Forsikringsselskab bruger 1600 datapunkter, AI og videoanalyse til at profilere kunder

Forsikringsselskab bruger 1600 datapunkter, AI og videoanalyse til at profilere kunder
Illustration: studiostoks/Bigstock.
Et amerikansk forsikringsselskab fremhævede for nylig sin revolutionerende AI-videoanalyse af skadesanmeldere til at opfange ikke-verbale tegn på svindel - men trak så i land.
2. juni 2021 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Vi bruger bots og machine learning til at gøre forsikring nemt, hurtigt og dejligt. Det giver os en datafordel – faktisk indsamler vi mere end 100x flere data end traditionelle forsikringsselskaber. Læs hvorfor det betyder noget (1/7)«

Sådan startede en 7 tweets lang twitter-tråd mandag 24. maj fra det amerikanske forsikringsselskab Lemonade, der har sat sig for at vende op og ned på forsikringsbranchen ved at gå for fuld kraft ind i digital forsikring med anvendelse af datamining, AI og ansigtsgenkendelse.

Hvad der skulle have været en række marketing-tweets beregnet til at imponere potentielle forsikringskunder med Lemonades avancerede digitale færdigheder, der lover hurtig behandling af forsikringsanmeldelser, blev dog hurtigt forvandlet til en shitstorm på Twitter.

Ikke-verbale tegn

Særligt et tweet fik meget opmærksomhed:

»Eksempelvis vil en forsikringsanmelder optage en video på sin mobil og forklare, hvad der er sket. Vores AI analyserer disse videoer nøje for tegn på forsikringssvindel. Den kan registrere non-verbale tegn, som traditionelle forsikringsselskaber ikke kan, da de ikke anvender en digital anmeldelsesproces.«

Det gav anledning til en række spekulationer om, hvad de »ikke-verbale tegn«, der åbenbart kan afsløre forsikringssvindel, egentlig er.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
7. juni 2021 kl. 10:37

Så kræft er ikke en følgevirkning ved rygning [...]

Jo

[...] som koster samfundet mange penge.....Ja faktisk RIGTIGT mange flere penge end der kommer ind i afgifter.

Nej. Ikke flere penge. Længere køer til behandling.

Det er min påstand at hvis rygning forsvandt den dag idag, så ville vi se en markant nedgang i antallet af kræfttilfælde over en årrække og det vil betyde at sygehusvæsenet skulle bruge markant færre penge på sygdomme relateret til tobaksrygning.

Ja, men pengene ville bare blive brugt på andre sygdomme, så kortere køer til behandling.

Så hvis der pludselig kom 10% færre patienter så ville det bare betyde at de ansatte ville få mere tid til at slappe af, man ville ikke justere i arbejdsstyrken ?

Nej, køerne til behandling bliver kortere.

Las os sige at der er tre måneders ventetid til at få behandling for visse sygdomme; Folk holder pludselig op med at ryge alle sammen, så antallet af kræfttilfælde falder med ti procent. Nu er der ikke længere tre måneders ventetid, kun to måneder!

Kan du forestille dig nogen i regeringen sidde og foreslå at vi afskediger to kirurger og tyve sygeplejersker så vi kan få ventetiden op på tre måneder igen?

39
4. juni 2021 kl. 11:38

Risiko og videnskab. Nu er aktuarer højt lønnede fordi der er tale om et stærkt reguleret marked, hvor det er op til virksomhedne og dens aktuar, at bevise, at der er hensat tilstrækkelige midler i forhold til risiko til at dække skaderne og deres heraf følgende udbetalinger. Feltet risiko og sandsynlighed er lige så vigtigt et område for industrien derfor har vi udviklet området Reliability (pålidelighed), der ligeledes er statistik på højt niveau. Sammen med risiko og udfaldet af hændelser er det endda påkrævet indsats for en række områder som atomkraft, medeical devices etc. Alligevel aflønnes ingeniører ikke som aktuarer. Hvorfor mon? Det ene fokuserer på kroner og ører, og det er altid lønnet bedre end andre jobs.

38
4. juni 2021 kl. 11:23

Det er allerede sådan at der betales for høj risiko områder som København. Selvrisiko er en anden metode til at differentiere, så kunder der opfører sig lidt for fjollet og laver skader som følge deraf må betale for deres statisike opførsle.

37
4. juni 2021 kl. 10:29

Der er ikke nogen udgifter forbundet med følgevirkninger.

Så kræft er ikke en følgevirkning ved rygning som koster samfundet mange penge.....Ja faktisk RIGTIGT mange flere penge end der kommer ind i afgifter.

Det er min påstand at hvis rygning forsvandt den dag idag, så ville vi se en markant nedgang i antallet af kræfttilfælde over en årrække og det vil betyde at sygehusvæsenet skulle bruge markant færre penge på sygdomme relateret til tobaksrygning.

Hospitalerne har de budgetter de har, og kommer der flere patienter på grund af følgevirkninger af noget usundt, så bliver køerne bare længere.

Så hvis der pludselig kom 10% færre patienter så ville det bare betyde at de ansatte ville få mere tid til at slappe af, man ville ikke justere i arbejdsstyrken ?

36
4. juni 2021 kl. 09:14

PS. Nej, afgifter på blandt andet tobak, dækker langt fra de udgifter der er til følgevirkningerne af tobaksrygning.

Bare for en ordens skyld: Afgifter på tobak og sprit og så videre er overhovedet ikke så meget som med til at 'dække udgifter til følgevirkninger' af noget som helst.

Der er ikke nogen udgifter forbundet med følgevirkninger.

Hospitalerne har de budgetter de har, og kommer der flere patienter på grund af følgevirkninger af noget usundt, så bliver køerne bare længere.

Det er en udbredt misforståelse at indtægterne fra afgifterne på tobak, spiritus, fedt og sukker samles i nogle specielle pengekasser, som skattevæsenet så hver måned tager ud og sætter inde i forhallen rundt omkring på hospitalerne.

35
4. juni 2021 kl. 07:37

Det er lidt "morsomt" at se hvordan der med næb og kløer forsvares at der kan være store udsving i den samme forsikring, fordi der laves en risikovurdering og at det siges at "Det er ikke fair at lavrisiko kunderne skal betale en højere præmie for at dække højrisiko kunderne"

Når der kommer til samfundet så er der den modsatte konsensus.

Er du en normalvægtig nonne, uden bil, der spiser sundt og varieret og som bor på klostret og næsten aldrig forlader klostret og begiver dig ud i trafikken, så betaler du samme skat som den :

Midalderene mand, med et BMI på 35, som ryger og drikker over det anbefalede antal øl. Ham som ofte køber aftensmad på grillen og har en bil som han ofte kører i, selvom promillen ikke passer til det.

Altså basalt set betales samme skatteprocent uanset om du er i høj risiko for at komme galt afsted, eller du er i lav risiko for at komme galt afsted.

Men her er konsensus at alle betaler samme "præmie" uanset hvad deres "risikoprofil" og at enhver snak om at begynde at samle "datapunkter" (Vægt, hvor mange smøger og øl der købes, hvor mange spritdomme du har osv) bliver afvist som værende nærmest fascistoide.

Man kunne vel også ligesom med forsikringer hvor præmien baseres på bopæl, sige at folk der bor i København burde betale en højere "præmie" end landmanden ude på jens tyndskid's marker et sted i udkantsdanmark, fordi den forurening og dermed risiko for at få vejrtrækningsproblemer er større i København end ude på landet.

Unge burde måske betale mindre fordi der er mindre risiko for at de bliver syge, end ældre.

PS. Nej, afgifter på blandt andet tobak, dækker langt fra de udgifter der er til følgevirkningerne af tobaksrygning.

34
3. juni 2021 kl. 14:05

Allerede for mange år siden faldt jeg over et indlæg fra Codan ved en eller anden konference i Spanien.

I indlægget fortalte de hvordan man kan udpege de kunder, der med størst sandsynlighed ikke skifter selskab ved en stgigning i prisen.

Da jeg gik min forsikring igennem, fik jeg klart det indtryk, at jeg var en af de udpegede, fordi jeg bare havde beholdt min husforsikring helt fra før Hafnias konkurs, hvor Codan overtog den.

