Forsinkelse i Grunddataprogrammet betyder ekstraregning på 158 mio. kroner

12. december 2016 kl. 10:37
Datafordeleren skulle have været færdig i midten af 2017, men bliver ét år forsinket og er altså først klar i midten af 2018. Folketinget giver ekstra bevilling - kommunerne vil have kompensation.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Opdateret med ekstrabevilling fra Folketinget.

En forsinkelse på ét år for it-systemet Grunddataprogrammet, som bl.a. skal forbedre og samle ejendoms- og adressedata fra en lang række offentlige myndigheder, betyder nu en ekstrabevilling fra Folketinget.

Det er Finansudvalget i Folketinget, som i torsdags har besluttet, at omkostningerne ved forsinkelsen bliver 58,5 millioner kr. i perioden 2017-2025 og er indarbejdet i Finansloven for 2017, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Grunddataprogrammet skal samle adgangen til en række offentlige data i Datafordeleren, så man kan tilgå offentlige informationer om for eksempel ejendomme, adresser og personer gennem én portal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter planen skulle data komme på Datafordeleren i midten af 2017, men bliver ét år forsinket og er altså først klar i midten af 2018. Det skyldes, at systemet har problemer med at håndtere data, som ligger til grund for de nye ejendomsvurderinger.

De ekstra omkostninger går blandt andet til projektledelse, forlængelse af aftaler med leverandører, forlængelse af drift af eksisterende løsninger og forlængelse af testaktiviteter, lyder det.

Ifølge KL vil forsinkelsen koste kommunerne 100 mio. kroner. Sammen med ekstrabevillingen fra Folketinget er den samlede ekstra udgift for samfundet altså knap 160 mio. kroner.

Ifølge finans.dk vil kommunerne kræve kompensation, fordi de bliver påført ekstraomkostninger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»På den baggrund er det naturligt, at KL og Finansministeriet tager en drøftelse af, hvordan kommunerne kan kompenseres for forsinkelsen,« siger afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen, KL, til finans.dk.

De samlede programudgifter for grunddataprogrammet udgør 636,8 millioner kroner i perioden 2012-2025. Dermed er Grunddataprogrammet et af de dyreste offentlige it-projekter lige nu.

Grunddataprogrammet er et tværoffentligt program mellem staten, kommunerne og regionerne. Programledelsen og sekretariatet er placeret i Digitaliseringsstyrelsen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger