skal lave til i morgen. Det lærte de faktisk noget af, nemlig at tage noter. Nu skal de bruge en computer for at logge ind på Intra for at se, hvad de har for! Ovenikøbet kan læreren opdatere lektierne søndag eftermiddag. Er det en "digital forbedring"?

  3. Regnestykker
    Før regnede man sine stykker i regnehæftet. Nu skal man igennem en slags quiz på en hjemmeside, og man kan ikke aflevere, før alle stykker er rigtige!! Læreren ser slet ikke de metodefejl, der indsniger sig. Eleven fatter hat, og bliver desperat efter bare at blive færdig. Er det er "digital forbedring"?

  4. Stile
    Før gik man på biblioteket og læste op på emnet, hvorefter man med egne ord skrev en tekst. Der kom viden ind i knolden. Nu er halvdelen af opgaven copy-paste fra en søgning. Det kommer der ikke megen viden ind i knolden af. Er det en "digital forbedring"?

... og meget meget mere...

  • 18
  • 2
Klavs Klavsen

Min børns skole, anvender matematikfessor og der virker det til at hvis man sørger for at børnene har gennemgået den liste af emner (og fået stjerner i dem) som matematikfessor giver - baseret på dit klassetrin - så har de faktisk været igennem pensum. Det er bedre end før det digitale, da det så var meget svært som forældre at vide hvad pensum præcis var.

Det virker desværre til at lærerne har fået det mantra at "lektier ikke er godt for noget" - og det kan jeg konstatere betyder at eleverne glemmer hvordan de f.ex. dividerer - når der er gået et år siden de brugte det sidst. Lærerne er åbenbart gået væk fra selv at give eleverne nogle pensum-dækkende tests jævnligt :(

Jeg må indrømme at det er mere fleksibelt for mig, lige at kunne skrive i kontaktbogen på mobilen (intra har faktisk efterhånden en glimrende app - som linker til hjemmesiden med automatisk login til resten af funktionerne).

Men den der med at de bare får en ipad - og så er alt bedre - det er temmelig skidt..

  • 6
  • 1
Thomas Hansen

og den digitale model er uden tvivl en forbedring.

Så vi ser lige bort fra al den forskning der viser at computere til undervisnignen mindsker elevers evne til at koncentrere sig og forstå emner, fordi DU har ihvertfald selv haft en positiv oplevelse?

Jeg sender dig med glæde en håndfuld af de henvendelser fra studerende der skal have hjælp, ikke med matematik, men med syntax for programmet.

solve(2t^2+4t-2=0,x)
"hvorfor kan min computer ikke løse det?"

Jeg er stor fan af at bruge IT i undervisningen og til løsning af opgaver, men det går ikke at indføre det før grundprincipperne er på plads hos de studerende. Der var en grund til at lommeregnere ikke måtte bruges i timerne før vi havde lært lidt hovedregning.

  • 7
  • 1
Axel Nielsen

Jeg husker tydeligt hvordan der blev brugt oceaner af papir på A4-kopier...

  • For den del, er det meget bedre med et elektronisk medie, for læringsmæssigt kan det være fuldstændig ligegyldigt om du "fylder" huller på et A4 eller på en PC-skærm.

Problemet med at kommentere på emner som dette, er manglende viden - Og svært tilgængelig viden - Så jeg kan heller ikke skaffe mig den...

For mit vedkommende gælder:

Jeg synes generelt at det er fantastisk at Intra findes - Her kan deles billeder, tekster, informationer mm. UDEN at det ryger på FaceBook, Google eller andre, der kun stiller gratis dataplads til rådeighed af én grund...
Hvis Intra er svært at bruge, så skyldes det IMHO primært 4 ting:
1. Økonomisk nedprioritering (Politik, der skal spares^2 + pkt. 2 ).
2. Usikkerhed omkring drift ("Aula" kommer lige om lidt, uhaa...øhhh - Hvornår?).
3. Manglende feedback fra brugere samt follow-up jf. 1.
4. Brugere sætter sig ikke ind i hvordan det virker (Brokker sig i stedet)

Alt kan ikke være opbygget som 3-tryks-app...
Når det, på trods af adskillige løbende ændringer, kan lade sig gøre at finde ud af Instagram og FaceBook, mens man ikke kan finde ud af Intra, så hænger det nok sammen med prioritering, tænker jeg.