Gennemgangen afslørede også, at de årlige præmiestigninger konsekvent var større end annonceret.

Og så skiftede jeg selskab.

Og det har jeg ikke fortrudt.

33
3. juni 2021 kl. 13:44

Hvorfor skal jeg som mand diskrimineres imod bare fordi der er nogle få der kører vanvittigt?

Hvis ikke et forsikringsselskab diskrimerer, så har den ingen måde at "straffe" de uansvarlige kunder.

Så der er intet incitament for den 18-årige til ikke at købe den brugte 350 hestes bil han har fundet, fremfor den nyere 0,9-liters-kan-ikke-trække-skindet-af-en-budding-bil hvor risikoen er mindre for at han pløjer uskyldige ned.

Diskrimination er essentielt til at luge uønsket adfærd væk. Du gør det samme når der er folk du ikke vil omgås med pga. deres holdninger, altså diskriminerer dem. Så kan du være enig eller uenig i diskriminationen, men det må nu engang være op til den enkelte at afgøre om de finder det der foregår rigtig eller forkert og agere derfra, inkl. kunder hos forsikringsselskaber...

32
3. juni 2021 kl. 13:37

Forsikringsaftaleloven har derimod ingen holdning til de punkter, du nævner.

Interessant. Og §3a er en god pointe.

Så det er lovligt for et forsikringsselskab f.eks. at øge præmien alene for borgere, der har en tidligere bopæl i særlige områder, eller et efternavn som ikke er på en særlig liste?

Eller at nægte at forsikre personer, som er raske, men som tidligere har været udsat for overgreb?

Jeg forestillede mig, at der er en anden mere generel bestemmelse, som forhindrer særlige typer forskelsbehandling også for tegning af forsikringer.

31
3. juni 2021 kl. 13:12

Så det falder indenfor en persons eget ansvar at:</p>
<p>Være opvokset i et udsat område?
Være blevet udsat for overgreb?
Have forældre med et ikke-genetisk betinget misbrug?
Være blevet invalideret af en spritbilist?
Ikke at vokse op med uudtømmelige økonomiske midler?
Det er en ret barsk definition af eget ansvar.

Der er mange mennesker, det af den ene eller anden grund er synd for, men i forsikringsmæssig sammenhæng er man nødt til at skelne mellem risici, den enkelte selv kan påvirke, og risici, den enkelte ikke kan påvirke.

Det er også årsagen til, at forsikringsaftalelovens §3a i dag indeholder et forbud mod at bruge oplysninger om den enkelte persons genetik (og dermed risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme) .

Forsikringsaftaleloven har derimod ingen holdning til de punkter, du nævner.

30
3. juni 2021 kl. 10:55

Umiddelbart kan jeg kun få øje på et enkelt område, hvor det enkelte individ er uden ansvar: Den genetiske sammensætning, man er født med.

Så det falder indenfor en persons eget ansvar at:

  • Være opvokset i et udsat område?
  • Være blevet udsat for overgreb?
  • Have forældre med et ikke-genetisk betinget misbrug?
  • Være blevet invalideret af en spritbilist?
  • Ikke at vokse op med uudtømmelige økonomiske midler?

Det er en ret barsk definition af eget ansvar.

Heldigvis har humanistiske elementer i vores samfund etableret et andet standpunkt, som giver os mere solidariske services inden for uddannelse, sundhed og også forsikringer.

29
2. juni 2021 kl. 19:44

Det kunne du have ret i.

Men hvis jeg husker korrekt er det B&O anlæg, antikviteter PH-lamper og dyrere møbler, der lige netop skal angives.

28
2. juni 2021 kl. 18:58

Ja, men man angiver sine værdier som en samlet sum, ikke som enkeltgenstande (pånær nogle undtagelse så vidt jeg husker).

Det var netop derfor jeg nævnte det dyre stuemøblement i Ringkøbing som en mulighed hvor det samlede inventar havde samme værdi, men den del af det som realistisk set ville blive stjålet ved et indbrud havde en langt lavere værdi.

27
2. juni 2021 kl. 18:52

Tobias det er derfor man skal angive sine værdier, når man laver en indboforsikring. Forsikringspræmien bliver sat efter det. Ellers er du underforsikret

Dit B&O anlæg er jo ikke mindre dyr for forsikringsselskabet bare fordi det står i Ringkøbing

26
2. juni 2021 kl. 17:22

Der var også som nævnt, den samme frekvens af indbrud, altså ikke flere der helst ville bryde ind i Allerød.</p>
<p>

Men hvad med gennemsnitligt meldte tab som følge af disse indbrud? Hvis folk i Allerød som udgangspunkt har dyre B%O anlæg hvor der brydes ind med henblik på at stjæle netop disse, og folk i Ringkøbing Skjern som udgangspunkt har lækre møblementer i stuen som ikke kan slæbes ud, så ender hvert indbrud i Allerød jo med at koste forsikringsselskabet betydelig mere.

Så der kan være mange parametre som reelt set gør den ene gruppe til en større risiko.

25
2. juni 2021 kl. 16:21

Er forsikringernes hovedformål ikke, at tjene penge?

Det kommer an på hvilken indgangsvinkel du bruger.

Men jo. For forsikringsselskabet er det udelukkende et spørgsmål om at skabe profit til ejerne. Det er faktisk lovpligtigt, hvis du kigger i lovgivning omkring aktieselskaber.

Ja jeg ved godt der er nogle forsikringsselskaber som er ejet af fonde og foreninger,

Mens det for kunden er, at være sikret, hvis man er ude for uheldet, som man ikke selv kan spare op til?

Det er så den anden vinkel, set fra kunden.

/Henning

24
2. juni 2021 kl. 16:19

Sidst jeg meldte mig ind i en indboforsikring, skulle jeg oplyse værdien af mine ting.

Og i det bemeldte eksempel var den eneste variant jo adressen.

Der var også som nævnt, den samme frekvens af indbrud, altså ikke flere der helst ville bryde ind i Allerød.

23
2. juni 2021 kl. 16:16

Kan det løses? Ja, da, ved at forsikringsselskaberne får lov til at se på dine facebook profil og se, hvem som er dine venner:

Tja. Og hvis ikke man er medlem i den forening stiger præmien? Eller få man det til den halve pris, når man kan fremvise en facebook-konto uden venner?

Ja sådan en konto er det eneste jeg har liggende hos dem.

Burde end ikke kunne findes ved søgninger, så den ikke får alt for mange venne-anmodninger. Bruges udelukkende til SSO et par steder.

/Henning

20
2. juni 2021 kl. 15:30

Er forsikringernes hovedformål ikke, at tjene penge?

Mens det for kunden er, at være sikret, hvis man er ude for uheldet, som man ikke selv kan spare op til?

Så hovedformålet med deres datapunkter er jo ikke, at gøre forsikringssummen mere retfærdigt. Det er at tjene mere og samtidigt gøre det endnu mere usandsynligt, at skulle udbetale.

I sidste ende vil en rigtig succesfuld AI overflødiggøre forsikringer. Ingen ville være udsat for en forsikringshændelse, alle ville betale mere for forsikringen end hvad de selv skal betale eller præmien de skal betale er så høj, at det svarer til at spare det samme op selv.

Hvis jeg var forsikring ville jeg holde fast i punkt 2 og ikke øge forskellen mellem indtjening og udbetaling alt for meget.

For mig tyder det på, at de prøver, at dække øgningen i indtjeningen, ved at sælge det som kamp mod dem der "snyder".

19
2. juni 2021 kl. 15:06

Jeg antager, du mener, de 25 % ekstra i "københavnergebyr" skyldes, at forsikringsselskaberne på en eller anden måde har fundet ud af, at betalingsvilligheden er større i Allerød end i Ringkøbing.

Ja, som jeg skrev markedskræfterne virker.. bare ikke helt som folk normalt tror. Jeg mener så absolut det nok er 'root cause'.

Måske kunne det også skyldes, at folk i Allerød har en tendens til at fylde deres hjem med dyrere ting, fordi indkomstniveauet generelt er højere i Allerød - og at tabene ved indbrud derfor er større i Allerød?

