Forsker har kortlagt det danske internet: »Der skal lægges en reel strategi«

26. april kl. 12:0019
»Vi skal ikke først reagere, når unge kvinder har fået det dårligt af at bruge Instagram, men være lidt mere proaktive med lovgivning, der kan beskytte os, inden det går galt,« siger Signe Sophus Lai. 
Illustration: Privatfoto.
Monitoreringen af det danske internet halter gevaldigt, og det gør det svært at regulere det stadigt vigtigere in­ternet, vurderer forsker.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvem ejer det danske internet? Svaret er ikke ligetil, og kigger man nærmere på, hvem der sidder på den infrastruktur, der driver det internet, der holder det digitale samfund online, bliver det ikke mindre kompliceret.

Der tegner sig dog et mønster – de undersøiske datakabler til og fra Danmark er alle privatejede, ofte af globale techgiganter som Google og Facebook. Og det gør det utrolig svært at regulere internettet for den danske stat. Mens briterne fremover vil beskytte deres søkabler mod spionage og sabotage, er de danske politikeres indflydelse stækket af et marked, der i vid udstrækning regulerer sig selv.

»Historisk set har vores kommunikationskanaler i Danmark været stærkt forankret i nationale institu­tioner, uanset om der var tale om presse, tele eller post. Det gjorde, at de her kanaler kunne reguleres ret præcist,« siger Signe Sophus Lai.

Hun er adjunkt ved Københavns Universitet og har sammen med en kollega forsøgt at kortlægge det danske internet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først og fremmest viser kortlægningen, at infrastrukturen omkring internettet er blevet yderst decentraliseret, og det gør det sværere for den danske stat at regulere, når det er nødvendigt, vurderer Signe Sophus Lai.

»Staten er i en form for krise, for nu hvor infrastrukturen er blevet decentraliseret, er den sværere at regulere. Den regulering, vi ser i dag, er meget reaktionær. Man reagerer groft sagt først, når lokummet brænder,« siger hun.

»Vi skal ikke først reagere, når unge kvinder har fået det dårligt af at bruge Instagram, men være lidt mere proaktive med lovgivning, der kan beskytte os, inden det går galt,« lyder det fra forskeren.

Hun fortæller også, at det har været ret besværligt at samle de mange brikker, der tilsammen danner et fuldkomment billede af Danmarks internet. 

Adskillige datakilder

Nogle af de indsamlede data har de to forskere trukket fra ­diverse databaser, men meget af det er indsamlet manuelt fra telestatistikker fra myndigheder i de lande, de har undersøgt. Herunder Danmark, Sverige, Norge og Finland.

»Den kortlægning, vi har lavet, er lavpraktisk, men det er dét, der skal til. Indtil vi satte os ned og kiggede på det her, havde ingen et overblik. Til gengæld ­tydeliggør den, at markedstilgangen som Danmark har haft til digital infrastruktur siden 1990’erne, er svær at bremse igen,« siger Signe Sophus Lai.

Hun fortæller, at der tilbage i 1990’erne – inden decentraliseringen af det danske internet – var en stærk relation mellem politikerne der regulerede markedet, danskerne, og virksomhederne, der drev og udviklede infrastrukturen.

»Umiddelbart tyder min forskning på, at vi med fordel kan gå tilbage til de lidt mere regulerende modeller, så vi ikke først sætter ind politisk, når der er en shitstorm eller en krise. Der skal lægges en reel strategi,« siger Signe Sophus Lai, der peger på nogle af vores nordiske lande som inspirationskilder.

»I Norge har man i højere grad holdt infrastrukturen på norske hænder, blandt andet gennem et stærkt Telenor. Det betyder også, at nordmændene har betydeligt dyrere mobil- og internet. Så der er bestemt fordele ved den danske fremgangsmåde,« påpeger Signe Sophus Lai.