Jeg synes generelt vi som indbyggere i et land med et højteknologisk samfund, er blevet alt for dovne.
Mange af de løsninger vi i dagligdagen anvender, er allerede givet af et 3-bogstav-firma og vi udfordrer dem ikke.
Det bliver vi sgu ikke innovative eller dygtigere af...

  • 5
  • 0
Christian Treholt

Det er da store forbedringer

  1. før var kontaktbogen kun tilgængelig i skoletiden, med digitale værktøjer, kan læren nu i ro og mag give sig tid til at kommunikere med forældrene uafhængig af at skulle bruge barnes som mellemled.

  2. før var man som elev afhængig af at man huskede at skrive alle sine lektier ned, hvis man som jeg selv er et glemmehoved, så vidste man ofte ikke hvad man havde for, og endte med ikke at lave lektier, den digitale kommunikation gør det lettere at vide hvad man har for og også lettere for forældre at følge med i deres børns lektier, og sikre at disse bliver lavet.

  3. ja okay jeg foretrækker sku også matematik i papirform frem for en over designet digital løsning.

  4. før skulle man ud af sin dør, og hele vejen ned på biblioteket hvis den viden man ønskede ikke var tilgængelig i hjemmet, og kom man fra provinsen var det ikke engang sikkert at dit lokale bibliotek kunne hjælpe dig, nu er temlig meget af al viden tilgængelig digitalt og kan tilgåes stort set i samme sekund du har brug for dem, et fantastisk værktøj til eleven der ønsker at lærer.

  • 6
  • 0
Peter Hansen
  • 0
  • 1
Peter Hansen

  1. Usikkerhed omkring drift ("Aula" kommer lige om lidt, uhaa...øhhh - Hvornår?).

Aula er gået i pilotdrift, så der går ikke længe.

"Efter sommerferien 2019 vil elever, forældre og pædagogisk personale på alle landets skoler kunne tage Aula i brug. Umiddelbart derefter vil vi gå i gang med at udrulle løsningen på dagtilbudsområdet. " (KOMBIT.dk)

  • 2
  • 0
Keld Rasmussen

Jeg kan ikke sige hvor meget man har brugt på it til skolerne. Det jeg ser i min hver dag er at der sidder nogle personer der tager nogle underlige beslutninger. Det kan da godt koste penge, ja, men når man kun vil hører på de aller størst på marked så man også betale prisen.

Min hverdag på de skoler jeg har it på har vi langsomt fået det over på en platform der er nem at betjene både for administrationen, lærer men også eleverne. Det er endda så meget at man overvejer om UNI login skal fortsætte.

Det er alt fra kalender, deling i klasseværelset, næste års pensum, kort og godt hele skolen.

Løsningen er der

  • 4
  • 0
Thomas Hansen

Tak for kun at citere ½ sætning... Skal vi prøve at hæve debaten fra EB niveau?

Der er mange undersøgelser der helt klart viser at det ikke er gavnligt for de studerende at bruge en computer til at tage noter under en forelæsning. Så i dette scenarie vil jeg klart foretrække at IT bliver erstattet af A4.

I forhold til selve forelæsningerne kender jeg ikke til forskning på området, så jeg skal ikke udelukke at det her har en positiv effekt. Jeg har selv valgt en kombi hvor dele foregår via powerpoint, med dele af udledninger på tavlen.

Har du ikke oplevet nogen negative effekter af IT selv? Har du undladt at holde dig opdateret på hvor slemt det står til, fx med de rå matematikevner blandt nye ingeniørstuderende. Intro/opfriskningskursus for ingeniørstuderende ved mit tidligere arbejdssted startede med emnet "brøkregning".

Og igen kan jeg kun sige, baseret på egne erfaringer, at de spørgsmål jeg får, i stigende grad intet har med matematik at gøre og alt at gøre med hvordan man bruger programmer, uden en forståelse for hvad det egentligt er man forsøger at beregne.