Det kræver jo et højere rådighedsbeløb, og hvor der er ingen tvivl om, at gennemsnits indkomsten for to voksne efter skat er højere i f.eks. Allerød end Ringkøbing Skjern (de tal jeg har kunne finde siger 670K vs 490K i gennemsnit i 2014), så ændrer tingene sig når man taler om rådighedsbeløb. Man kan f.eks. se hvad initiativer som 'flyt mod Vest' regner sig frem til, og her er forskellen så omkring 20.000 kroner om måneden i f.eks. Ringkøbing Skjerns favør i forhold til hovedstadsområdet. Og her antager man endda at ting som Internet, forsikringer, dagligvarer, el, bil mv. koster det samme.

Hvilket det jo ikke gør. De her 6-25% billigere over en bred kam, passer nok meget godt (7% for el og 25% på forsikringen).

Så ja.... igen der er markeds kræfter, de virker bare som regel ikke helt som man tror.

// Jesper

17
2. juni 2021 kl. 14:24

... mere at læse f.eks. her: https://www.privacyinternational.org/long-read/2323/fintechs-dirty-little-secret-lenddo-facebook-and-challenge-identity, hvor firmaet Lenddo får en del ord med på vejen, for dens brug af "alternative datakilder".

Eller mere om et konkret aspekt fra samme kilde her: https://privacyinternational.org/case-studies/757/case-study-fintech-and-financial-exploitation-customer-data

Et par løsrevne citater:

Their analysis revealed, for example, that borrowers who write in all-caps are less likely to repay their loans.

For example, the scoring company Big Data Scoring does this through a cookie on a lenders’ website, that can gather data including how quickly you type in answers, what type of device you use, and your location.” Most people would not consider how valuable this data was in the decision making; the information you enter on a form becomes perhaps less important than how you fill it in.

Er det rimeligt? Og hvad er risikoen for, at det for eller siden bliver gamet?

Eller at vi tvinges til at ændre opførsel, og konstant kigger os selv over skulderen, så der er mindre musik og fest, og flere vegetar-madopskrifter i vores browserhistorik og facebookfeed, for at kunne fremstå i det bedste lys, i stedet for at leve livet frit?

16
2. juni 2021 kl. 14:01

...og så er det selvfølgeligt trælst, hvis man er en enlig, kristen, afholdende, ikke-rygende studerende fra Vestjylland, som ikke fester, og slet ikke går med personer af det modsatte køn (eller det, som er værre!), men har bosat sig i et trælst postnummer i omegnen af Staden.

Kan det løses? Ja, da, ved at forsikringsselskaberne får lov til at se på dine facebook profil og se, hvem som er dine venner:

https://www.theatlantic.com/technology/archive/2015/09/facebooks-new-patent-and-digital-redlining/407287/

Har du gode venner, så kan du få. Har dine venner brug for hjælp, så må du gå!

Jeg mener endda at have læst, at det var prøvet, og da man vendte vrangen ud på en af algoritmerne, så lagde den slet ikke vægt på facebook-vennerne - den kiggede derimod på de opslag, som man lavede, og om sproget var bondsk eller fornemt, og om man brugte lange eller korte ord.

15
2. juni 2021 kl. 13:43

Måske kunne det også skyldes, at folk i Allerød har en tendens til at fylde deres hjem med dyrere ting ...

Hvis den forsikrede indboværdi er forskellig, så kan forsikringspriserne ikke sammenlignes direkte.

Men det kunne selvfølgelig være, at folk i Vestjylland generelt passer bedre på deres ting (måske spilder de ikke rødvin på dyre tæpper helt så ofte), har en højere tærskel for, hvornår forsikringen skal betale, eller måske bare er mere realistiske i deres skadesindberetninger. Måske, den rene og skære spekulation.

Iøvrigt er der (selvfølgelig) et ord for geografisk diskrimination fra (selvfølgelig) Nordamerika: Redlining (https://en.wikipedia.org/wiki/Redlining). Men bare fordi at vi ikke har et ord for det, betyder det ikke, at det ikke findes.

14
2. juni 2021 kl. 13:25

Det her viser med al tydelighed at det er på høje tid at der bliver lavet en regulering af hvad personfølsomme oplysninger må bruges til.

