Forsker: Matematik og programmering er det 21. århundredes nye videndomæne

2 kommentarer.  Hop til debatten
Forsker mener, at det er på tide at anerkende, at informatik, matematik og programmering bliver et videndomæne på linje med teknologi og naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab
person
/hm hm@version2.dk
13. september 2017 kl. 09:44
errorÆldre end 30 dage
person
/hm hm@version2.dk
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Der er to tilgange til it i uddannelse. Den ene er uddannelsesteknologi, som handler om at bruge it som et redskab til at forbedre elevernes læring, mens man i teknologiuddannelse arbejder med elevernes teknologiforståelse, så de bliver i stand at bruge teknologi i en samfundsmæssig kontekst.«

Det sagde Mikala Hansbøl, der er docent på professionshøjskolen Metropol i København, ifølge folkeskolen.dk i en workshop med titlen 'Hvordan skaber teknologi kvalitet i undervisningen?', som Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet var vært for i sidste uge på VIA University College i Nørre Nissum.

»It fylder mere og mere, så vi skal sikre os, at borgerne bliver digitalt dannede. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med elevernes forståelse af teknologi, så de bliver i stand til at forstå, skabe og være innovative med it. Her vil vi opleve et øget fokus,« sagde hun.

Hun mener grundlæggende, at vi må anerkende, at informatik - med matematik og programmering som det 21. århundredes skrivning - bliver et videndomæne på linje med teknologi og naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Ikke at alle skal være programmører, men avancerede it-kompetencer bliver en forudsætning for at mestre mange job.

Mange tilgange til teknologiforståelse

Teknologi udfordrer dermed også den måde, vi tænker læring på, understregede Mikala Hansbøl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er behov for både at se på lærernes teknologiforståelse og på elevernes,« sagde hun og viste en planche med forskellige tilgange til teknologiforståelse:

  • Media literacy: At kunne bruge, forstå og kritisk reflektere over medier og deres betydning.
  • Teknisk literacy: Evnen til at kunne bruge digital teknologi og kommunikationsredskaber til at få adgang til, håndtere, integrere, evaluere, skabe, og kommunikere information på etiske og lovlige måder - alt sammen for at kunne fungere i vidensamfundet.
  • Information literacy: Hvad man skal vide for at kunne søge information.
  • Digital literacy (digital dannelse): At kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en digital verden med refleksion over de digitale muligheder og udfordringer.
  • Fire livsarenaer (hjemme, i skolen, på jobbet og i samfundet) og det 21. århundredes kompetencer: kommunikation, samarbejde og kreativitet.
  • Teknologisk literacy: For eksempel digital medborger, videnkonstruktør, innovativ designer, computationel tænker, kreativ formidler, global kollaboratør eller teknologiens natur, teknologi og samfund, design, kundskaber for en teknologisk verden, den designede verden.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
Ditlev Petersen
13. september 2017 kl. 21:38

Jeg er voldsomt tilbøjelig til at give dig ret. Jeg kan godt opstille en almen dannelses-liste som den i artiklen, den ville nok også ligne. Men det er altså en stor mundfuld, og der er andet i verden end it og kodekarle. Og det skal altsammen gennemhegles af nedkørte og overkørte lærere (der af og til må antages at være bedre til andre, lige så vigtige, fag end netop datalogiens katekismus). Jeg tror stadig mere på et meget basalt grundlag til alle (pli, etik, sikkerhed og sådan) og så en eller to større muligheder for de mere nysgerrige. Og der skal findes på noget snedigt mht. at få videreuddannet de lærere, der skal gøre det (og det er ikke at vedtage en "overenskomst" til i Folketinget). Med tanke på at der også bor børn langt fra megabyerne Aalborg, Århus, Odense, København. Endelig er der sikkert stadig det problem med uddannelse i Danmark, at vælger man it til, så skal man ofte vælge noget andet fra. Og så står vi igen med den begavede unge pige, der både kan bruge en bænkhammer, en pladesaks OG kan lide at arbejde med en computer. Hånd og "ånd" (lad os lige få luftet ud) er ikke nødvendigvis modsætninger. Tværtimod! Vi får også brug for folk, der kan meget af det hele (og måske bruge en mårhårspensel og tabletter fra Winsor & Newton også). Rent bortset fra at det kan blive uudholdeligt at producere DJØF-indices resten af ens liv.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Aksel Bork
13. september 2017 kl. 20:44

Man havde i mange kommune for år tilbage købt stort ind af diverse tablets og andre dimser, som man havde forelsket sig i. Men hvor havnede man.. stor regninger for vedligeholdelse, og manglede læringspotential. Det sidste fordi man ikke havde fundet ud af hvordan man skulle benytte disse vidunder i undervisningen inden man gik i gang. Hvor mange activeboards er der ikke installeret i klasselokalerne rundt om i Danmark, som blot benyttes som "dyre" whiteboards.. mange.

Jo det kunne være skønt, at man lære eleverne at forstå teknologien, kunne programmer, udnytte teknologien til at udforske på en anderledes må, men man skal passe på, at det ikke er teknologien der sætte bare for opgavernes opbygning, og ikke elevens egne evner. Hvor mange har ikke undret sig over, at ganske simple hovedregning, efterhånden ikke er muligt for butiksassistenten, eller stundenten ved kasse i Bilka.

Af personlig erfaring, er det ikke lysten til at lære, hvordan man fejlsøger når internet forbindelsen ryger, eller hvorfor man skal huske at opdatere sikkerheden løbende på computeren, men bare kunne benytte messenger, Facebook og Spotify

  • more_vert
    • insert_linkKopier link