Telia beskytter kun VIP-kunders data fuldt ud

Er du kunde hos Telia, skal du have VIP-status, hvis dine oplysninger skal sikres ekstra. Hos andre teleselskaber bliver snagen i alle kunders oplysninger logget.

Er du kunde hos Telia, og har du ikke såkaldt VIP-status, så kan teleoperatørens interne medarbejdere godt snage i almindelige privatkunders telefonregning og opkald, uden det fremgår af Telias systemer. Det fortæller DR Nyheder.

VIP-status gives for eksempel til folk, der er udsat for 'stalkere - altså folk med en sygelig interesse for deres færden. I princippet kunne alle kunder hos Telia få denne beskyttelse.

»Der er ingen faste regler for, hvornår en kunde kan få "VIP-status", og der er ingen på forhånd fastsatte grupper af kunder, som kan eller ikke kan få aktiveret funktionen, så principielt kan alle få det, oplyser kommunikationsmedarbejder David Engstrøm til DR Nyheder og fortsætter:

»Funktionen i vores interne systemer bruges dog kun i tilfælde, hvor vi vurderer, at særlige omstændigheder gør det nødvendigt at kunne følge med i, hvem der tilgår kundens oplysninger.«

Både TDC og 3 logger i udgangspunktet alt, hvad medarbejderne foretager sig i forhold til kundernes oplysninger. Når Telia ikke har digital logning på, hver gang en medarbejder tilgår en kundes oplysninger - uanset, om det er en VIP eller ej - så skyldes det, at det er dyrt og besværligt at gemme så mange data, oplyser selskabet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Nielsen

Jeg finder det meget relevant, da det fjerner alle kundens muligheder for at bevise noget. I dag kan man få udleveret information om hvem der har snuset til ens data i visse sager. Men har man på fornemmelsen at en Se og Hør journalist har købt sig adgang til Telia, skal man have tilføjet VIP-status - og det skulle man vel og mærke have inden der blev snuset i ens data.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder