Forsker: Forbud mod internet ved eksamener er en falliterklæring

Viden er altså ikke længere noget, man alene tilegner sig og bruger i en ny sammenhæng.

Man går den forkerte vej ved at forbyde internettet til eksamen.

»Det er en falliterklæring,« siger dr. phil. Nina Bonderup Dohn fra Syddansk Universitet til bladet Gymnasieskolen.

Hun har netop forsvaret sin doktordisputats, hvor en af de helt centrale pointer er, at viden er afhængig af den kontekst og situation, som den opnås i.

Og hvis man forbyder internettet for at undgå snyd til eksamen, tager man ikke højde for den pointe, lyder det fra forskeren.

Med indtoget af web 2.0 og moderne samarbejdsprocesser er der nemlig opstået en anden forståelse af viden og læring, forklarer forskeren.

Viden er altså ikke længere noget, man alene tilegner sig og bruger i en ny sammenhæng.

Det er i stigende grad en kontinuerlig proces:

»Her er der en grundforståelse om, at vi samler viden, og at produktet hele tiden kan blive bedre, for eksempel når man laver wikier eller gruppearbejde. Det er ikke så vigtigt, hvem der bidrager med hvad, bare man bidrager til den ‘ongoing conversation’,« siger Nina Bonderup Dohn til Gymnasieskolen.

Altså mere flydende fremfor et objekt, som man tilegner sig og tager med.

Udviklingen af vidensbegrebet har som konsekvens, at det man i traditionel forstand opfatter som snyd erstattes af en ny forståelse, hvor man som elev skal forholde sig til hvornår det giver mening at kopiere en ressource fx fra internettet.

Det bør samtidig føre til, at internettet er et acceptabelt redskab også ved eksamener, men til gengæld skal opgaverne også tilpasses til det, lyder det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
Peter Stricker

Skal eksamen virkelig afspejle hverdagen?

Hvorfor ikke nøjes med at lade undervisningen i hverdagen ligne en arbejdsdag ude i den virkelige verden med masser af internet, web 2.0 og sociale netværk.

Og lad så eksamen ligne en jobsamtale, hvor du bliver bedømt på, hvad du selv kan uden at google efter svar eller spørge en ven.

Bjarne Nielsen

Der er ikke noget i vejen med at eksaminere i færdigheder, hvor opgaveløsningen involverer adgang til internettet. Men det er en tabt kamp at forsøge på lukkede eksaminer med åbent net.

Vi skal holde op med at tænke på klassiske skriftlige eksaminer, som noget, der kan og skal beriges med internet. Eksaminer med internet må nødvendigvis udformes anderledes. Jeg har tidligere foreslået projektopgaver med opfølgende forsvar som alternativ.

Og hvis jeg forstår artiklen korrekt, så mener Nina Dohn også, at man skal lave en eksamensform, hvor det at kunne trække på nettet og andre ressourcer ikke er snyd, men en del af de færdigheder, som man ønsker at afprøve.

Jesper Hansen

Så kunne man jo lave en eksamen i internetfærdigheder / litteratursøgning / bibliotekskundskab hvis man har brug for det, men i alle andre fag burde det ikke være nødvendigt.

Det er muligvis fint nok til alle snakkefagene, hvor det stort set er ligegyldigt hvad man siger, bare det lyder godt. Men i fag hvor der indgår reel viden, bør eksamen også afspejle reel viden.

Hvis man vil have en eksamen der afspejler hvad den enkelte elev har lært, ud fra det materiale som stilles til rådighed, til løsning af en opgave, så er der ikke brug for internet.

Det store problem er at snyd med eksamen rammer alle og gør eksamensresultaterne utroværdige.

Kim Christiansen
  1. Det er ikke de mundtlige eksamener der har "snyd" problemer.
  2. Jobsamtaler vare ikke 3-4 timer. Det gør de skriftlige eksamener.
  3. Google er en naturlig del af elevernes hverdag og derfor kan du ikke bare tage det fra dem, fordi du synes de ikke skal bruge det. Eksamen skal afspejle elevernes hverdag, ikke om du har klæbehjerne eller ej...
  4. Måske det mest vigtigste af alle punkter... Vores måde at eksaminere elever i folkeskolen er håbløst forældet og kun vedligeholdt, fordi man ikke rigtig ved hvad man skal gøre. Kort sagt, der er eksamen for skolens skyld og ikke så meget andet. Hurra for skolen.
Allan Olsen

Og det er sådan det foregår i Gym i mine timer. Eleverne må bruge ALT det de vil Mig, Bøger og Nettet til at indsamle viden og svare på Spørgsmål
MEN når de skal fremlægge deres resultater er de Alene ved tavlen og jeg stiller uddybende spørgsmål.
På denne “udstilles” plagiat - og dem der “ved noget” eleverne let

Louise Klint

Det gælder jo også noter.
Det er helt almindeligt at have dem liggende i skyen. Selv gængse noteprogrammer, som Microsofts Onenote – no access. Så må hele molevitten downloades eller udskrives på papir.
Ordbøger.
Gyldendals Røde ligger digitalt. Det er helt almindeligt at anvende dem således.
4 timer skriftlig engelsk eksamen i gymnasiet, pludselig trækkes stikket. Skal alle ud at investere i papirudgaverne til denne ene gang?

Der er ligesom noget, der ikke rigtig er koordineret.

Generationer, der er digitalt opflasket. 10 fingre på et tastatur:
Til mundtlig eksamen, i f.eks. dansk, gives en times forberedelsestid med op til 3 tekster, der skal analyseres og trækkes umiddelbart forinden. Computeren (minus internet) må anvendes i forberedelsen, men ikke tages med ind i eksamenslokalet.
Eksaminanden må således grifle noter ned – i hånden – men kun på dét papir, der ligger i lokalet til formålet. Det er kun disse håndskrevne noter og teksterne på papir, der må tages med ind til eksaminationen.
Ingen computer.
Bare for en sikkerheds skyld – på sidelinjen – med en opslået note, skrevet i årets løb, hvis studenten skulle være nervøs for at tabe tråden, når han gaber over 2 - 300 års litteraturhistorie, fra Oplysningstiden og frem. Nix!
Man kan ikke have det hele i hovedet, så her gælder det pludselig om
at være HURTIGGRIFLER!

(10 fingre på et tastatur).
Der er ligesom noget, der ikke rigtig er koordineret.

Jørgen Henningsen

Eleverne skal have adgang til de værktøjer som bruges i undervisningen. Der skal så lægges en teknisk spærring på nettet, så elevernes adgang begrænses. Sagen er så bare den at vi bruger google office, så det skal eleverne naturligvis også kunne bruge til eksamen.
Så er det skolens ansvar at spærre for muligheden for at dele dokumenter i google office. Det er da vel nemt nok... eller hvad?

Ole Laursen

Kort sagt, der er eksamen for skolens skyld og ikke så meget andet. Hurra for skolen.

Enig. Hvis man opretholder en eksamen som ikke passer til det man gerne vil opnå, sender man et signal om at det man gerne vil opnå, er mindre vigtigt end det eksamen tester. Skørt.

Målet med en skole er jo ikke at sætte en karakter på folk, det er at dygtiggøre dem.

Afskaf eksamenerne og løs så de problemer der måtte opstå i stedet. Der kunne nemt komme en bedre skole ud af det...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017