Brænder på 8. år røntgenbilleder på cd og sender dem med taxa: »Løsningen er klar - næste år«

Interview: Regionerne erkender, at sygehusenes it stadig er plaget af fejl. Men udviklingen går den rigtige vej, siger formanden for Regionernes Sundheds-it.

Vi ved godt, at der stadig er problemer med sundheds-it på sygehuse rundt omkring i regionerne. Men løsninger på blandt andet log-in-problemer og røntgenbilleder, der må sendes med posten, er på vej i 2013.

Sådan lyder svaret på kritikken af it-systemerne på sygehusene fra formand for Regionernes Sundheds-it Jens Andersen.

Læs også: Elendige it-systemer på sygehusene stjæler kostbar tid fra læger

Jens Andersen, hvordan vil du betegne status for sygehusenes it?

»Vi er i stærk fremdrift efter det program, vi nedsatte for to år siden. Vi har gennemført en række pejlemærker, og så er der nogle pejlemærker, som stadig udestår. Men vi er godt på vej.«

Hvordan forholder du dig til problemerne med de mange brugernavne og kodeord, klinikerne hver dag må bruge for at logge på systemerne?

»I øjeblikket foregår der jo en indsats for at komme nærmere mod single sign-on-løsninger hos de regioner, der halter mest bagefter. Men det er klart, at det er noget, vi også skal være opmærksomme på i den næste strategiperiode (efter 2013, red.)«

Hvordan forholder du dig til beretningerne fra virkelighedens verden om røntgenbilleder, der må sendes med brev eller taxi fra det ene hospital til det andet?

»Det har været et af vores pejlemærker at sikre udvekslingen af billeder mellem regionerne, fordi vi har haft en opfattelse af, at der blev brugt meget tid på det. Når vi nu går ud og siger, at den slags historier med taxierne er ved at være en saga blot, så er det på grund af det nye fælles billedindeks, som allerede nu er klar. Vi mangler så, at de enkelte sygehuse kan indlevere billeder til det, men det bliver de alle klar til i løbet af næste år.«

Hvad siger du til kritikken af journaler, der ikke kan deles elektronisk mellem sygehuse, men stadig må printes ud og faxes?

Her er 5 kendte problemer med sundheds-it anno 2012

»Vi har i dag E-journalen, som fungerer og er til at bruge, så det burde ikke være et problem. Men jeg erkender, at få læger bruger den, og det handler nok om, at det tager noget tid at ændre vaner og arbejdsrutiner. Næste år bliver E-journalen udvidet til den nye Sundhedsjournalen, som bliver endnu mere anvendelig og gør endnu flere informationer tilgængelige for klinikerne.«

Ingeniøren omtalte historien med røntgenbilleder i taxien første gang i 2005, og nu hører vi den igen i 2012. Hvorfor er det så svært at rette op de ting, der ikke fungerer omkring sygehus-it?

»Det er vanskelig proces. Man overser ofte, at digitalisering er ligesom et isbjerg. 90 procent af opgaven ligger i det organisatoriske, og derfor er vi tæt inde på arbejdsrutiner, forretningsgange og kulturen blandt læger. Der har man nok haft en tendens til at fokusere for meget på it og for lidt på brugerne.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Erik Gotfredsen

For at kunne brænde et røntgenbillede på cd, kræves det at billedet er digitalt. Er billedet digitalt, sendes det elektronisk, enten som mail, via ftp eller et dropbox system. Hvad er det lige, man bruger taxa til?

Fra Århus Tandlægeskole har vi i snart mange år, elektronisk,sendt røntgenbilleder til regioner, kommuner og privatpraktiserende tandlæger. Hvad er problemet?

Venlig Hilsen Erik Gotfredsen Systemplanlægger Århus Tandlægeskole

  • 5
  • 0
#2 Søren Bech Morsing

Det er kun tilladt at sende personfølsomme* oplysninger via mail givet der benyttes digital signatur.

Men det kunne sagtens foregå via en https eller sftp løsning.

  • billedet skal følges af cpr-nr. og/eller er cpr-nummer oftest stemplet på billedet (ala den dato vi andre kan få fra vores digitale kameraer)
  • 0
  • 0
#3 Mikkel Kruse Johnsen

Det er meget nemmere end det. Der findes en standard som hedder DICOM (Digital Imaging and Communications in Medicine) som er et format alle billeder gemmes i.

De kan nu uploades til en PACS server (picture archiving and communication system). F.eks. kan bruges DCM4CHEE som er open source og har en stor udvikling.

Disse PACS systemer kan snakke sammen, dvs. man beder sit eget PACS system hente et billede fra et andet PACS system (faktisk beder man det andet PACS system sende til sit eget) og så kan man se billedet.

Det er nemt og lige til og har eksisteret i mange år, siden 1980'erne. Så det er uforståligt at vi i danmark ikke kan finde ud af det.

