Forsker til folkeskolen: Drop jeres iPad-fix - det skaber ikke fremtidens vindere

I stedet for at være fikseret på at uddele iPads så lad os gå efter at udvikle vores evner til at tænke abstrakt, kritisk, kreativt, paradoksalt og komplekst. Det får vi brug for i fremtiden, skriver it-lektor.

Inden for digitalisering af uddannelse er det meget svært at finde evidens for, at investeringer i læringsteknologier fører til et øget læringsudbytte.

Lande, der har investeret meget i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder.

Omvendt er det modsatte tilfældet for en række asiatiske lande, der har været meget forsigtige med digitalisering af skoler og uddannelser, og som altså performer højt på de samme parametre.

Det skriver Jesper Balslev, der er lektor på Københavns Erhvervsakademi og forsker i argumenter, kriterier og belæg for digitalisering af uddannelse, i en kronik på Altinget.dk.

Diskussionen er interessant i en tid, hvor Kombit har et stort udbud i gang af netop løsningen Aula, der skal sikre kommunikationen mellem blandt andet pædagogisk personale, elever og forældre.

Læs også: It-firma om offentligt kæmpe-udbud til skoler og børnehaver: De skaber et monopol

Samtidig er alle kommuner i Danmark i gang med at implementere elektroniske læringsplatforme, idet det er et krav, at alle skoler skal tage dem i fuldt i brug inden udgangen af 2017.

Læs også: Lærere om lukning af udbredt læringsplatform: Åh nej, har vi nu spildt vores tid?!

Udover at digitalisering måske ligefrem kan føre til et fald i læse- og matematikfærdigheder, konkluderer en OECD-rapport fra sidste år ifølge Jesper Balslev også, at studerende, der bruger computere, iPhones og tablets mest, klarer sig dårligere end dem, der kun bruger dem moderat.

Udover det er der nærmest ingen effekter at spore på social mobilitet, som ellers har været det største potentiale, skriver Jesper Balslev.

»Med andre ord risikerer vi at have hældt milliarder ned i et sort hul. Det er ikke, fordi det politiske system er uvidende om den virkelighed. Det bemærkelsesværdige er, at konklusionen er, at vi skal digitalisere meget mere – og det er altså digitalisering forstået som en fluffy, one-size-fits-all, abstrakt, ikke-defineret ting,« skriver han i kronikken på Altinget.dk

»Hvad om vi droppede forestillingen om, at det "at være bruger af IT skaber IT-kompetencer" med et mål om, at vi skal udvikle vores evner til at tænke abstrakt, kritisk, kreativt, paradoksalt og komplekst, som World Economic Forum i en rapport i år mener er de kompetencer, vi får brug for i fremtiden,« spørger han.

Disse kompetencer kunne vi bruge til at udvikle produkter og services til det globale marked.

»Det at blive til en god programmør har intet at gøre med, om man har haft en iPad i folkeskolen, men om man har udviklet en høj kognitiv kapacitet inden for logisk og kritisk tænkning, får den bedst mulige undervisning og har en veludviklet psykologisk forståelse for ens målgruppes behov og begær,« skriver lektoren og rejser flere spørgsmål:

  • Hvorfor outsourcer man politisk tænkning til en Google-finansieret tænketank, der tilbyder fikse og færdige (og vildt spekulative) løsninger, der lover vilde vækstrater, bare vi køber deres produkter endnu mere?

  • Internet of Things: Hvad er det ægte potentiale? Hvad koster det egentligt at udvikle sikre, bæredygtige systemer, der respekterer forbrugerens rettigheder? Hvordan konkurrerer vi helt specifikt med store udenlandske teknologiproducenter?

  • Big Data: Hvad er mulighederne og omkostningerne ved at få fat i den data, der ligger på amerikanske servere? Hvor meget data er egentlig til rådighed for os at analysere på?

  • Måske er hovedspørgsmålet: Hvorfor virker Silicon Valley-markedsføring så effektivt, at kultiske tanker om adoption og potentiale og eksponentialitet løsrevet fra en konkret virkelighed kan forføre nationers hele forvaltninger?

