Forsinkelse tvinger Airtame-iværksættere til at arbejde op til 100 timer om ugen
Det er let at betragte Airtames succes med beundring. På nogle uger lykkedes det iværksætterne at indsamle omkring 9 mio. kroner i en crowdfunding-kampagne til at udvikle deres opfindelse: en trådløs HDMI-løsning, som forbinder computere og mobiler med fjernsynet eller projektoren via wifi.
Kampagnen slog europarekorden i flest indsamlede penge på et projekt på IndieGoGo.com. Og Airtame er siden blevet kåret til ‘årets startup’ på den kendte teknologimesse CES i 2014.
Men bag succesen gemmer sig også en historie om langt overskredne deadlines, sure kunder og hårde arbejdsuger.
Airtame skulle oprindelig have været på gaden i maj 2014, men blev i første omgang forsinket et halvt års tid, til efteråret. Det skyldtes blandt andet, at iværksætterne havde fået samlet så mange penge ind via crowdfunding-kampagnen, at de efter eget udsagn kunne bygge et 'meget bedre produkt'.
Da oktober-deadlinen oprandt, var iværksætterne stadig ikke færdige med produktet og måtte endda genåbne crowdfunding-kampagnen for at få flere penge til udviklingen.
Det har fået flere af bidragyderne op af stolen, og utilfredsheden har bredt sig i kommentartråden på crowdfunding-kampagnen.
»Jeg vil have pengene tilbage,« »Det her begynder at blive latterligt,« »Jeg bestilte for et halvt år siden og har endnu ikke hørt fra jer,« lyder kritikken fra flere brugere.
De første Airtame-enheder er sendt ud til de tidligste bidragydere i en beta-udgave, men iværksætterne forventer først endeligt at kunne sende produktet på gaden til sommer. En samlet forsinkelse på over et år.
»Vi skulle have været endnu skarpere på vores deadline. Vi er typisk enormt optimistiske og lærer ikke, at det tager længere tid, end man regner med,« siger Airtames medstifter og adm. direktør Jonas Gyalokay, der ofte arbejder op til 100 timer om ugen. Det er heller ikke unormalt, at nogle af medarbejderne arbejder til sent ud på aftenen og falder i søvn i en sækkestol på kontoret for så at fortsætte igen om morgenen.
Nogle gange kan det give prikker for øjnene, når man arbejder for meget, fortæller Jonas Gyalokay og fortsætter:
»Til gengæld får folk et bedre produkt.« Han henviser til, at hardwaren nu er designet helt fra bunden.
Det bliver blandt andet også muligt at streame indholdet fra mobilen op på Airtame, hvilket heller ikke var muligt i den første udgave.
Hardwaren er færdigudviklet, men der arbejdes stadig på at få softwaren helt stabil. Hvis man prøver at afspille film på Airtame, hakker det stadig en smule, og lyden er heller ikke kommet på endnu.
»Vi kan ikke love, at lyden er klar til releasen,« siger Jonas Gyalokay.
Prisen på en Airtame bliver omkring 1.400 kroner og er dermed væsentlig højere end Googles trådløse HDMI-stik Chromecast, som koster lidt over 200 kr.
Det skyldes blandt andet, at komponenterne i Airtame er dyrere end Chromecast, som eksempelvis kun har ét wifi-modul, hvor Airtame har to.
Samtidig virker Airtame på tværs af alle platformene Windows, Mac os, Linux, Android, iPhone og Windows Phone, hvor Chromecast eksempelvis kun fungerer gennem Googles egen browser samt udvalgte apps og hjemmesider.
Og hvor Chromecast er beregnet til at se fjernsyn i hjemmet, er Airtame mest beregnet til kontoret ifølge Jonas Gyalokay. Her ligger prisen for trådløse HDMI-løsninger langt højere, fra omkring 4.000 kroner og op til 35.000 kr.
»For os er det mere vigtigt at hjælpe folk med at samarbejde bedre på arbejdspladsen. Ikke mindst fordi vi selv arbejder så meget og ikke har tid til at se fjernsyn,« siger Jonas Gyalokay.
Startup-land: Version2 stiller hver uge skarpt på de mest spændende danske it-iværksættere og fortæller historien om deres sejre og nederlag. Synes du, vi mangler nogen? Så skriv til ecl@version2.dk.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