  • 4
  • 0
Axel Nielsen

Aula er gået i pilotdrift, så der går ikke længe.

Det kan jeg godt se er hensigten - men lur mig om det ikke lige om lidt opdages at djævelen altid ligger i detaljen...

Fra aula.dk, fremhævninger er mine:

"Datamigrering handler om at flytte data (f.eks. dokumenter, billeder, notater) fra en eksisterende løsning (i det her tilfælde SkoleIntra) til den nye løsning (Aula) og andre it-løsninger, da der ikke er et en-til-en forhold mellem den eksisterende løsning og den nye løsning. Datamigreringen har stor betydning for, at idriftsættelsen af Aula bliver succesfuld,og at kommuner og skoler dermed oplever sikker drift under og efter implementeringen. Det vil være forskelligt fra it-løsning til it-løsning, hvordan datamigreringen foregår og hvor mange data, der skal flyttes.
Denne strategi fastlægger en ramme og tilgang for dette i forhold til datamigrering fra SkoleIntra til Aula. Realisering af strategien i hver kommune er tillige en forudsætning for at kunne udfase SkoleIntra i forbindelse med, at Aula bliver taget i brug af brugerne."

  • 1
  • 0
Axel Nielsen

Så i dette scenarie vil jeg klart foretrække at IT bliver erstattet af A4.

Min erfaring er altid notater på papir, ellers kan jeg ikke huske hverken notatet, eller hvad der blev sagt mens jeg noterede...
De håndskrevne kan senere renskrives/indscannes og dermed være meget nemmere at finde 10 år efter, hvor man måske skal bruge dem til noget (andet end eksamen).

  • 3
  • 0
Keld Rasmussen

Jeg er nødt til at sige at PowePoint var sidste år. De nye ting man kan foretage sig kommer langt forbi den form for undervisning.

Det med et stykke papir er ikke dårligt men det er svært at dele uden det koster en hel regnskov.
Når tekniken nu er der men kun skal bruges og forståes så er man noget meget langt.

Ja teknikken findes

  • 0
  • 0
Jesper Jepsen

Nu handler det her om folkeskolen og der har man ikke forelæsninger så de undersøgelser er ikke meget værd

Lektier er forældrene blevet lovet at de ikke vil blive belemret med efter den sidste skoereform så uanset hvad lærene mener så er det et andet sted den skal sendes.

Hvornår Aula går i endelig drift er op til den enkelte kommune så spørg der.

Hvad angår Power point så burde det forbydes da det er så ufattelig få der evner at bruge det til andet end en moderne version af overheads hvor de står og lire alt det af der står på disse slides.

Problemet med IT i folkeskolen er at der aldrig er blevet startet med hvad læringsmål (eller del af) det skal opfylde. Man har taget et stykke legetøj og spurgt hvad kan vi lave med det? hvad kan vi lære med det? Ikke omvendt "Vi skal lære dette, hvad understøtter denne læring?"
Der ud over har man aldrig fået en ordenlig drift organisation sat op, man har heller ikke sørget for uddannelse til folk og sidst men ikke mindst man har aldrig sikret sig at kulturen i skolen blandt alle medarbejdere var med i disse IT investeringer. Man har købt ind og brugt IT som man ville gøre privat og derfor er det ikke blevet til mere end legetøj og ikke et redskab der understøtter læring på en kvalificeret og faglig begrundet måde.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

Det virker desværre til at lærerne har fået det mantra at "lektier ikke er godt for noget" -


Med en 8 timer skoledag + Transport. Så bør lektier og opgaver være lavet når man kommer hjem.

Hvis man mener andet, og tror man bare kan stopfoder børn med opgaver og test. Så lærer de nok, .

Så bør man også arbejde på at genindføre en 60 eller 80 timmers arbejdesuge, og fjerne ferie og midst en ugenlig fridag. Det vil jo gøre os så efektiv at vi kan blive pentionere som 40 årige, til gengæld for den øget arbejdsbyrde.