»Det burde vi analysere. Og det kunne vi lære meget af!,« slutter kronikøren

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Christiansen

fordi, med de udtalelser Hr. Balslev kommer med, slår det mig ret klart, at manden ikke har sat benene i en folkeskole, siden han selv forlod den.

Det kan godt være, at der bliver investeret i IT i folkeskolen, men det bliver stadig brugt på et meget meget lavt niveau.

Jeg skal da ikke udtale mig om virkningen af IT-Udstyr i folkeskolen, det har jeg (og vel ikke ret mange?) indsigt i, endnu. Jeg kan dog konkludere, at vi lige nu digitalisere for at digitalisere, hvilket i sig selv er ret skidt, men det er nu engang der hvor penge er.

IT er udstyr, et værktøj... Det er først når det tænkes som en naturlig del af hverdagen, at det er en succes. Lige nu, har det alt alt alt for meget fokus.

Ivo Santos

Ipads er sikkert gode til mange ting, det kunne f.eks. et værktøj til sælgere eller et stykke værktøj på sygehusene.

I skolen derimod udfordrer den ikke eleverne da sådan en ikke kræver ret meget af eleverne altså udover at lære de forskellige finger touch muligheder.

De fleste af dem som voksede op med pc'er og lign. de fik ikke ret meget foræret. Bare det at indlæse et spil fra diskette på en Commodore 64 kræver at man sætter sig ind i manualen. Det er dog noget lættere med et båndstation, men alligevel.

Linux!!. Jeg har ikke prøvet linux 1.0 eller unix 0.8x men jeg ved at dem som er oppe i årene og er senior ingeniør de har sikkert rodet med enten linux, unix, assembler eller noget andet og har dermed fået forståelsen for hvordan ting virker og hvordan man løser forskellige problem stillinger.

Ipad!, derimod kræver ikke ret meget teknisk kreativitet, men det er vel også derfor at en del uddannelses institutioner kører med enten Rasberry PI eller Arduino.
Specielt Arduino og lego mindstorm kræver en del kreativitet af eleverne så derfor burde det vel være noget i den stil man burde lege med og ikke så meget Ipads og lign. kan jeg forestille mig, så derfor er Jesper Balslev artikel ikke helt hen i vejret vil jeg mene.

Jesper Hitch

Min kæreste er folkeskolelære og har to børn på samme skole.
Alle tre har ved aftenbordet fortalt om et par lærere som sætter deres klasse i gang med opgaver på deres laptop/tablets, hvorefter læren typisk går ned på lærerværelset, hvor eleverne ikke må komme.
Børne har derfor ingen anden mulighed for at spørge om hjælp og går derfor ofte i stå, hvis det ikke tilfældigvis lige kan finde en anden lære på gangene .. Det sidste har min kæreste så oplevet flere gange.
Der er forhåbenligt flest gode oplevelser med it i undervisningen, men der er også muligheder for at planke den som dårlig lærer.
Selv tror jeg mere på den personlige kontakt imellem elever og lærer, da det er her man skaber glæden ved at lære.
Børn bruger i forvejen alt for megen tid foran en skærm, så det må ikke tage overhånd i folkeskolen og skubbe læringen af de sociale kompetancer i baggrunden.

Simon Mikkelsen

Hjernen er en muskel der skal trænes op til nogle bestemte ting. Det kan man sagtens gøre uden IT-udstyr og IT-udstyr i sig selv hjælper ikke mere end hvis man stak eleverne en stak papir og nogle blyandter. Det kræver kvalificeret undervisning for at træne de små hjerner op til det vi vil.

Det kan gøre med brætspil (vel at mærke nogle af de mere udfordrene), lege eller matematik. Ja, det meste matematik kan bruges til at træne hovedet, og selvom de aldrig får brug for det senere (alle de meningsløse fag på universitetet er en øvelse i at sætte sig ind i mindre spændende områder). Men logik, detaljeorientering, god hukkommelse, strategi, forståelse for mennesker og kritisk tænkning er gode egenskaber at fremavle.

Og nu skal ikke alle være kodere. Der er også brug for folk der kan designe ting og grænseflader, og vi skal have nogle projektledere, der er gode til at skrive rapporter.

Per Andersen

Jeg er oprindelig datalog og underviser nu i matematik på gymnasialt niveau.

