Formodet REvil-hacker anholdt i Polen: Millioner af dollars konfiskeret

Illustration: Revil
En REvil-hacker er anholdt og tiltalt, og en anden er tiltalt, men stadig på fri fod. Derudover er 6,1 millioner amerikanske dollars svarende til knap 40 millioner kroner beslaglagt i forbindelse med anholdelsen.

Ukraineren Yaroslav Vasinskyi, der menes at være en del af hacker-gruppen REvil, er blevet anholdt i Polen og er af den føderale domstol i Texas blevet tiltalt for have installeret REvil-ransomware hos en bred vifte af ofre, herunder i forbindelse med Kaseya-angrebet.

USA forsøger samtidig at få Yaroslav Vasinskyi udleveret fra Polen, skriver AP.

Derudover er også russeren Yevgeniy Polyanin blevet tiltalt for at udføre omkring 3.000 ransomware-angreb på virksomheder og myndigheder i USA. Han er stadig på fri fod, og USA forsøger at få ham anholdt.

»Vi har brugt ethvert værktøj til vores rådighed og udnyttet enhver autoritet, vi har, til at jage og holde cyberkriminelle ansvarlige, uanset hvor de prøver at gemme sig,« siger viceanklager Lisa Monaco på et pressemøde i forbindelse med annonceringen af anholdelsen og tiltalerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere