Forsker: Lovforslag stiller borgere ringere i algoritmestyrede offentlige afgørelser

Illustration: fizkes/Bigstockphoto.com
Danmark drejer ind på et uønskeligt sidespor i forhold til Sverige og Norge, når det gælder digital forvaltning, mener forsker og jurist.

En ændring af forvaltningsloven vil fjerne en regel om, at borgere skal partshøres i forbindelse med afgørelser i forvaltningen.

Det foreslås, at der i forvaltningsloven føjes følgende paragraf til teksten:

»En myndighed kan, medmindre retssikkerhedsmæssige hensyn taler imod, ud fra en konkret vurdering beslutte, at et udkast til afgørelse (agterskrivelse), som myndigheden skriftligt har varslet over for den, der er part i en sag, efter udløbet af en rimelig frist anses for endelig uden yderligere meddelelse til parten, når parten efter at være opfordret hertil i det skriftlige varsel ikke er fremkommet med bemærkninger til udkastet.«

Det kan måske betyde, at afgørelser om eksempelvis sociale ydelser kan foretages ved hjælp af algoritmer, med udgangspunkt i digitale oplysninger om borgeren, uden at borgeren høres først.

Lovforslaget, som har titlen ‘Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning)', er i høring frem til d. 18. januar.

Danmark skiller sig ud

Danmark drejer ind på et uønskeligt sidespor i forhold til Sverige og Norge, når det gælder digital forvaltning, mener Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet. Illustration: Jacob Nielsen

Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations og Innovationsret ved Københavns Universitet, har kommenteret lovforslaget således på Twitter:

»(Justitsminister) Søren Pape sagde igen og igen, i forbindelse med bemyndigelsen i databeskyttelsesloven, at partshøringspligten var en hegnspæl, der gjorde det betryggende at give bemyndigelsen til administrationen at fravige formålsbestemthed og oplysningspligt. Nu: Forslag om bemyndigelse til administrativt at fravige hegnspælen.«

Hun fortsætter:

»Svenskerne går hele vejen og foreslår samtidig krav om algoritme-transparens for at sikre tilliden til myndighedernes automatiske beslutningsprocesser. Hvorfor gør vi ikke det samme?«

Overfor Version2 fastslår Hanne Marie Motzfeldt, at situationen i de andre nordiske lande er ganske anderledes.

Her stræbes der efter åbenhed i det digitale samspil mellem borger og forvaltning. Hun mener ikke, at det er tilfældet med det danske lovforslag.

»Kernen i mine protester er, at vi bruger en 'salami-metode' til at fjerne hindringer for automatiseret forvaltning. Det er fornuftigt nok at tilpasse vores lovgivning til den digitale forvaltning. Men der er en meget udpræget og usund tendens til at placere dette i embedsværket via bemyndigelser.«

Dermed slipper de folkevalgte deres styring med udviklingen og underminerer samtidig grundlovens sikring af debat om, hvordan fremtidens digitale forvaltning skal være. Der bør ikke være bemyndigelser på et så værdimæssigt og for fremtiden vigtigt område, lyder synspunktet.

»Her har vi brug for de folkevalgte og den demokratiske debat.«

Hun opfordrer politikerne til at sætte sig ind i betydningen af digitaliseringen af forvaltningen.

Lovforslag: Mangel på høring er til gavn for borgeren

I lovforslagets kommentarer fremhæves det, at de manglende henvendelser fra myndighederne måske ligefrem er til glæde for borgeren:

»Forslaget vurderes at kunne danne grundlag for positive administrative konsekvenser for borgerne (færre partshøringer/henvendelser fra det offentlige, der kan opfattes som overflødige).«

Der er dog grænser for, hvor vide beslutninger der kan tages, uden at borgeren skal høres. I kommentarerne til forslaget skrives der:

»Er der tale om et for parten relativt bebyrdende tiltag, f.eks. en nedsættelse af en månedlig ydelse med 500 kr., bør der udvises nogen varsomhed med at benytte agterskrivelser. I forbuds- eller påbudssager må adgangen hertil normalt anses for udelukket undtagen i de allermest bydende tilfælde.«

For borgere, der ikke er fritaget for digital post, kan der stilles krav om, at henvendelsen fra borgeren skal ske på elektronisk vis til myndigheden:

»Der vil ligeledes være borgere, hvis henvendelser, meddelelser mv. til en myndighed vil blive afvist, hvis denne ikke er sendt gennem en digital selvbetjeningsløsning.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Skat er nu opdelt i 7 styrelser og 3 niveauer for interne anker (der ikke ahr noget med uafhængighed at gøre). På den måde kan overkøre borgerne på det groveste.
Hvad der beslutte si den ene styrelse ahr ingne retsvirkning for d eandre styrelser og de kan derfor uden videre overkøre borgeren.
Gældsstyrelsen har gjort tilbagehold med henvisning til nogle til lejligheden frit opfundne poster helt tilbage fra 2015- 4 år gamle tal?
Dette til trods for at Skat tydeligt viser, at der ved afslutningne i 2016 var et overskud på kr 7 at udbetale.
Gældstyrelsen burde for længst have kontrolleret dette. Det kan ikke være meningen, at skatteborgerne i fremtiden skal slås med hvert eneste af de 7 nye kontorer/styrelser indenfor Skat.

Jeg har stillet ministeriet to spørgsmål (uden svar):

Det rejser det principielle spørgsmål. Hvem giver en endelig og bindende besked/afgørelse vedr. Skat?
Dette bedes besvaret.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Det lyder ikke til at være helt i overensstemmelse med f.eks. paragraf 63 i GDPR, der lyder sådan her i den danske oversættelse:

"(63)En registreret bør have ret til indsigt i personoplysninger, der er indsamlet om vedkommende, og til let og med rimelige mellemrum at udøve denne ret med henblik på at forvisse sig om og kontrollere en behandlings lovlighed. Dette omfatter registreredes ret til indsigt i deres helbredsoplysninger, f.eks. data i deres lægejournaler om diagnoser, undersøgelsesresultater, lægelige vurderinger samt enhver behandling og ethvert indgreb, der er foretaget. Enhver registreret bør derfor have ret til at kende og blive underrettet om navnlig de formål, hvortil personoplysningerne behandles, om muligt perioden, hvor personoplysningerne behandles, modtagerne af personoplysningerne, logikken der ligger bag en automatisk behandling af personoplysninger, og om konsekvenserne af sådan behandling, i hvert fald når den er baseret på profilering. Hvis det er muligt, bør den dataansvarlige kunne give fjernadgang til et sikkert system, der giver den registrerede direkte adgang til vedkommendes personoplysninger. Denne ret bør ikke krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder eller intellektuel ejendomsret, navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af. Denne vurdering bør dog ikke resultere i en afvisning af at give al information til den registrerede. Hvis den dataansvarlige behandler en stor mængde oplysninger om den registrerede, bør den dataansvarlige kunne anmode om, at den registrerede, inden informationen gives, præciserer den information eller de behandlingsaktiviteter, som anmodningen vedrører."

Kilde: Retsinformation

Anne-Marie Krogsbøll

Olav M.J. Christiansen:

bør


Er "bør" i juridisk sammenhæng en egentlig rettighed for borgeren, eller er det en gummiformulering, som kan overrules af andre hensyn?

Og jeg er heller ikke tryg ved de afsluttende sætninger om, at man kan blive afkrævet præcisering - for hvor mange "almindelige borgere" kan gennemskue, hvad det mere præcist er, de skal bede om? Det er ikke altid let, når man ikke ved, hvad der ligger i sagen. Som minimum bør man kunne kræve en aktliste voer alle akter og oplysninger - men det kan man garanteret heller ikke.

Mikael Ibsen

Når love og forvaltningsregler bliver så indviklede, at stort set ingen længere kan finde ud af dem, kommer algoritmerne yderst bekvemt ind i billedet. Enhver frustreret sagsbehandler kan nu med lettelse sige: "Beklager; det er ikke min afgørelse, men vores digitale kollegas, som desværre ikke kan kontaktes".
Og samtidig befrier systemet sagsbehandleren for at indtaste flere detaljer, end algoritmen er sat til at kunne rumme.
Simple is beautiful, så jo færre detaljer, jo enklere og hurtigere sagsbehandling, og dermed diskussionsfri mundlukning.
Værs'go - næste.

Det kan man vist kalde "DIGITALITUR" !

Et lands største problem er dets borgere - og jo tak, vi har efterhånden forstået det.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Er "bør" i juridisk sammenhæng en egentlig rettighed for borgeren, eller er det en gummiformulering, som kan overrules af andre hensyn?

Jeg var lidt hurtig til at citere. Citatet indgår som en del af oplægget til loven, men der er egentlige paragraffer som er mere relevante, bl.a. det der står i afdeling 2:

"Afdeling 2
Oplysning og indsigt i personoplysninger"

"Artikel 13
Oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede
1. Hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede, giver den dataansvarlige på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles, den registrerede alle følgende oplysninger:"

...

