Inden for digitalisering af uddannelse er det meget svært at finde evidens for, at investeringer i læringsteknologier fører til et øget læringsudbytte.
Lande, der har investeret meget i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder.
Omvendt er det modsatte tilfældet for en række asiatiske lande, der har været meget forsigtige med digitalisering af skoler og uddannelser, og som altså performer højt på de samme parametre.
Det skriver Jesper Balslev, der er lektor på Københavns Erhvervsakademi og forsker i argumenter, kriterier og belæg for digitalisering af uddannelse, i en kronik på Altinget.dk.
Diskussionen er interessant i en tid, hvor Kombit har et stort udbud i gang af netop løsningen Aula, der skal sikre kommunikationen mellem blandt andet pædagogisk personale, elever og forældre.
Samtidig er alle kommuner i Danmark i gang med at implementere elektroniske læringsplatforme, idet det er et krav, at alle skoler skal tage dem i fuldt i brug inden udgangen af 2017.
Udover at digitalisering måske ligefrem kan føre til et fald i læse- og matematikfærdigheder, konkluderer en OECD-rapport fra sidste år ifølge Jesper Balslev også, at studerende, der bruger computere, iPhones og tablets mest, klarer sig dårligere end dem, der kun bruger dem moderat.
Udover det er der nærmest ingen effekter at spore på social mobilitet, som ellers har været det største potentiale, skriver Jesper Balslev.
»Med andre ord risikerer vi at have hældt milliarder ned i et sort hul. Det er ikke, fordi det politiske system er uvidende om den virkelighed. Det bemærkelsesværdige er, at konklusionen er, at vi skal digitalisere meget mere – og det er altså digitalisering forstået som en fluffy, one-size-fits-all, abstrakt, ikke-defineret ting,« skriver han i kronikken på Altinget.dk
»Hvad om vi droppede forestillingen om, at det "at være bruger af IT skaber IT-kompetencer" med et mål om, at vi skal udvikle vores evner til at tænke abstrakt, kritisk, kreativt, paradoksalt og komplekst, som World Economic Forum i en rapport i år mener er de kompetencer, vi får brug for i fremtiden,« spørger han.
Disse kompetencer kunne vi bruge til at udvikle produkter og services til det globale marked.
»Det at blive til en god programmør har intet at gøre med, om man har haft en iPad i folkeskolen, men om man har udviklet en høj kognitiv kapacitet inden for logisk og kritisk tænkning, får den bedst mulige undervisning og har en veludviklet psykologisk forståelse for ens målgruppes behov og begær,« skriver lektoren og rejser flere spørgsmål:
Hvorfor outsourcer man politisk tænkning til en Google-finansieret tænketank, der tilbyder fikse og færdige (og vildt spekulative) løsninger, der lover vilde vækstrater, bare vi køber deres produkter endnu mere?
Internet of Things: Hvad er det ægte potentiale? Hvad koster det egentligt at udvikle sikre, bæredygtige systemer, der respekterer forbrugerens rettigheder? Hvordan konkurrerer vi helt specifikt med store udenlandske teknologiproducenter?
Big Data: Hvad er mulighederne og omkostningerne ved at få fat i den data, der ligger på amerikanske servere? Hvor meget data er egentlig til rådighed for os at analysere på?
Måske er hovedspørgsmålet: Hvorfor virker Silicon Valley-markedsføring så effektivt, at kultiske tanker om adoption og potentiale og eksponentialitet løsrevet fra en konkret virkelighed kan forføre nationers hele forvaltninger?
»Det burde vi analysere. Og det kunne vi lære meget af!,« slutter kronikøren
