Forsker efter teledata-skandale: »Vi er nødt til ikke at se digitale politibeviser som objektive«

Jeg må forbløffes over, at det i debatten bliver kritiseret, at forfatterne af rapporten beskriver, at politi og domstole skal lære, at fordi oplysninger kommer med tre decimalers præcision, at så passer data ikke nødvendigvis, og at man skal tolke og være kritisk over for data.

Efter at have læst beskrivelsen igen, er min kritik forkert - pointen gik ikke op for mig i første omgang. Pointen er, at når man får at vide, at f.eks. tidsstempling af logdata er meget nøjagtig, er man mindre tilbøjelig til at opdage, at tidsstemplingen er fejlbehæftet. Det er en valid pointe, som man selvfølgelig ikke skal lægge forskeren til last.

Også Sverige har i nogen tid været i gang med at undersøge svenske sager for danske teledata-fejl

Jeg må forbløffes over, at det i debatten bliver kritiseret, at forfatterne af rapporten beskriver, at politi og domstole skal lære, at fordi oplysninger kommer med tre decimalers præcision, at så passer data ikke nødvendigvis, og at man skal tolke og være kritisk over for data. Eller skal der sættes spørgsmålstegn ved, at det domstolene er blevet præsenteret for ikke var godt nok, og at politi, anklagere, forsvare og dommere har ædt råt, hvad der blev fremlagt som bevis?

Forskernes helt grundlæggende kvalifikationer bliver tilmed beklikket som om det var dem, der havde siddet med teledata og pludselig var kommet i tanke om, hvordan man behandler data.

Eller er der nogen af debattørerne, der tror, at data og tekniske beviser taler for sig selv?

Det betyder at der i hver eneste sag skal fortages yderligere efterforskning om teledata kan anvendes i netop denne sag, da politiet ikke på forhånd kan vide om teledata fra netop denne mast på det påstående gerningstidspunkt er valid.

Og du ved bestemt at politiet gør det?

Med den håndtering, som politiet har udvist, når man har fundet fejl i beviserne med feks. teledata og DNA, så har jeg svært ved at finde grundlag for at stole på at det altid foregår.

Så snart der er et menneske inde over, er der grundlag for fejl. Og teledata er for eksempel enormt præcise ned til enkelte sekunder. Derfor kan man foranlediges til at tro, de også er troværdige og objektive - men det er ikke altid rigtigt,« siger Nina Sunde.

Jeg tror at hun mener at når man modtager en logfil med et tidsstempel ned til nogle gange millisekunder er man mere tilbøjelig til at tro at data er korrekte end hvis der stod "du har lavet et opkald i onsdags ved 10tiden".

Der bliver derfor ikke sat spørgsmålstegn ved korrektheden i data, for de tænker ikke på at uret ikke går rigtigt, eller at teleselskaberne har genbrugt en mast et andet sted.

Det er jo kun os der er i branchen der ved hvor meget det sejler... som er superkritiske for alle IT/Teledata.

Jeg personligt tænker ikke over præcisionen af data i andre brancher med mindre data er helt skæve...

• Når jeg tanker min bil, forventer jeg stander er kalibreret.
• Når jeg handler, forventer jeg der er 2kg i mel posen hvis det er det der står på siden.
• 5L i malingspanden.

Så man kan ikke altid klandre folk for ikke at undersøge indholdet (datakvaliteten) for kompetencen findes ikke hos de mennesker. jeg tror også at en sygeplejerske går ud fra der er det i pillerne der skal være, eller at der er 2ml morfin i flasken.

Det er derfor vigtigt at data kvalitetssikres inden de distribueres til "ikke IT fagpersoner"

»Så snart der er et menneske inde over, er der grundlag for fejl. Og teledata er for eksempel enormt præcise ned til enkelte sekunder. Derfor kan man foranlediges til at tro, de også er troværdige og objektive - men det er ikke altid rigtigt,« siger Nina Sunde.

Der mangler desværre, som også René Nielsen påpeger i sit indlæg, noget indblik i problemstillingen fra Nina Sundes side.

Teledata er ikke enormt præcise ned til enkelte sekund. Jeg har kendskab til mindst en sager, hvor der blev rejst tvivl om tidsstemplingen af logdata. Forholdet blev aldrig undersøgt, da anklagemyndigheden droppede tiltalen. Meget tydede på, at logfilerne fra forskellige selskaber var forkert sammenstillet, fordi et af selskaberne havde korrigeret for sommertid. Så selv om tidsstemplingen nok er "korrekt", så kan man end ikke stole på den, når der er menneskelige faktorer involveret - som Nina retferdigvis også påpeger.

De er højteknologiske, og mens de er nemme at bruge, kræver det stor ekspertise at vurdere, om værktøjerne producerer fejl

De 5G systemer som er under etbalering nu, er så komplekse, at en væsentlig del af konfigurationen og driften foregår fuldstændig automatisk. Mennesker kan ikke længere overskue hvordan disse systemer opfører sig, og derfor er det i fremtiden helt irrelevant at tale om menneskelig ekspertise. Der skal helt andre teknologier til hvis man fremadrettet vil bruge logdate som bevismateriale.

Jeg falder over disse citater, hvor jeg mener at det nærmer sig det komiske at en forsker kan udtale følgende.

»Så snart der er et menneske inde over, er der grundlag for fejl. Og teledata er for eksempel enormt præcise ned til enkelte sekunder. Derfor kan man foranlediges til at tro, de også er troværdige og objektive - men det er ikke altid rigtigt,« siger Nina Sunde.

»Normalt ville en del af kontrollen af bevismaterialet også ligge hos domstolen. Men meget tyder på, at domstolene ikke har den digitale ekspertise, der skal til for at spørge ordentligt ind til bevismaterialet,« slutter Nina Sunde, der har en peer-reviewed rapport på vej.

Når jeg læser sådanne udsagn, så tager jeg mig til hovedet og spørger om Nina Sunde overhoved har en relevant akademisk uddannelse?

Det er grundlæggende revisionsteknik, at forlods undersøge kvaliteten af virksomhedens interne kontroller, med det formål om revisionen kan støtte sig på virksomhedens egne kontroller.

Kan revisionen ikke det, ja så kan selskabet ikke revideres eller også må revisor selv undersøge sagen.

Lægger vi de fine ord væk - så er det faktisk det samme politiet gør når de undersøger en mistænkt alibi. Det er jo først når der konstateres nogen uldent at man går i dybden med detaljerne.

Selv vi på de tekniske data som teleselskaberne udleverer til politiet – så har disse teledata aldrig haft til formål, at juridisk kunne stedfæste en mistænkt til et gerningssted, med millimeters præcision og et atomurs nøjagtighed.

Teledata er lavet til at drive et telenet og kunne udskrive/dokumenterer en regning.

Det betyder at der i hver eneste sag skal fortages yderligere efterforskning om teledata kan anvendes i netop denne sag, da politiet ikke på forhånd kan vide om teledata fra netop denne mast på det påstående gerningstidspunkt er valid.

Hvad nu hvis der har været nedbrud eller overbelastning på (dele) af telenettet på gerningstidspunktet således at mobilsignalet er ”sendt yderligere væk” da teleselskabet har prioriteret teleopkald?

Jeg er sikker på at der er mange andre tekniske årsager til at et telesignal ikke nødvendigvis betjenes af nærmeste mast.

Jeg er muligvis naiv, men jeg forventer at en forsker er bekendt med relevante sideordnede branchesædvaner som for eksempel revision – som jo netop er kernen i om et teknisk bevis nu også er et bevis.

Især er jeg forundret over at forskeren overhovet er i tvivl om at yderligere forskning altid skal fortages, når man bruger teledata til formål som de aldrig har været skabt til.

Var der ikke en diskussion for omkring 20 år siden imellem justitsministeriet og teleselskaberne om, at justitsministeriet ønskede GPS-oplysninger logget om hver eneste teleopkald? Teleselskaberne oplyste (så vidt jeg husker) at så kom der X milliarder oven i prisen på telenettet, hvorefter kravet blev frafaldet.

Så justitsministeriet og justitsministen (og ned), har fra starten vist at man aldrig har kunnet bruge teledata som GPS-data.