"f) forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede."

Der står også noget i artikel 14:

"Artikel 14
Oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede
1. Hvis personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, giver den dataansvarlige den registrerede følgende oplysninger:"

...

"g) forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede."

Jeg har klippet lidt. Hele lovteksten kan ses her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201319

Tommy Calstrup

Hvis den her tankegang føres helt ud, så har vi snart ikke brug for politikere, da de kan erstattes af et par algoritmer, der har styr på hvad der rører sig i befolkningen, med hjælp fra lidt big data, og dermed kan lave nye love, der gavner flest muligt, af de tilgodesete, og retter gamle love til, så de passer til nutiden, uden at ramme dem der har kontrollen.

Claus Nørgaard Gravesen

Det rejser det principielle spørgsmål. Hvem giver en endelig og bindende besked/afgørelse vedr. Skat?

Umiddelbart ingen, når det handler om beskeder/spørgsmål:
Bekendtgørelse om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver § 1, stk. 2.
"Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan ikke påklages til Skatteministeriets departement."

Tidligere hed det dog:
"Afgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens §§ 5, 6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, kan kun træffes af SKAT."

Så det er tilsyneladende SKAT selv ad en eller anden vej, og man kan så påklage/anke afgørelsen til nævnene eller Landsskatteretten.

Kenn Nielsen
Claus Juul

anses for endelig uden yderligere meddelelse til parten, når parten efter at være opfordret hertil i det skriftlige varsel** ikke er fremkommet** med bemærkninger til udkastet.«

Med ovenstående tekst er borgeren så ikke blevet hørt eller bedre sagt har borgeren ikke haft mulighed for at blive hørt?

Delen omkring algoritemer, kan jeg kun være enig i, der er skal være krav om algoritme-transparens, så borgeren i udkastet kan se hvilke data der er taget udgangspunkt i. På den måde sikre vi som samfund at borgeren har indsigt i og mulighed for at få rettet fejlagtige eller ufuldkommende data.

Simon Kamber

Med ovenstående tekst er borgeren så ikke blevet hørt eller bedre sagt har borgeren ikke haft mulighed for at blive hørt?

Jo, jeg tror der er et par spor der er blevet blandet sammen i artiklen.

Den citerede bestemmelse handler om selve afgørelsen, ikke høringen ("agterskrivelsen"). Det der sker med agterskrivelser er at man skriver til borgeren at "Vi har de her oplysninger. Sig til hvis du er uenig eller har flere oplysninger. De oplysninger vi har tyder på at vi skal gøre X. Derfor gør vi X hvis ikke vi hører fra dig inden Y". Det er en kombination af en høring og en foreløbig melding på hvad afgørelsen bliver hvis ikke man har noget at tilføje.

Som reglerne er nu, skal man så i mange tilfælde sende en ny skrivelse (selve afgørelsen) senere. Afgørelsen kommer så til at lyde nogenlunde sådan "Som vi har skrevet til dig før, ville vi gøre X hvis ikke vi hørte fra dig. Vi har ikke hørt fra dig, så nu gør vi X".

Issuet er at det andet brev i mange tilfælde forvirrer mere end det gavner, især hos borgere der får mange breve fra det offentlige og har svært ved at hitte rede i dem. Forslaget går på at man ikke behøver at sende det andet brev.

Så det handler (i dette tilfælde) ikke om at man ikke skal høres. Det handler om at hvis man ER blevet hørt, og HAR fået at vide hvad der ville ske hvis man ikke reagerede ("agterskrivelsen"), så får man i nogle tilfælde ikke et nyt brev om selve afgørelsen.

Anne-Marie Krogsbøll

... et eller andet sted...

Og her er så måske forklaringen på justitsministeriets amokløb i retssikkerhedskrænkende lovforslag:
https://www.berlingske.dk/danmark/papes-juridiske-eksperter-sat-fra-best...

Det er skræmmende. Er der nogen vej uden om at konstatere, at vi nu har en regering, som ikke kan lide at blive modsagt, ikke kan lide at skulle rette ind efter eksisterende love og regler, og som i det stille er i fuld gang med at afmontere begreber som retssikkerhed, menneskerettigheder, demokratiske processer og den slags billigt skidt?

Hvad er der mere på vej? Hvornår slår det fuldt igennem, så vi pludseligt en dag vågner op til fullblown diktatur? For det er den vej, det går - bid for bid.

Log ind eller Opret konto for at kommentere