Signe Sophus Lai taler om sine resultater på it-sikkerhedskonfe­­rencen V2 Security i Øksnehallen i København 4.-5. maj 2022.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
2. maj kl. 10:08

Vi skal ikke først reagere, når unge kvinder har fået det dårligt af at bruge Instagram, men være lidt mere proaktive med lovgivning, der kan beskytte os, inden det går galt

Loven skal forhindre, at kvinder lærer hvad deres seksuelle markedsværdi er, ved at sammenligne sig selv med andre kvinder på de sociale medier.

Der er mange ting man kan lovgive om...

15
27. april kl. 13:42

Der var skam politikerne her i landet der valgte at liberalisere alt muligt og umuligt uden tanke på de langsigtede konsekvenser.

Nu har vi demokrati og i sådanne er der nogle, der vælger politikerne ;-)

Så kan vi sige at alt surmuleri skal foregå om mandagen, eksempelvis. Hvis nogen surmuler om tirsdagen så er det direkte i følefængsel.

Du har bemærket, hvad dag det er i dag, ikke?

For få måneder siden afsluttedes bemærkninger som disse med et:

"Jeg finder selv ud."

19
2. maj kl. 08:43

Nu har vi demokrati og i sådanne er der nogle, der vælger politikerne ;-)

Nu har jeg ikke i meget lang tid set en politiker som holder hvad vedkommende lover - medmindre vedkommende er på en af yderfløjene (og så er de typisk bare en flue i de andre politikers suppe).

Repræsentativ Demokrati har udviklet sig til at være et cirkus - man siger et gør det modsatte og siger derefter at man er blevet misforstået eller at det er ens forgænger der har lovet det.

13
27. april kl. 07:00

Hvordan er det gået til? Endnu et eksempel på Silicon Valleys trojanske heste i toppen af embedsværket?

Nej da, vi (Danmark) var slet ikke interessanant marked da det begyndte. Der var skam politikerne her i landet der valgte at liberalisere alt muligt og umuligt uden tanke på de langsigtede konsekvenser.

12
27. april kl. 06:47

Re: Tjek kilden

Det er faktisk en spændende "rejse", man kommer ud på. Udgangspunktet er kommunikation og det er i den kontekst "netværk" forstås. Den (rejsen) er på engelsk. Jeg har kun læst en smule af den indtil nu. Det kan anbefales at læse den, for så vil vores debat blive mere interessant.

Ikke at den ikke er det, men vi er begyndt med meget forskellige forudsætninger - synsvinkel - vil man udvide sin horizont, så tag turen.

Det (netværket) - kaldet internet - er set som et kommunikationsmedium. Var vi i samme rum, ville luft (eller rummet) have været mediet.

Nogle lever kun i nuet (med ders medier), men det er en snæver betragtning og kommunikationsnetværk er mere generelt (end det).

"Læsepause"

17
27. april kl. 21:37

Jeg kommer til at savne en læseplade (?). Det er vist første gang nogensinde.

18
1. maj kl. 15:29

Jeg kommer til at savne en læseplade (?). Det er vist første gang nogensinde.

Jeg tror du mente "staveplade"?

Forskerens Ph.d. dissertation

Det er jo altid tilladt at tjekke kilden; hvilket journalisten her åbenbart ikke har vurderet, det var umagen værd at linke til.

Der ligger, som man vil se, et rimelig grundigt forarbejde bag afhandligen. Men artiklen fokuserer kun på den "danske" (skandinaviske) vinkel - for andet har vi lært - interesserer ikke danskerne.

Der er lavet feltarbejde i USA, Kina og DK, som fremgår, men der kunne - måske med fordel - være lagt lidt mere energi i at spørge: hvorfor?

Hvorfor er Atlant-kablerne financieret af tech-giganterne (fx Google og Facebook), mens DIX (Danmarks Internet eXchange) er dansk og placeret på DTU?