Hvis en elev har lyst til at lære eller læse mere, eller tilegne sig mere viden inde for sit "speciale" så vil han nok selv finde og søge dette. At give flere timmer eller opgaver i noget man ikke kan finde ud af, er ikke altid løsningen.
En anden tilgang, som en ny lærer, ny system, eller bare en acpet af at man ikke er god til alt er bedre, end mere hovedløs undervisning. De fleste elever kommer efter det meste, tiden og modenheden er til det, og kan nemt indhente år på måneder. Der skal bare være nogen der er klar til at gribe dem, når de så er klar.

  • 2
  • 2
Kjeld Flarup Christensen

Med en 8 timer skoledag + Transport. Så bør lektier og opgaver være lavet når man kommer hjem.


Det kan godt være jeg lyder som en tigerfar, men da jeg studerede arbejdede jeg mere end 8 timer om dagen.
En god uddannelse koster en indsats, og det kan børnene ligeså godt lære fra starten af.

Så bør man også arbejde på at genindføre en 60 eller 80 timmers arbejdesuge


Ja tak.
Husk lige på at den gang var det som regel kun manden der arbejdede ude. I dag arbejder en familie tilsammen mere ude end i 50'erne. Og så skal man igang med det huslige når man kommer hjem fra arbejde.

  • 0
  • 1
Hans Nielsen

men da jeg studerede arbejdede jeg mere end 8 timer om dagen.


Mine studiedage var også lange, men dog langt fra efektiv.
Mener du arbejde sådan efektiv, eller bare været til stede.

Hvis du har skulle bruge 8 timer dagligt på studie efektivt, så har du ikke været særligt dygtigt eller arbejdet meget ueffektiv.

Ikke at man nemt kan bruge mange timer, når man arbejder med noget man kan lide og intereseret sig meget for. Men hvis vi feks. taler national økonomi, så have jeg svært ved at læse mere end en side eller 2 før det begyndte at forsvinde, og jeg ligeså godt kunne have læst en kogebog.

Så at dine børn skal arbejde så meget som muligt fordi de lige så godt kan lære det, lyder total tåbeligt og meget lidt efktivt. Hvis du som en "tiger" presser på, især i fag som de måske ikke bryder sigt om, så kan du i være så uheldigt at de helt siger fra. Også over for dig.

Desuden skal du ikke begymmere dig så meget om hvad du vil, hvad du gør eller ikke gør. Hvis ellers du ikke mishandler dine børn. så klare de sig ikke bedre eller være i livet. Om de går på den dyrest kostskole, eller i folkeskolen betyder heller ikke noget, eller meget lidt.

Så synes du skal overlade læringen til skolen, og så selv sørge for at lære ham de rigtige værdier, opførsel og holdningen overfor andre mennesker. Det er langt vigtigere, og et sted du kan gøre en forskeld.

Men du da ret i at lidt arbejede ikke skader, et job med aviser eller andet er en god måde at lære forhold til penge, ansvar og forpligtelser.

PS. Men kan da godt se, at du synes at Donald Trump far klaret opdragelse rigtigt godt. Tage sønen med på arbejde i weekender, og vise ham hvordan man opføre sig, og hvor vigtigt arbejdet er - Det tager man ikke skade af.

  • 0
  • 0
Mogens Lysemose

Vi forældre skal til vores søns skole checke følgende:
* forældreintra
* Meebook
* Institutionsintra
Hver med sit eget login-system selvfølgelig. Kunne den samme skole dog ikke begrænse sig til eet forældre-rettet system?

  • Postmappe
    Den er der stadig.
  • 1
  • 0
Nicolai Møller-Andersen

Powerpoint er ikke andet end slides på elektronisk form. Det er lavpandet digitalisering. Papir => skærm. Ingen læring i det. Det samme med officepakker. Man lærer ikke at skrive bedre ved brug af et skriveprogram fremfor en blyant.

Hvad tilfører OneNote? På hvilken måde kan OneNote opfattes som et standardværktøj!? Er det skolens opgave at pushe leverandørspecifikke produkter?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize