Forsker: Massiv it-modstand blandt offentligt ansatte skyldes frygt for fyresedlen
Der er massiv modstand blandt de offentligt ansatte i kommuner og i staten mod den automatisering, som digitaliseringen af forvaltningen kan føre med sig.
Det skyldes hovedsageligt, at målet med it-projekterne på få år har udviklet sig til overvejende at handle om at effektivisere og spare medarbejdere. I hvert fald er det blevet en mere tydelig dagsorden nu.
Det siger lektor, ph.d. Helle Zinner Henriksen, som forsker i digitaliseringen af den offentlige sektor på CBS i København.
Version2 har spurgt om hendes vurdering af, hvorfor succesfulde it-projekter som omtalt for nylig på Version2, tabes på gulvet og risikerer at blive ejerløse, når de skal gå i drift – og hvorfor der er modstand mod at lære af succesrige projekter på tværs af forvaltningsgrene og kommuner.
Sat på spidsen er forklaringen kort og godt, at medarbejderne er bange for fyresedlen:
»Det er bestemt de færreste mennesker, som har lyst til at drive et it-system, hvor man godt ved, at hvis det bliver en succes, så saver man den gren over, som man selv sidder på. Altså i yderste konsekvens overflødiggør én selv eller den kollega, der hidtil har stået for opgaverne,« siger hun og tilføjer, at emnet er følsomt, og at mange helst ikke berører det.
En undtagelse fra modstanden er, når nye it-systemer hjælper sagsbehandlerne med at tage beslutninger - f.eks. i form af henvisninger til lovgrundlag, praksis fra tidligere og lignende. Men beslutningsstøtte står bare langtfra alene som it-mål:
»Det er jo et uomgængeligt faktum, at effektivisering fører til reduktion i manuelle opgaver og dermed reduktion i behovet for arbejdskraft.«
»Det fører til modstand mod digitalisering. Og så begynder argumenterne med, at ’lige præcis den måde, vi gør det på, er ikke omfattet af det her system’, og ’vi har så mange specielle processer, at it-systemet ikke kan anvendes hos os’. Men det er ofte skinargumenter,« siger hun.
Professor Kim Normann Andersen, også fra CBS, har tidligere i Version2 udtalt, at det er ledelsernes ansvar, at der sættes klare mål med digitaliseringen, herunder at sikre, at der udveksles både gode og dårlige erfaringer på tværs af forvaltningsgrene og kommuner.
Også i forhold til at tage it-systemerne til sig skal ledelsen træde i karakter, fastslår Helle Zinner Henriksen:
»Man må have ledelsen på banen, så de kan fortælle, at nu gør vi det på den her måde. For ofte vil indvendingerne være skinargumenter, fordi man er bange for at miste sit job. Det er både forståeligt og helt naturligt,« siger hun.
Problem med modstand mod digitalisering er velkendt i den offentlige sektor:
»Der er vanvittig udbredt. Statens forrige digitaliseringsstrategi var drevet af, at vi mangler kolde hænder- altså at effektivisering kunne føre til, at man fik et nyt job. Men i dag er det slet ikke virkeligheden i styrelser og kommuner. Nu ved alle godt, at it-dagsordenen handler om besparelser, og derfor er medarbejderne selvfølgelig mindre tilbøjelige til at understøtte digitaliseringsprojekterne. For i virkeligheden kan de være med til overflødige en selv eller en kollega,« siger hun.
Scenarierne kender mange fra bankerne i 1980’erne og 1990’erne, hvor mange manuelle arbejdsgange blev digitaliseret og medarbejdere fyret i hobetal.
Hun peger samtidig på, at også effektiviseringskonsulenterne er med til at sprede skræk for, at digitalisering fører til nedlagte job. Når man eksempelvis sammenlægger fem minutters besparelse i en blankethåndtering, som er gået fra en manuel til digitaliseret arbejdsgang, og ganger det op med 25.000 blanketter på et år og herefter fluks mener, der er basis for et nedmande med 1,4 årsværk.
Det er, hvad der i konsulentverdenen kaldes McKinsey-valuta – altså når man upfront høster økonomiske gevinster, selv om effektiviseringerne ikke nødvendigvis er mulige at kapitalisere.
»Det er en samlebåndslogik, som nok giver god mening, hvis man pakker chokolader i æsker og her fjerner et led og sparer et sekund. Men med varme hoveder så er det langt sværere at høste de minutter, man sparer. Det vil ofte blive anvendt på refleksion eller mere kvalitet i arbejdsgange, der er præget af skønsmæssige overvejelser,« siger hun.
Den eneste udvej for hende er, at ledelsen står fast på at gennemføre projekterne.
»Det så vi også i bankerne. Her holdt ledelsen fast. Det kan man i den private sektor. Men samtidig må ledelser og politikere også erkende, at med det omfattende tilsyn af, om den offentlige forvaltning sagsbehandler korrekt, så kommer der mange skøn og overvejelser ind i arbejdsgangene, som modvirker mulighederne for effektivisering,« siger hun.
Helle Zinner Henriksen peger dog også på, at gevinstrealiseringen ved it-projekter i kommunerne kan lide under, at man overser et behov for at bevare telefon- og e-mail-adgang til forvaltningerne trods etablering af selvbetjeningsløsninger.
Ligeledes ses det også ofte, at sagsbehandlerne selv efter implementering af ny it er nødt til at copy-paste fra et system til et andet – eller i værste fald printe ud og taste oplysninger ind i et andet system.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