Som jeg oplever det er problemet ikke brugen af IT-værktøjer, de kan være rigtigt gode. Men hvis fokus er at bruge dem som værktøjer og ikke på hvordan de virker (f.eks. hvordan man programmerer) så gør de ikke den store forskel på elevernes IT-kompetencer, de bliver højst dygtige brugere. De kan finde ud af at bruge Facebook; men forstår ikke, hvordan det virker.

I matematik bruger vi nu CAS-værktøjer (Computer Algebra System), og fokus har i høj grad flyttet sig fra at forstå matematikken til at være i stand til at løse opgaver vha. et værktøj.
Det gør det nemmere for dem at bestå en skriftlig prøve; men betyder ikke nødvendigvis at de forstår matematikken bag løsningen.

Den evne der kræves i klassisk matematik for at kunne nedbryde en problemstilling og gennemføre et bevis i små trin, er efter efter min mening analog til de evner man skal have som IT-udvikler for at kunne gennemskue en problemstilling og konstruere en løsning.

Disse evner erhverver man ikke ved at lade et CAS-værktøj løse en opgave for sig.

Henrik Eiriksson

Der er en tendens til at forvente at sociale problemer løser sig selv, blot man kaster seneste teknologi efter dem. At tro at glorificerede teleskærme vil fikse undervisningen, er endnu et eksempel - men det skaber da nogle dejligt ukritiske forbrugere.

Nicolas Guilbert Blogger

Alle tre har ved aftenbordet fortalt om et par lærere som sætter deres klasse i gang med opgaver på deres laptop/tablets, hvorefter læren typisk går ned på lærerværelset, hvor eleverne ikke må komme.

Mærkeligt koncept med det der lærerværelse. Argumenterne til forsvar for dets eksistens plejer at lyde på, at der er for meget støj andetsteds til at kunne arbejde.

Som om støjen ikke var lige så meget til gene for børnene... Underligt som man ad åre er blevet helt blind (eller døv velsagtens) for støjproblemet.

Gert Madsen

flest gode oplevelser med it i undervisningen


Det er min erfaring at det bruges til at kræve mere form og pling-bing i afleveringerne, således at de kan kastes på tavlen uden nogen bearbejdning.
Hvilket vel stemmer meget godt med de øgede klassestørrelser, og mindre forberedelsestid til lærerne.
Det betyder jo så helt naturligt at der er mindre opmærksomhed tilbage til indholdet, og resultatet er forventeligt.

Per Andersen

Nu er jeg ikke folkeskolelærer; men du bør nok skelne mellem elvernes frikvarter og lærernes pauser - hvis man skal holde en egentlig pause er det nødvendigt med et lokale, hvor eleverne ikke kommer. Jeg tror at de færreste faggrupper sidder og snakker med kunderne i deres pauser - desuden er der brug for et rum, hvor man kan udveksle erfaringer om eleverne.

Thomas Nielsen
Jens Holm

IT er udstyr, et værktøj... Det er først når det tænkes som en naturlig del af hverdagen, at det er en succes. Lige nu, har det alt alt alt for meget fokus.

host Det gør man altså ret mange steder i folkeskolen. De små banditter er langt mere ferme til at håndtere officepakke, tage nye ting til sig, og arbejde aktivt med nye ting, end de ville være, hvis ikke en PC'er var en del af deres naturlige arbejdsredskaber. Mange af dem bekymrer sig ikke om teknikken, men om hvordan det bedst løser en given opgave, og de er vant til at bruge de hjælpeværktøjer, der stilles til rådighed. Uden en skolepc, så var deres hjemmepc brugt til spil og ikke til noget fornuftigt.

Frithiof Jensen

Mange af dem bekymrer sig ikke om teknikken, men om hvordan det bedst løser en given opgave,


Det er sådan set det som er et af problemerne med IT og indlæring. It er jo et værktøj til at løse opgaver hurtigt og effektivt med. Man går bare ikke i skole for at løse opgaver, opgaverne er der jo kun for at man kan indøve teknikker i hvordan man løser et problem.

I skolen bliver IT hurtigt til løsningen på et andet problem, det problem som IT-værktøjer er designet til at løse: "Hvordan kommer jeg hurtigt videre herfra så jeg kan lave noget andet?". De gode elever kan hurtigt klaske noget sammen i Office og få et resultat, en løst opgave - uden at bruge den tid det nødvendigvis tager at lære processen som opgaven skulle formidle.

De dårlige elever sidder stille og flimrer med oddset, facebook, youtube og flash-spil, det eneste de lærer af alt det "multitasking" er at få et personligt indblik i en bananflue's koncentrationsevne. Det anvender de så flittigt på de "sociale" medier.

Effektiv læring kræver god tid, lavt stress og langsommelighed så hjernen kan nå at omstrukturere sig. IT speeder alting op og især sociale medier genererer mentalt "støj" og stress som direkte modvirker indlæring!

Frithiof Jensen

... fokus har i høj grad flyttet sig fra at forstå matematikken til at være i stand til at løse opgaver vha. et værktøj.

Det er jo det Erhvervslivet vil have. Vidensarbejde er det moderne samlebånd, man vil have nogle små arbejderbier, der billigst muligt sætter standard blokke af viden som andre har designet sammen til nogle produkter som kan sælges "I Markedet" for en højere pris end de blev købt til.

Dengang mine børn gik i gymnasiet måtte vi ty til de gamle formelsamlinger og bøger fra min universitetstid for at forklare matematik og fysik - resultatet er da også at ingen af dem har valgt en naturvidenskabelig karriere selv om de valgte naturvidenskab på gymnasiet. Interessen blev simpelthen systematisk pillet ud af dem.

Ivo Santos

Er du klar over hvor gammel jeg, og givetvis en ordentlig røvfuld ligesindede, pludselig føler mig!

Jeg er født i 1973, og kom sådan rigtig i gang med pc'er da jeg var ca. 20 år.
Det ældste jeg har rodet med var en Olivetti eller en HP med en 286 cpu, og på det pågældende sted fik jeg at vide at jeg ikke måtte bruge ordet 'dos' i filnavne.
I øvrigt har jeg stadig en retail kopi af RedHat 6.2 som jeg aldrig kom i gang med, men jo!, jeg kan sagtens følge jer som har passeret de 35 år, i øvrigt er jeg selv 43 år gammel.

Ivo Santos

Som tillæg til forrige indlæg:

I øvrigt, giv en adskilt f.eks. 386 pc til f.eks. en på 20 og bed personen om at samle pc'en.
Næste skridt kunne være at installere f.eks. Dos 6.22 og dernæst Windows 3.11 wfw.
Næste opgave kunne være at installer netværk med tcp/ip understøttelse og etv. et browser program.

Enten vil det lykkedes eller også vil det ikke, men jeg ved at en del af os halvgamle vi gjorde det alligevel og det var stort set uden internet. Med Youtube og lign. tjenester er det så en del nemmere, men uden internet og et fåtal af manualer er det noget svære.

Jørgen Henningsen

Jeg ser en del af eleverne på HTX og det er muligt at man kalder dem digitalt indfødte, men de fleste kan ikke selv de mest basale ting på en PC.
Når vi får dem ind i butikken, så ser vi typisk, at de f.eks. sidder med en lommeregner, når de bruger regneark og regner alt manuelt.
Jeg er stadig af den mening at IT ikke er problemet. Det er bare indført med hovedet under armen. Lærerene i folkeskolen har ikke haft en chance for at følge med. De fleste af dem er ikke i stand til at undervise eleverne fornuftigt i brugen af IT.
Vi skal dog være klar over at IT er kommet for at blive. Det gælder også i undervisnings-sektoren. Men lige nu står vi i et vadested hvor denne teknologi stadig er under udvikling. Vi har slet ikke nået at udvikle hverken en kritisk holdning eller en kvalitets-bevisthed omkring IT.
Matematik er en historie for sig. Det er virkeligt et fag i krise. Hvad er det egentlig eleverne skal lære? Er det at bruge et CAS program?

Kim Christiansen

Jeg er stadig af den mening at IT ikke er problemet. Det er bare indført med hovedet under armen. Lærerene i folkeskolen har ikke haft en chance for at følge med. De fleste af dem er ikke i stand til at undervise eleverne fornuftigt i brugen af IT.

Det er rigtigt, men det skal også tilføjes, at selvom vores samfund vil have massere af "IT" er der faktisk ikke blevet givet tid til det. De skal stadig læse det samme i alle fagene som før. Det betyder, at der ikke er tid til datalogi og "kend din hardware" timer. Dette flyttes så til "valgfag", hvor det er en lille gruppe af elever som lære det, ergo er der ikke nogen der bliver flyttet.

I folkeskolen bliver det bare skovlet ind. Der gives hverken tid eller undervisningen til personalet. Det skal de bare selv finde ud af. Jeg tvivler på, at der er ret mange virksomheder der bruger dette koncept og så tror på, at det bliver en succes.

Kim Christiansen

Kunne du tænke dig at dele med klassen hvad der leder dig til at konkludere at Jesper Balslev ingen indsigt har i emnet?

Kort sagt, så er det simpelthen urealistisk at forvente, at børn kan arbejde med sådanne problemstillinger. Det vil være et fåtal du kan få til at udvikle kritisk tænkning før de bliver 19-20 år. Hvis børn var klar til sådanne opgaver, ville vores alles barndom se meget anderledes ud.

Du kan, med lidt held, få banket ind i hovederne på dem, at Facebook og den korte avis måske ikke altid taler sandt... Når de skriver rapporter og stile i 8-9. klasse.

Jørgen Henningsen

Da videoen kom frem til masserne havde vi samme diskussion. Det ville have alle mulige grimme konsekvenser når de unge forsumpede foran skærmen. Vi skal være klar over at vi mennesker har en utrolig evne til tilpasning. Det er muligt at man ikke kan længere kan huske f.eks. et telefonnummer, men det er vel ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Så kan vi så meget andet. Vi skal vel hellere undersøge om IT som helhed skaber flere problemer end det løser, før vi afskaffer det igen. At ny teknologi også giver udfordringer er jo ikke noget nyt.

Kristian Glejbøl

Har haft 2 poder igennem skolesystemet for 7-8 år siden og har en vis tilknytning via min famillie der består af 30% folkeskole lærere......

I mine øje er iPad facinationen skudt helt ved siden af. Det iPads i folkeskolen handler er NETOP iPads - ikke kun til ungerne, men også til lærene. Alle syntes det er fedt at have sådan en, og hvis man så kan trække "vi skal lære om IT" kortet overfor inkompetente embedsmænd, så går den jo rent hjem.

Hvis man virkelig ønskede at fremme IT i skolen, hvorfor udstyrer man så ikke ungerne med en Raspberry Pi hver? Så kan de lave lektier på hjemmets alter, hvilket alt andet lige ville fremme det forældreengagement der mangler så desperat i mange hjem.

Yderligere fordele er, at en Raspy i en plastkasse er nærmest umulig at ødelægge. Hvis der når noget "galt" er nemt at håndtere. Enten ved at skifte SD kortet, eller måske direkte at skifte printet. Lige meget hvad vil det koste en brøkdel af en flækket skærm.

Mht til Linux, så er det ikke noget at være bange for længere - det er nemt at bruge.

Yderligere fordel: Vi opdrager en hel generation til at anvende freeware i stedet for at programmere dem til fremtidige proselytter i en eller anden IT kult (Windows eller iOS)

Det er i virkeligheden nemt.......

Christian Bruun

Jeg ser en del af eleverne på HTX og det er muligt at man kalder dem digitalt indfødte, men de fleste kan ikke selv de mest basale ting på en PC.

Og det er der netop en ph.d der også har fundet frem til:

http://gymnasieskolen.dk/phd-elever-skal-l%C3%A6re-forskellen-p%C3%A5-pa... :

""“Tværtimod er der faktisk ikke nogen direkte sammenhæng mellem at være opvokset digitalt og så at mestre digitale redskaber,” siger hun."

og

Anne-Marie Krogsbøll

Vi skal vel hellere undersøge om IT som helhed skaber flere problemer end det løser, før vi afskaffer det igen.


Jeg har ikke argumenteret for at afskaffe IT - har selv haft mange lykkelige stunder med mine børn, mens vi i fællesskab kæmpede os igennem Timelapse, Myst, Little Big Adventure m. fl., og har selv f. eks. skrevet mange opgaver i Office projektmappe - det var den virkeligt god til osv. Er også flittig bruger af internettet, når noget skal undersøges...

Jeg argumenterer for at bruge den kritiske sans i højere grad end vi gør nu, hvor den digitale udvikling er ved at tage magten fra os. Vi ved først om 15-20 år, hvad det på længere sigt gør ved vores, og især vore børns, hjerner at være "på" 24 timer i døgnet. Det er ikke alt, vi kan tilpasse os - det er f.eks. stadig usundt at spise bly og cadmium ...

Men vi kan selvfølgelig også bare vente og se, hvad der sker..... Ligesom med den globale opvarmning og de hormonforstyrrende stoffer.... og afskaffelsen af privatlivet....vi tilpasser os nok.....ellers er det bare ærgerligt...

Casper Albertsen

Jeg må grine lidt med her. Jeg er selv skolelærer, og det er ret sjovt at læse jeres kommentarer herinde om hvad I mener der sker i skolen. Sandheden er at der sker ufatteligt mange ting, gode som dårlige, og det er vel positivt i og med der så faktisk sker noget.

Det er som om at der i dette forum er en forventning om at it er lig med programmering og teknisk forståelse, men det er jo meget andet end det.
Ja der laves bling bling fremlæggelser uden mening og lign. Og ja lærere har stået og rost for det samme. Men det er en proces, og dette udvikler sig også i takt med at lærerne udvikler deres kompetencer.
Taler vi om iPad'en som jeg selv bruger, hvordan havde nogen herinde så tænkt at lærerne udstyret med denne, skulle fra dag 1 være superbrugere og superdidaktikere ud fra dette nye medie? Tænk en gang hvor mange mon kendte iPad'en privat førend de fik stukket den i hånden professionelt - iPad'en lægger op til en grundlæggende anderledes undervisningsform, og det er ikke noget man ændrer over natten.

Men hvad med rasperri pi, LEGO mindstorms og lign? Ja det vil vi rigtig gerne. Jeg har selv undervist i mindstorms og programmering qua den innovationslinje jeg arbejder på og det er superfedt. Min skole etablere et såkaldt Fablab right now hvor netop dette arbejde skal udvikles - men jeg har også interessen herfor.
Men hør lige...vi er skolelærere ikke ingeniørere. Disse ting er ikke noget vi bare kan.
Og det samme for børnene, det er ikke alle elever der har interesse herfor.

Men it for os er også søgning af viden, tekstarbejde, billedbehandling, filmarbejde osv. Der er rigtig mange ting der skal læreres for ikke at tale om det basale kendskab til hvor man gemmer og finder sine dokumenter som f.eks Google Drev og lign.

Det er mange ting vores børn skal lære i dag, og nej de er ikke programmører når de forlader skolen, men de har en ide om hvad det er, ligesåvel som vi giver dem ideer om alle mulige andre fagområder.
Om kompetencerne hedder det ene eller det andet, er for mig ikke det afgørende, men mere om jeg har mål og mening med min undervisning og at der netop er tænkt i kompetenceudvikling.

Jeg tror ikke at it eller iPads er et flop, men udfordringen med at få det implementeret er bare stor.

Kristian Glejbøl

Hvor i landet bor du Casper? Jeg bor i københavnsområdet og sætter gerne et par timer af til at demonstrere en Raspberry Pi og hvad du får med helt gratis af relevsnt læringssoftware.

Det er ret simpelt, faktisk på mange måder simplere end f.eks æbleuniverset. Raspiens støtste problem er, at den er non-profit, så der er ingen der tjener på at proppe dem ned i halsen på folk. Det er synd og skam. Du vil kunne bruge dem i din undervisning uden så mdget som at stave til Linux.
Du kan kontakte mig via min email du kan finde på wavepiston.dk's hjemmeside.

Erik Trolle

@Casper
Du har ret jeg aner ikke meget om hvad der sker i skolen i dag, jeg startede med at gå i skole i 1956, så det var nok en hel anden skole end idag, der var en masse læren uden ad og repetition. Men jeg har aldrig rigtigt kunne lide at gå i skole så meget af mit liv forgik enten med idræt eller på et bibliotek. Det var mit internet dengang. Jeg startede med at beskæftige mig med IT i 1980, først på kunde siden og fra 1985 på leverandør siden. Så jeg har været med hele vejen frem til nu, hvor jeg leger som pensionist med IT. Hvis jeg skulle sammenligne en iPad med noget i mit liv så var det de mange timer jeg brugte på et bibliotek.

Jeg vil nødig vurdere om en iPad er god eller dårlig i skolen, andet end jeg syntes det er en dyr bog. Personlig mener jeg at jeg kunne få mere ud af en PC/MAC, om den køre Window/OSX/Linux. Selv fortrækker jeg Linux. Idag i mine pensionist år leger jeg med en masse IT, jeg har en masse små Arduino'er og Raspberry Pi's kørende og har en VPS(Virtuel Private Server(Linux)) kørende i Skyen. Jeg vil bygge en CNC'maskine, så jeg er ved at købe dele ind til den.

Jeg er ikke ingeniør, jeg er autodidakt og har stort set læst op alt selv, på nær nogen kurser jeg har haft, der hvor jeg har været ansat. Alle tror at vi pensionister er gået i stå og ikke vil lære nyt, det meste af det elektronik jeg leger med har jeg lært efter jeg er gået på pension. Det næste jeg vil lære er noget om containers(sandbox) som Docker.

Da jeg selv startede med at programmere, havde jeg en eller anden tilfredsstillelse i at få noget til at virke. Og her som pensionist har jeg det samme med at lave en IoT ting til mig selv, og kunne styre den over internettet fra min mobil telefon. Jeg har den samme tilfredsstillelse, når jeg har lavet en god svejsning, noget flot træarbejde o.s.v. Det ville være svært for mig at få den følelse med en iPad.

Hvis jeg skulle være lære idag, ville mit højeste mål være at forberede børnene til fremtiden og den måde jeg ser fremtiden på er at en masse enerverende job forsvinder og det der bliver tilbage er udvikler og service jobs. Men selv service jobs bliver digitale, så selv en håndværker render rundt med noget digitalt udstyr. Det kunne være han satte en laserskanner på en 3fod og hel det område han skal lave noget i bliver lavet til vektorer så han med det samme kan se hvad der er skævt på en væg, eller hvor han skal sætte rør, en dør, et vindue op, måske bygge et hus o.s.v. Og dem som skal lave andre former for services vil få samme hjælpemidler. Mange af de typer jobs der er idag vil forsvinde. Personlig tror jeg mange af disse moderne ting vil ske med vores mobiltelefoner eller lignende. Og er de ikke kraftige nok vil regnekraften ligge i skyen.

Det jeg syntes er så svært ved denne diskussion er hvor mange folk kommer til at være i skabende jobs og hvor mange kommer til at være i service sektoren.

For mig er en lærer ikke fremtidsrettet, men formidler historie og kort før nutiden og ikke fremtiden. Når man hele tiden er år bagud, så er spørgsmålet om en iPad er det rigtige værktøj til børnene. Jeg har ikke sådan en, og vil ikke dresseres af Apple, det kunne være Google, Microsoft for den sags skyld.

Forøvrigt mener jeg at hardware er så ligegyldig for fremtiden hedder software, for jeg har masser af ting kørende på de små sløve maskiner som Raspberry Pi o.lign. Den CNC maskine jeg skal lave skal køre helt og holdent på en Raspberry Pi. Personlig tror jeg at jeg får en hel masse muligheder med plugins til AI som jeg ville kunne bruge i mine programmer. Ved børn der kommer ud af skolen idag hvad AI(kunstig intelligens) er idag og det er det som de får som hjælpemidler i fremtiden?

Jeg spørger dumt fordi det er så længe siden jeg har gået i skole?

Gert Madsen

Men det er en proces, og dette udvikler sig også i takt med at lærerne udvikler deres kompetencer.


Det rammer egentlig meget godt min oplevelse af tingene.
Man indfører forskellige IT-værktøjer, uden at man reelt ved noget om hvordan, eller om, man får nogen gevinst.
Hver enkelt lærer prøver sig frem.
Er de pædagogiske forskningsinstitutioner fuldstændigt håbløse, eller er der bare ingen, som følger dem ?