I øjeblikket laver politikerne og aktivisterne jo ikke andet end at smide cookie bokse i hovedet på os når vi går ind på en web side.

Det er ikke der der er behov for regulering, det er derimod nødvendigt at definere at personoplysninger som udgangspunkt ikke må bruges af andre end dem der har indsamlet dem, med mindre der ligger en reguleringsbeslutning eller lovgivning om at der er tilladt.

13
2. juni 2021 kl. 13:25

På trods af at de to lokationer jeg valgte rent indbruds mæssigt mv. er sådan defacto ens. Så ja markedskræfterne er der, men de virker ikke nødvendigvis på den måde, som du (og mange andre) forudsætter.

Det siges, at aktuarer er blandt de højest lønnede lønmodtagere - og med god grund. Det er en videnskab at beregne den korrekte præmie i et forsikringsselskab.

Jeg antager, du mener, de 25 % ekstra i "københavnergebyr" skyldes, at forsikringsselskaberne på en eller anden måde har fundet ud af, at betalingsvilligheden er større i Allerød end i Ringkøbing.

Måske kunne det også skyldes, at folk i Allerød har en tendens til at fylde deres hjem med dyrere ting, fordi indkomstniveauet generelt er højere i Allerød - og at tabene ved indbrud derfor er større i Allerød?

Men hvis der - mod min forventning - er en konspiration mellem forsikringsselskaberne om at holde priserne kunstigt høje i Allerød, og konkurrenterne ude af markedet, bør det være en sag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

12
2. juni 2021 kl. 13:16

Det er fx indlysende, at man bør begrænse 18-årige mænds kørsel i muskelbiler, og høje forsikringspræmier er umiddelbart et godt værktøj til dette

Men Yoel, det er jo ikke sådan det virker, prøv at f.eks. at gå ind på et eller andet forsikrings selskabs præmie beregner og lav to beregninger med nøjagtigt de samme forsikring betingelser på f.eks. en indbo forsikring, placer bare det ene f.eks. i Ringkøbing skjern kommune og det andet i f.eks. Allerød. Så finder du ud af priserne er helt er ret forskellige. Jeg prøvede et eksempel og der kostede det 25% ekstra i 'Kjøvenhavner Gebyr'.

På trods af at de to lokationer jeg valgte rent indbruds mæssigt mv. er sådan defacto ens. Så ja markedskræfterne er der, men de virker ikke nødvendigvis på den måde, som du (og mange andre) forudsætter.

// Jesper

11
2. juni 2021 kl. 12:59

Men sat på spidsen: Hvorfor skal en lavrisiko-kunde betale for, at en højrisiko-kunde løber en høj risiko?

Hvorfor skal jeg som mand diskrimineres imod bare fordi der er nogle få der kører vanvittigt?

Jeg har aldrig forstået hvorfor forsikringsselskaber må diskriminere når vi ikke tolererer diskrimination andre steder i samfundet. For mig at se er der ingen forskel på om man diskriminerer på køn, alder, race, religion eller om du bor i hus med garage eller lejlighed, lokation osv. Men mindst een af de kriterier er i hvert fald ulovligt (selvom visse nok gør det alligevel).

Problemet med Google, AI osv. mht. forsikring er noget jeg advarede om for over 10 år siden (til enhver der ville lytte) men er nok blevet anset for en 'sølvpapirshat'.... men nu er det mainstream. Pas på med hvad du søger på online for pludselig stiger din forsikring uden de vil forklare hvorfor.... Er det fedt? er det sådan et samfund vi gerne vil have?

Vi vil aldrig blive kunne reduceret til een gruppe af een, og det vil aldrig blive muligt at forudse at et hus brænder ned på onsdag. I stedet vil vi blive puttet i lidt mindre grupperinger end idag, men det løser jo ikke diskriminationsproblemet... dvs.. at jeg som kunde skal betale mere fordi andre i min grupering er nogle fjolser og jeg kom til at søge på "halal afghanistan ak47" uden brug af VPN og Tor.

10
2. juni 2021 kl. 12:50

En 100 % solidarisk dækning vil fjerne ethvert økonomisk incitament til at minimere risici hos den enkelte forsikringstager.