En anden ting er udnyttelsesgrad. Jeg har siden 1996 forsøgt at sprede interessen for softwares generelt opnåede udnyttelsesgrad og siden 2016 gjort opmærksom på Intels Math Kernel Library, som for visse matematiske operationer opnår fiórmentlig op til 40% udnyttelse af hardware:

Wikipedia om MKL

Hvilket på ingen måde kan betegnes som: "mere end godt er". Der kommer ikke mere info her - herfra;)

Man kan også undre sig over, at meget få (i DK) har brug for og anerkender "firmauddannelser", som blev indført i flere lande.

(Med forbehold for "ordudfald" og diverse slag- og kommafejl.)

11
26. april kl. 21:20

Tjek kilden

Man kan finde denne pdh-afhandling ved at "google" forskerens navn sammen med KU. Så finder man en KU-side, hvor afhandlingen kan "nedlades", den er på over 300 sider; så den vil tage tid at læse.

6
26. april kl. 15:18

Jeg indrømmer blankt, at jeg er lægmand, og ikke har teknisk indsigt i dette, så jeg kan have ladet mig narre. Men som jeg forstår det, handler det vel om, at disse selskaber - via at de sidder på vital infrastruktur - har os i et jerngreb, som kan gøre det svært at gennemføre lovgivning, som går dem imod? Hvis vi f. eks. skulle ønske at smide Google ud af Folkeskolen - hvad siger Google så, når/hvis de sidder på vore kabler?

7
26. april kl. 15:36

Hvis vi f. eks. skulle ønske at smide Google ud af Folkeskolen - hvad siger Google så, når/hvis de sidder på vore kabler?

Skulle vi så eje kablerne over atlanten?, hvordan skulle Tyskland smide Google ud når vi ejer kablerne? Skal det være en NGO der ejer kablerne?

8
26. april kl. 15:55

Det har jeg ikke løsningen på. Men at indse, at der er et problem, er jo starten på at finde løsningen - og jeg tænker, at det måske er det, der er forskningsprojektets intention? Måske en NGO slet ikke ville være en dårlig idé?

9
26. april kl. 19:23

Måske en NGO slet ikke ville være en dårlig idé?

Og hvor tror du en NGO får penge fra?

10
26. april kl. 19:32

Det er jo et spørgsmål om vilje og bevillinger. Det koster at gøre sig fri af tech-giganterne.

3
26. april kl. 14:27

Jeg synes artiklen blander tingene sammen, ved at bruge ordet internet om både selve nettet og de tjenester, der ydes på det. Det er muligt at Twitter og Facebook skal reguleres fordi deres algoritmer gør folk syge, men det har meget lidt at gøre med, hvem der ejer de undersøiske søkabler til USA.

de undersøiske datakabler til og fra Danmark er alle privatejede, ofte af globale techgiganter som Google og Facebook. Og det gør det utrolig svært at regulere internettet for den danske stat

Hvad er det for en regulering, hun forestiller sig at den danske stat skulle lave, hvis den ejede kablerne?

Vi skal ikke først reagere, når unge kvinder har fået det dårligt af at bruge Instagram, men være lidt mere proaktive med lovgivning, der kan beskytte os, inden det går gal

Hvad er det for en lovgivning, der skal regulere instagram, og hvad har den med infrastruktur at gøre?

Hun fortæller, at der tilbage i 1990’erne – inden decentraliseringen af det danske internet

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om det danske centraliserede internet vi havde i halvfemserne. Og så selve overskriften; hvad er det, der skal lægges en reel en strategi for?

2
26. april kl. 14:27

"Der tegner sig dog et mønster – de undersøiske datakabler til og fra Danmark er alle privatejede, ofte af globale techgiganter som Google og Facebook. Og det gør det utrolig svært at regulere internettet for den danske stat. Mens briterne fremover vil beskytte deres søkabler mod spionage og sabotage, er de danske politikeres indflydelse stækket af et marked, der i vid udstrækning regulerer sig selv."