Desværre, så har eleverne kun een chance. Hvis de får elendig matematikundervisning i 7. klasse, fordi de bliver tvunget et værktøj i halsen, som hverken de selv eller læreren kan finde ud af at håndtere, så kan det være afgørende for deres karierre resten af livet.

Casper Albertsen

Der er mange bolde i luften her.
I kommunerne i dag sidder der rigtig mange velmenende mennesker som arbejder meget med at få introduceret mere IT i undervisningen. Det tager bare tid, og lærerne efterspørger tiden til at sætte sig ind i det.
Vi er også stadig en del ildsjæle, som dagligt kæmper en brav kamp for at gøre opmærksom på samme.

Og det er rigtigt der er købt tonsvis af it udstyr, som man "måske" havde en ide om at det implementerede sig selv. Men det gør det ikke, som jeg skrev tidligere, det er en stor udfordring at ændre på mangeårige vaner for underviserne.
Selv startede jeg på en IT linje for 8 år siden, og har i den årrække undervist ud fra at alle elever havde en PC og nu senere blev det en iPad. Forskellen for eleverne blev at deres produktioner blev bedre, det blev nemmere for dem at lave flotte produkter end med PC. Programmerne eller appsne er nemmer at arbejde med. Tidligere brugte mine elever længere tid på at sætte sig ind i programmerne. OG det er jo helt i tråd med at selv små børn kan lave noget på en iPad. Og ja dermed får eleverne ikke meget kendskab til selv teknologien bagved, men de får mere fokus på det faglige. Hvis ellers deres opgaver er struktureret godt, altså gode didaktiske overvejelser fra læreren....og den er jo selvfølgelig svær hvis læreren ikke selv er tryg og bekendt med enheden.
I forbindelse med alt dette, er jeg selv igang med en kandidat på Århus Universitet, i IT Didaktisk Design, for netop selv at blive bedre til at inddrage IT. Det er selvfølgelig med det for øje at blive bedre til at forstå hvad teknologien kan på det teoretiske plan. Det mere praktiske udsætter jeg mine elever for eller mine egne børn. Har i den sammenhæng bestilt en Piper fra USA, som er baseret på Rasberry pi, til mine egne børn.

Og med hensyn til fremtiden, så er jeg ikke nervøs for lærerens rolle. Men dermed ikke sagt at den ikke ændres. Men der er selvfølgelig lærere som stadig er utrygge ved al den teknologi, og ikke mener den hører hjemme i skolen, og som der tidligere i denne chat blev nævnt noget om for meget skærmtid. Flere mener at eleverne sidder for meget bag en skærm derhjemme, og at skolen ikke skal tilbyde mere af det, men styrke det sociale i stedet....Jeg mener nu godt de to ting kan hænge sammen. OG måske skal forældrene tænke over tiden privat, hvad den bruges til.

Og for to år siden spurgte jeg min leder om ikke vi skulle have programmering på skoleskemaet eller ihvertfald som nogle faste kurser. Dengang var svaret nej. Nu er alligevel blevet bedt om at tilbyde valgfag i programmering.

I de sidste 3 år har jeg blandt andet arbejdet ud fra flipped classroom tanken, hvor jeg laver en film, som mine elever skal se hjemme som lektie. På den måde bruges der mere tid i klassen til at eleverne kan være aktive, i stedet for at høre på mig oppe ved tavlen. Jeg tror på at det er sådan nogle initiativer der skal til, og på den måde bliver der også frigivet tid til arbejde mere med den teknologiske del.
Men, jeg tror stadig de fleste tænker teknologi, som noget der skal facilitere læring og dermed det faglige. Fokus for at få kendskabet til selve teknologien er stadig perifært. Men som tidligere nævnt, så er min skole, i Fredericia ved at etablere et fab lab, hvor netop den del skal udvikles.
Og nok også der man får kendskab til AI.

Men jeg er meget interesseret i at få bedre kendskab til Rasberry pi, som Kristian Glejbøl anbefalede, jeg skriver til dig.

Log ind eller Opret konto for at kommentere