Forsker: Lærerne bliver sat til vægs af eleverne, når programmering kommer på skemaet

13 kommentarer.  Hop til debatten
Lærere bliver både udfordret i deres vidensautoritet og deres metode, når programmering og it-design kommer ind på skemaet, viser forskning fra ITU.
3. november 2016 kl. 08:40
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nye digitale muligheder kan vende dynamikken i klasselokalet på hovedet.

Det siger forsker Emilie Møllenbach, der er adjunkt på IT-Universitetet, ifølge en artikel på ITU.dk. Hun undersøger, hvordan lærerne kan blive klædt på til at undervise i en digital verden, hvor eleverne ofte er foran på point.

For nylig kørte hun sammen med en kollega og nogle specialestuderende et forløb om programmering af computerspil i to 5.-klasser i København.

ITU-forskerne startede med at holde workshops for lærerne, hvor de introducerede programmering og design – hvordan man definerer det produkt, man skal lave, hvem man laver det til og hvorfor. Derudover gennemførte de interviews med lærerne under forløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Lærerne i projektet oplevede, at børnene var længere fremme, end de selv var, og det betød, at lærerrollen blev en helt anden. De elever, der var betydeligt bedre end lærerne, blev en slags hjælpelærere, som blev sat til at vejlede andre elever. Klasselokalet blev i det hele taget mindre hierarkisk og mere dynamisk,« siger hun.

Også eleverne imellem skete der noget: De skiftede rundt imellem hinanden, afhængig af hvilken problemstilling de sad med

»Det digitale er et fantastisk materiale, for man kan arbejde med det fra 5.000 forskellige vinkler, og det samme problem kan løses på mange måder.«

Men netop de mange måder at programmere og designe på kan også udfordre lærere, der er vant til helt fastlåste domæner:

»En af lærerne var tysklærer og vant til, at grammatikken og reglerne ligger helt fast. Men her havde hun ikke overblikket over reglerne, og så måtte hun ændre sin tilgang til undervisningen. Det handler om at finde ud af, hvordan man får ting til at virke, frem for at fastholde en bestemt form,« siger Emilie Møllenbach.

Vi skal have skærpet vores forhold til it

Formålet med forskningen er også at sikre en bedre efteruddannelse af lærerne til fremtidens undervisning, når it er med som redskab.

»En af de store udfordringer, der ligger foran vores uddannelsessystem, er, hvordan vi udvikler kompetencer hos både lærere og elever, så de kan håndtere den kompleksitet, det digitale fører med sig,« lyder det fra forskeren.

Samtidig mener Emilie Møllenbach, at det er vigtigt at øge elevernes kritiske sans over for it:

»Vi er alle sammen ved at blive ædt af det her ’digitale monster’, og der er en stor risiko for, at vi ender som passive forbrugere. Derfor synes jeg, det er en enormt vigtig opgave at uddanne børn til at forholde sig kritisk til it og blive aktive, drivkraftige skabere af det digitale,« slutter hun.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
7. november 2016 kl. 07:39

Argumentationen har i mange år været, at børn skal lære at kode, for at kunne klare sig i fremtidens samfund. Det er et argument på linie med, at alle skolebørn bør lære at mure, da størsteparten på et tidspunkt vil komme til at eje et hus, og er nødt til at vide hvordan det er bygget. Det er naturligvis noget vås, jeg har ejet murstenshuse gennem et helt liv, uden nogensinde at kunne sætte to mursten sammen.

Den gode investering vil være at lære børn, hvordan en computer fungerer, og basal datalogi. Det kan man sagtens uden at komme ind på kodning, og vil give børnene et rigtigt godt fundament til at fortsætte på egen hånd, hvis de skulle ønske at lære at programmere. Samtidig kan dette håndteres af de fleste lærere med liniefag i de nogenlunde tekniske discipliner.

Jeg vil æde min gamle hat på, at de som har besluttet at der skal undervises i kodning i skolen, ikke selv har et begreb skabt om kodning.

12
4. november 2016 kl. 07:31

Hvilken EB overskrift, som lærer i grundskolen kan du ikke få liniefag i programering og da lærerne inden for få år kun skal undervise i deres liniefag så.. Sæt dataloger til at lære en 1. klasse at læse og vi vil se vedkommende fejle totalt, hvorfor? enkelt det er ikke det personen er uddannet til. Samme med lærene i grundskolen, de er ikke uddannet til at lære ungerne at programere.

Desuden hvorfor er det så vigtigt at de lære at programmere? At programmere er matematik. For mig vil der være mere mening i at eleverne får basal viden om hvordan en computer, netværk m.m. virker på system niveau og viden om hvordan man sikre sig at ens private informationer forbliver private.

Hvis ungerne skal lære at programmere, hvorfor skal de så ikke lære hvordan man styre på privat økomien? opdrage børn, grundlæggende træ og metal arbejde? osv. Det er vigtigt at holde for øje hvad grundskolen skal og især ikke skal og programmering er ikke anderledes end så mange andre fag som er noget du tager efter grundskolen.

11
4. november 2016 kl. 07:25

De fleste lærere kan da tilegne sig den viden hvis materialer og tid er til stede.

Artiklen fortæller, at:

ITU-forskerne startede med at holde workshops for lærerne, hvor de introducerede programmering og design – hvordan man definerer det produkt, man skal lave, hvem man laver det til og hvorfor.

Herefter:

»Lærerne i projektet oplevede, at børnene var længere fremme, end de selv var, og det betød, at lærerrollen blev en helt anden. [...]

"Hvis materialer og tid er tilstede... " Ha!

Og det er en 5. klasse vi snakker om! Det er ikke gymnasieelever på A-niveau.

Det eneste der er pinligt er, at du udtaler dig om noget du tydeligvis ikke har forstand på.

Og det har du, tydeligvis?

10
3. november 2016 kl. 19:23

Det er simpelthen pinligt at læse, det der.

De fleste lærere kan da tilegne sig den viden hvis materialer og tid er til stede.

Det eneste der er pinligt er, at du udtaler dig om noget du tydeligvis ikke har forstand på.

9
3. november 2016 kl. 13:47

Da jeg var ung brugte jeg en hel del tid på at lege med it, og sådan er det vel også i dag. Lærerne er til gengæld dybt begravet i deres fagområde så de har nok ikke så meget tid til at lege med it, så derfor er der vel ikke noget galt i at eleverne er klogere end lærerne.

Det jeg vil mene at man kan gøre er at udskifte læreren med en udvikler eller lign. person til at undervise eleverne i stedet for.

8
3. november 2016 kl. 12:16

Tak for svaret, Henning.

7
Redaktionschef -
3. november 2016 kl. 12:10
Redaktionschef

Jeg er enig i at udviklingen og dynamikken er spændende og positiv. Jeg opfatter ikke overskriften på artiklen som negativt ladet, mere billeddannende.

Mvh Henning, redaktør

6
3. november 2016 kl. 11:58

Lærere, der bliver sat til vægs af 5. klasse elever? Der vil selvfølgelig altid sidde et eller andet geni hist og her ude i klasserne, men som udgangspunkt burde en uddannet lærer være i stand til at tilegne sig nyt stof og lære det fra sig, på et niveau der ligger langt, langt, laaaangt over hvad nogen 5. klasse elev kan overskue. Det er simpelthen pinligt at læse, det der.

5
3. november 2016 kl. 11:43

Lærerne bliver sat til vægs af eleverne, når programmering kommer på skemaet er ikke den helt store nyhed.

Sådan har det været i årevis

4
3. november 2016 kl. 11:28

Jeg havde engang en underviser, der samtidig havde rigtigt ægte IT-arbejde. Deltidsundervisere med praksiserfaring og -rutine med udvikling af løsninger er så meget mere værd.

3
3. november 2016 kl. 11:07

Men netop de mange måder at programmere og designe på, kan også udfordre lærere, der er vant til helt fastlåste domæner:</p>
<p>»En af lærerne var tysklærer og vant til, at grammatikken og reglerne ligger helt fast. Men her havde hun ikke overblikket over reglerne, og så måtte hun ændre sin tilgang til undervisningen. Det handler om at finde ud af, hvordan man får ting til at virke, frem for at fastholde en bestemt form,«

Her tror jeg hele kernen er. Lærerne vil gerne være autoriteten og arbejder tit (ikke altid) efter en, af ham/hende selv, fast procedure og det gør de for alle fag. Når så læreren kommer til korte fx programmering, så falder deres verden sammen og det er der mange der ikke kan magte, jeg tror det er derfor at der er så stor modstand mod at få programmering (og andre it relaterede fag) på skoleskemaet.

2
3. november 2016 kl. 09:48

Danmark kunne helt sikkert lære noget af Englands "Computing at School" initiativ, som er en massiv indsats for undervisning i datalogi i folkeskolen, inklusive uddannelse af undervisere og udvikling af undervisningsmateriale.

1
3. november 2016 kl. 09:18

...når der i artiklen står "hjælpelærere, som blev sat til at vejlede andre elever. Klasselokalet blev i det hele taget mindre hierarkisk og mere dynamisk" som da lyder ganske positivt? Afslutningen med "det er en enormt vigtig opgave at uddanne børn til at forholde sig kritisk til it og blive aktive, drivkraftige skabere" lyder i mine ører som om barnet i den grad har fået noget ud af undervisningen (om end muligvis ikke spilprogrammering). Det er da et flot resultat!

Naturligvis er tysklærere ikke fantastiske til at lære andre at programmere (jeg ville sikkert være en ganske middelmådig tysklærer, selv om jeg er ret ferm til tysk), men al den stund at vi ikke har "it" som et selvstændigt folkeskole-fag med tilhørende formel uddannelse af lærerne så kan det vel ikke være anderledes.