Forsikringsselskaber har undervurderet cybertruslen: Ransomware får priserne til at stige

5. september kl. 10:30
Forsikringsselskaber har undervurderet cybertruslen: Ransomware får priserne til at stige
Illustration: coconut.production | bigstock.
I flere år har forsikringsselskaber undervurderet cybertruslen mod virksomhederne, og efter at ransomwareangreb er blevet en del af arsenalet, er priserne steget med 50-80 procent, vurderer ekspert.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ransomwareangreb har ikke bare kostet det stigende antal ofre tid og penge, når den ondsindede software skal fjernes, systemerne genoprettes og virksomheden skal køre på nedsat blus. Forsikringsselskaberne har også tabt store summer, da de i de første år undervurderede risikoen for cyberangreb.

Det skriver ITWatch på baggrund af et interview med Mikko Peltonen, der er Head of Digital Risks & Cyber i forsikringsselskabet IF. Han vurderer på baggrund af flere studier, at forsikringspræmierne er steget mellem 50 og 80 procent.

Læs også: Datatilsynet har 50 danske kommuner under lup

»Vi kigger på forskellige ting vedrørende kunderne, når vi risikovurderer. Vores underwritere analyserer ret omhyggeligt, hvor godt de er beskyttet, og hvad for nogle sikkerhedsforanstaltninger de har på plads for at afbøde risikoen. Og sammen med vores risikoingeniører vurderer de, om kunden har en moden tilgang til cybertruslen, eller om de har nogle mangler, som vi bliver nødt til at prissætte i vores tilbud,« siger Mikko Peltonen til ITWatch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Trumps Truth Social bandlyst fra Google Play – Modereringen skal skærpes, siger Google

Han betoner samtidig virksomhedens backup som det væsentligste faktor i riskovurderingen, da nutidens kryptering er så kraftig, at det er umuligt at genoprette et krypteret system uden krypteringsnøglen.

»Det er kun backuppen, der fjerner behovet for at betale de kriminelle, hvilket vi alle vil undgå,« siger han til ITWatch.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger