Forsinket Grunddataprogram koster kommuner 300 millioner kroner

18. januar 2018 kl. 16:132
Forsinket Grunddataprogram koster kommuner 300 millioner kroner
Illustration: Grunddataprogrammet.
Kommuner må betale for videre drift af de eksisterende systemer, mens Grunddataprogrammet endnu engang er blevet udskudt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den tre år lange forsinkelse af Grunddataprogrammet koster de danske kommuner 300 millioner i ekstra driftsomkostninger til KMD.

Det skriver TV 2.

Som Version2 har kunne berette blev dele af Grunddataprogrammet tidligere på måneden udskudt endnu en gang. Finansudvalget blev i den forbindelse bedt om at godkende ekstraudgifter på 52,9 kroner.

Men den pulje penge dækker altså ikke de omkostninger, som kommunerne har med at køre de eksisterende systemer videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over forsinkelserne af Grunddataprogrammet, som foreløbig står til at give kommunerne et tab, som vi forventer samlet set vil løbe op i flere hundrede millioner kroner,« skriver afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen fra KL, Kommunernes Landsforening, i en mail til TV 2.

Når det samlede tab er gjort op, vil KL forhandle med Finansministeriet om, hvordan regningen skal finansieres, lyder det fra Ralf Klitgaard Jensen.

Det gamle system Ejendomsstamregisteret (ESR) er leveret af KMD og koster kommunerne 100 millioner om året. Grunddataprogrammet, der skulle have været i drift i 2016, står nu til at blive klart tre år senere – i 2019.

KMD har selv været med til at levere en del af Grunddataprogrammet – nærmere bestemt Datafordeleren – og måtte i 2015 betale en bod efter systemet blev fem måneder forsinket. Siden har KMD overholdt alle milepæle, understreger selskabet over for TV 2.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. januar 2018 kl. 14:30

Skatteborgeren kan ikke få rettet alle de ulovligheder Folketing o politikkere lader løbe trods påbud fra Rigsrevision og landsret. Alle der dør i perioden indtil det nye eksekveres får aldrig de for meget opkrævne bogligskatter tilbage. Sådan var det også for de mange pensionister og andre der tabte store penge under finanskrisen pengene var tabt og det rods det at der var opkrævet for meget i skatter forud. (PAL og andet)

1
18. januar 2018 kl. 16:24

Finansudvalget blev i den forbindelse bedt om at godkende ekstraudgifter på 52,9 kroner.

Det er forholdsvist billigt sluppet, vil jeg mene ;-)