Det er fx indlysende, at man bør begrænse 18-årige mænds kørsel i muskelbiler, og høje forsikringspræmier er umiddelbart et godt værktøj til dette. Kunne man så endda udpege de specifikke 18-årige, som udgør det største problem, kunne man nøjes med at have højere præmier for disse og måske endda holde dem helt væk fra vejene, til glæde for alle andre.

Og realiteten er, at man som individ kan påvirke sin egen risikoprofil langt hen ad vejen - fx er der allerede i dag forsikringsselskaber, der giver rabat på præmien, hvis man har en tyverialarm i huset, har GPS-tracker i bilen etc.

Umiddelbart kan jeg kun få øje på et enkelt område, hvor det enkelte individ er uden ansvar: Den genetiske sammensætning, man er født med. Heldigvis er der i Danmark et offentligt sundhedsvæsen, der langt hen ad vejen overflødiggør de sundhedsforsikringer, man kender fra fx USA.

Så er der hele spørgsmålet om, hvorvidt AI vil fungere godt nok. Et velfungerende marked vil automatisk luse ud i dårlige algoritmer og urimelige afgørelser, så kræfterne bør lægges i at sikre et velfungerende marked - ikke i maskinstormeri og romantiske forestillinger om, at mennesker tager fordomsfrie og ufejlbarlige beslutninger.

9
2. juni 2021 kl. 12:25

Det egentlige spørgsmål er:

Hvad ønsker vi at en forsikring skal være?

Her er vi ude i et spektrum, der går fra 100% solidarisk til 100% individuel.

For 100% solidarisk gælder:

  • Alle betaler det samme, måske reguleret i forhold til dækning: højere maksimal dækning => højere forsikringspræmie.
  • Der skelnes ikke mellem risikoprofiler: en bilansvarsforsikring til en 18-årig mand koster det samme som en til en 55-årig kvinde.

For 100% individuel gælder:

  • Alle risici for forsikringstager tages i betragtning. Det kan føre til lavere eller højere præmie og i nogle tilfælde til at der slet ikke kan tegnes forsikring for en given risiko. Et eksempel på hvorledes det kan gå er Amerikanske sygeforsikringer - hvis man allerede har en risiko for at få en alvorlig sygdom (og hvem over 60 har ikke det?) bliver man enten flået eller også dækker forsikringen slet ikke.

Vi har allerede flyttet os et stykke væk fra den solidariske side (som artiklen også anfører) og denne debat går på om vi skal eller vil flytte os endnu længere over mod den individuelle side.

Min holdning er:

Nej, det skal vi ikke. Så hvis mit forsikringsselskab begynder på noget fase 3-lignende, er jeg ham, der er skredet.

8
2. juni 2021 kl. 12:15

Det er et menneskeligt valg at skelne imellem statistisk øget risiko for kørsel i muskelbiler og statistisk øget risiko på baggrund af geografisk opvækst.

Jeg er enig i, at man kan differentiere præmien afhængig af forbrugerens valg. Præmien for at forsikre en bil til en million skal jo også være højere end præmien for en bil til 100.000.

Men muskelbiler, motorcykelkørsel og bjergbestigning er jo ikke noget man behøver en AI for at finde ud af om folk benytter sig af.

Når jeg hører at AI er indblandet, så tænker jeg ikke at de har brug for en AI til at regne ud at manden kører på motorcykel, hvis han har krydset i feltet med "Kører du på motorcykel?"

AI bruges for at finde ud af, at Inga Larsen som er født på Hillerød sygehus en fredag formiddag, bor i Brønshøj, er ugift og 42 år gammel, har en højere risiko for at få indbrud eller blive udsat for identitetstyveri end hendes nabo, som er mand, tre år ældre og født i København fredag aften.

Det er forhold man ikke kan gøre noget ved, og en forsikring er beregnet til at stille os lige i disse forhold.

7
2. juni 2021 kl. 11:48

Nu er vi jo ude i en analyse af hvor god AI'en er

Nej.

Vi leger ikke legen hvor AI'en kender fremtid og sindelag.

AI'en beregner en risiko baseret på kendte risikoprofiler (f.eks. baseret på udbetalinger) og vægtet kombineret tilhørsforhold til disse profiler.

