Forsker har kortlagt det danske internet: »Der skal lægges en reel strategi«
Hvem ejer det danske internet? Svaret er ikke ligetil, og kigger man nærmere på, hvem der sidder på den infrastruktur, der driver det internet, der holder det digitale samfund online, bliver det ikke mindre kompliceret.
Der tegner sig dog et mønster – de undersøiske datakabler til og fra Danmark er alle privatejede, ofte af globale techgiganter som Google og Facebook. Og det gør det utrolig svært at regulere internettet for den danske stat. Mens briterne fremover vil beskytte deres søkabler mod spionage og sabotage, er de danske politikeres indflydelse stækket af et marked, der i vid udstrækning regulerer sig selv.
»Historisk set har vores kommunikationskanaler i Danmark været stærkt forankret i nationale institutioner, uanset om der var tale om presse, tele eller post. Det gjorde, at de her kanaler kunne reguleres ret præcist,« siger Signe Sophus Lai.
Hun er adjunkt ved Københavns Universitet og har sammen med en kollega forsøgt at kortlægge det danske internet.
Først og fremmest viser kortlægningen, at infrastrukturen omkring internettet er blevet yderst decentraliseret, og det gør det sværere for den danske stat at regulere, når det er nødvendigt, vurderer Signe Sophus Lai.
»Staten er i en form for krise, for nu hvor infrastrukturen er blevet decentraliseret, er den sværere at regulere. Den regulering, vi ser i dag, er meget reaktionær. Man reagerer groft sagt først, når lokummet brænder,« siger hun.
»Vi skal ikke først reagere, når unge kvinder har fået det dårligt af at bruge Instagram, men være lidt mere proaktive med lovgivning, der kan beskytte os, inden det går galt,« lyder det fra forskeren.
Hun fortæller også, at det har været ret besværligt at samle de mange brikker, der tilsammen danner et fuldkomment billede af Danmarks internet.
Adskillige datakilder
Nogle af de indsamlede data har de to forskere trukket fra diverse databaser, men meget af det er indsamlet manuelt fra telestatistikker fra myndigheder i de lande, de har undersøgt. Herunder Danmark, Sverige, Norge og Finland.
»Den kortlægning, vi har lavet, er lavpraktisk, men det er dét, der skal til. Indtil vi satte os ned og kiggede på det her, havde ingen et overblik. Til gengæld tydeliggør den, at markedstilgangen som Danmark har haft til digital infrastruktur siden 1990’erne, er svær at bremse igen,« siger Signe Sophus Lai.
Hun fortæller, at der tilbage i 1990’erne – inden decentraliseringen af det danske internet – var en stærk relation mellem politikerne der regulerede markedet, danskerne, og virksomhederne, der drev og udviklede infrastrukturen.
»Umiddelbart tyder min forskning på, at vi med fordel kan gå tilbage til de lidt mere regulerende modeller, så vi ikke først sætter ind politisk, når der er en shitstorm eller en krise. Der skal lægges en reel strategi,« siger Signe Sophus Lai, der peger på nogle af vores nordiske lande som inspirationskilder.
»I Norge har man i højere grad holdt infrastrukturen på norske hænder, blandt andet gennem et stærkt Telenor. Det betyder også, at nordmændene har betydeligt dyrere mobil- og internet. Så der er bestemt fordele ved den danske fremgangsmåde,« påpeger Signe Sophus Lai.
Signe Sophus Lai taler om sine resultater på it-sikkerhedskonferencen V2 Security i Øksnehallen i København 4.-5. maj 2022.
Version2 byder endnu engang it-ansvarlige og -specialister velkommen til to spændende dage i København med 100 seminarer og mere end 3.000 deltagere, der mødes for at blive opdateret på den nyeste viden om it-sikkerhed, cloudløsninger og compliance.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