Hvordan er det gået til? Endnu et eksempel på Silicon Valleys trojanske heste i toppen af embedsværket?

"»Staten er i en form for krise, for nu hvor infrastrukturen er blevet decentraliseret, er den sværere at regulere."

Er de ikke blevet advarede mod dette i årevis? De trojanske heste - Silicon Valleys forførte og betalte og bestukne undersåtter - har under radaren solgt landet og dets borgere til tech-giganterne. Kan det være en af forklaringerne på vores kvalmende underdanighed på myndighedsniveau overfor tech-giganterne herhjemme? De har os i et kvælerhalsbånd? Jeg ved ikke præcist, hvor beslutningerne er blevet taget, og hvor ansvaret skal lægges - men det burde være ansvarspådragende at sælge landet under fødderne på os.

"Hun fortæller også, at det har været ret besværligt at samle de mange brikker, der tilsammen danner et fuldkomment billede af Danmarks internet. Adskillige datakilder Nogle af de indsamlede data har de to forskere trukket fra ­diverse databaser, men meget af det er indsamlet manuelt fra telestatistikker fra myndigheder i de lande, de har undersøgt. Herunder Danmark, Sverige, Norge og Finland."

Tusind tak til de to forskere for at have gjort det arbejde, som vore ansvarlige myndigheder og ministerier burde have gjort for længst - men de har vel ikke have nogen interesse i at gøre det, for så kan de jo blive nødt til at gøre noget ved det. Og tak til Mads Lorentzen for en god artikel om noget, der burde være langt mere i fokus.

1
26. april kl. 14:18

Vi siger tillykke til Telenor for at eje en stor del af infrastrukturen i Norge. Når de også ejer instagram kan de jo begynde at regulere instagram, at de ejer kablerne har ikke den store relevans.

Hvad er det jeg ikke fatter af artiklen?. Eller er der forfatteren der intet fatter?

5
26. april kl. 14:58

Jeg må ærligt indrømme, at jeg heller ikke helt forstår koblingen mellem unge kvinders selvværd og ejerskabet til kablerne i jorden.

I Danmark er der ganske rigtigt mange forskellige internetudbydere, og hurra for det. Det er et bevidst ønske fra de regulerende myndigheder, at konkurrencen på teleområdet er velfungerende - og det hænder ofte, at internetudbyderen lejer sig ind på kabler, der ejes af et energiselskab eller en anden netejer.

Men både netejere og internetudbydere er underlagt dansk lov, og de render altså ikke rundt og sælger kundernes data til højestbydende. Desuden er de data, internetudbyderne har adgang til, ofte af tvivlsom værdi - sammenholdt med de data, techgiganterne kan høste direkte fra kundernes smartphones, SoMe-konti m.v.

Så er der spørgsmålet om ejerskab til søkabler mellem dansk og udenlandsk territorium. Ja, der er søkabler, som ejes af konsortier, hvori tech-giganter indgår. Det er der ikke noget mærkeligt i, al den tid, tech-giganterne har en interesse i at stille deres services til rådighed for danske forbrugere.

Kan tech-giganterne sniffe trafikken på søkablerne? Det kan de nok godt, hvis de ellers kan komme til for FE, NSA og hvem der ellers lytter med. Men hvordan skulle den danske stat realistisk set sikre sig mod, at fremmede lytter med på kabler, der befinder sig på udenlandsk territorium?

Det er komplet umuligt, og det er derfor, man implementerer sikkerhed på højere niveauer - fx i form af kryptering af trafikken.

4
26. april kl. 14:31

Det virker som om enten forskeren eller journalisten er snotforvirret. Artiklen er i hvert fald vrøvl, nærmest fra ende til anden.

16
27. april kl. 17:28

Kan ikke være mere enig. Jeg håber, at det er journalisten, som har været godt rundtosset - ellers står det godt nok skidt til med dansk forskning.