Alle datapunkter, som benyttes som inddata til ML træning, kan per definition benyttes til profilering.

Det er et menneskeligt valg at skelne imellem statistisk øget risiko for kørsel i muskelbiler og statistisk øget risiko på baggrund af geografisk opvækst.

Den rå statistiske beregning af en persons risiko for en given udbetaling, mærker ikke denne menneskelige forskel.

Derfor skal området reguleres. Af mennesker.

Og således skal ML teamet, når de lancerer deres shiny AI V1.0 kunne vise, at der ikke udvises bias, som strider mod de etisk besluttede retningslinier.

På præcis samme måde, som en lang række tests kan afvise -men ikke bevise, at en tilfældighedsgenerator ikke er tilfældig nok.

6
2. juni 2021 kl. 11:30

Skal et menneske tagges som "højrisiko" fordi hun er opvokset i et boligområde med statistisk højere kriminalitet end gennemsnittet?

Nu er vi jo ude i en analyse af hvor god AI'en er. Hvis hun rent faktisk udgør en højere risiko, uanset hvorfor, og AI'en spotter det, er det så også et problem? Eller er din anke udelukkende at du er bekymret for at AI'en træffer afgørelsen udfra de forkerte datapunkter? (Selvom definitionen af "forkerte datapunkter" ofte vurderes på politisk korrekthed snarere end reel korrekt data)

5
2. juni 2021 kl. 11:12

Den enkelte må vel afgøre med sig selv hvor meget præmie der er råd til at betale. Jeg har f.eks en rejseforsikring selvom jeg ikke har været ude af landet siden 12/2-2012 og den over årene er ca fordoblet i pris.

Man behøver ikke være bange for noget for at være solidarisk.

Særlige firmaer for lav-/høj-risikokunder er et skråplan med eller uden AI.

Det vil være uforeneligt med et humanistisk livssyn.

Men hvad skal IT-uddannede så leve af?

2
2. juni 2021 kl. 09:58

For de andre huse vil præmien kun være omkostningerne, da der ikke er nogen risiko.</p>
<p>Sådan, nu er sagen sat på spidsen.

I din hypotetiske verden vil ejeren af det uheldsramte hus sørge for at undgå, at huset brænder ned på onsdag. Han vil installere røgalarmer, termografere sine elinstallationer og sørge for, at vandslangen ligger klar, og så vil han dokumentere sine tiltag over for forsikringsselskabet, som herefter genberegner præmien.

Huset overlever, og alle sparer penge. What's not to like?

Man kan antage, at teknologien ikke virker som markedsført (hvilket er meget sandsynligt, hvis man bruger buzzwords som AI i markedsføringen), men for det første ville det blive straffet af markedet (kunderne ville søge væk fra et forsikringsselskab, der træffer vilkårlige afgørelser), og for det andet lader din primære anke snarere at være selve tanken om, at man differentierer præmien på baggrund af den erkendte risiko.

Men sat på spidsen: Hvorfor skal en lavrisiko-kunde betale for, at en højrisiko-kunde løber en høj risiko?

Og helt lavpraktisk: Hvad skulle forhindre en lavrisiko-kunde i at søge over i et forsikringsselskab kun for lavrisiko-kunder - og derved opnå en lavere præmie?

1
2. juni 2021 kl. 08:53

I en hypotetisk fremtid hvor AI kan forudsige præcis hvilket hus der vil brænde ned på onsdag, vil forsikringspræmien for dette ene hus være lig den erstatning der skal udbetales plus lidt omkostninger, fordi risikoen er 100%.

For de andre huse vil præmien kun være omkostningerne, da der ikke er nogen risiko.

Sådan, nu er sagen sat på spidsen.

Al den analyse og fis og kanel ødelægger fuldstændig selve ideen omkring forsikring, som går ud på at vi alle betaler en lille del af den samlede erstatning der skal udbetales når kartastrofen rammer.

Hvis disse data så blev anvendt til at forebygge ulykker og mindske konsekvenserne, så var der noget ved det. Men i stedet for bruges det til at pinde præmierne ud, så enkeltindivider skal betale mere for at få samme erstatning.

Det er noget fordømt pjat!