  • 5
  • 0
#4 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Men det kunne sagtens foregå via en https eller sftp løsning.

Eller noget så simpelt som opportunistic encryption SMTP-TLS - som i praksis mellem bestemte domæner kunne enforces til at krypetere.

og så fremt ens eksisterende mailløsning ikke understøtter det kan en gammel server med Postfix løfte opgaven! Der er kun en ting at sige, problemet er ikke skubbet til dem som er kreative nok til at løse det!

  • 2
  • 0
#5 Birger Larsen

Skægt at en offentlig institution åbenlyst indrømmer at være med til at bryde loven. Taxa må ikke køre med breve, cd'er eller andet som ikke er persontransport. Taxa er ikke momsregistret og må derfor ikke køre varetransport, som er moms belagt. Har selvfølgelig ikke relevans for IT vinklen...men alligevel !

  • 7
  • 1
#6 Mikkel Kruse Johnsen

Det er slet ikke nødvendigt. I danmark har vi noget som hedder SDN (Sundhedsdatanettet) som alle læger og hospitaler er/kan koble op til.

Det er et netværk som kræver VPN adgang til NetDesign (som står for det). Alt trafik som går der igennem er krypteret (gennem VPN tunnel) og her er det kun sundhedsfagligt personal som har adgang.

Men hvis man vil kan man bruge SSL/TLS yderligere. Detter er også understøttet af de fleste PACS systemer.

  • 0
  • 0
#10 Erik Gotfredsen

Jeg forstår ikke din kommentar. Du siger da vist bare, at det elektroniske billede kan sendes elektronisk. Din forklaring om DICOM (Damned INconvinient COMmunication) er for så vidt ligegyldig. Det bør så da også lige nævnes når du vil snakke DICOM, at DICOM ikke er et format men en protokol.

mvH

  • 0
  • 0
#12 Mikkel Kruse Johnsen

DICOM er begge dele. Både et format og en protokol. Du kan gemme dine billeder i DICOM format. Dvs en fil, med en masse tags og i et af disse tags, lægger et JPG eller andet billede.

DICOM er jo ikke ligegyldig, da det er den type en PACS server kan modtage. De fleste MR skannere, ultralyds skanner osv. kan gemme direkte i en PACS server.

PACS serverene kan snakke sammen og udveksle billeder i DICOM format ved brug af DICOM protokollen.

Ja, jeg siger at billeder kan sende elektronisk og at man kan bruge en PACS server til det. Det er da noget nemmere end at skulle uploade til FTP eller andet.

  • 0
  • 0
#13 Erik Gotfredsen

for nogle år siden var jeg ude til et arrangement på Skejby Sygehus, i den forbindelse blev der også talt DICOM. På det tidspunkt havde man på den afdeling 3 DICOM kompatible scannere, de 2 fra samme producent. Problemet var dog at de 3 apparater ikke var i stand til at kommunukere indbyrdes. Iføge definitionen omkring DICOM, skal alt udstyr(hardware såvel som software) følges af et DICOM-conmormance-statement, hvoraf det skal fremgå hvilke dele af DICOM-standarden, der benyttes/overholdes. Derfor er det at noget bruger DICOM ikke ensbetydende med, at samspillet til noget andet, der også bruger DICOM er sikret.

mvh

  • 0
  • 0
#14 Mikkel Kruse Johnsen

Det har du nok ret i, DICOM er en standard som mange andre, i praksis skal der rettes lidt her og der for at få det til at virke.

Men de 3 apparater du snakker om skal jo snakke med en PACS server. Derfra skal de hente deres arbejdsliste. Denne arbejdsliste sende fra HIS/RIS systemet til en PACS server med en HL7 ORM besked. I denne beskede angives et Accession No, som billederne bliver taget med. Det er dette accession no som man senere kan forespørge på i PACS serveren.

Hermed kan HIS/RIS systemet også hurtigt tilgå billeder for de enkelt undersøgelser udfra Accession No, f.eks. gennem WADO.

Jeg skrev måske det var lige til, men det jeg mente var at alt der skal bruges har eksiteret i årevis og med lidt config ændringer her og der, burde det kunne komme til at køre inden for kort tid.

  • 0
  • 0
#15 Thomas Anker Carlsen

Enormt mange af disse og lignende problemer (og ikke kun i det offentlige) kunne løses, helt lavpraktisk (uden en skov af akronymer) hvis folk bare fik lov til at sende/modtage STORE mails.

Lad os tage magten fra de forpulede sys.admin'er som sætter grænser på attachments størrelser - typisk 5 MB eller mindre! - bland jer udenom, og pas jeres arbejde = giv os den disk-plads vi har brug for! (Så kan i altid skælde ud BAGEFTER, når det viser sig at nogen misbruger det..)

Og ja, jeg ved godt at dette ikke er den rigtige løsning for generel "fildeling" i sundhedssektoren, men alligevel..

  • 0
  • 0
#16 Jan Heisterberg
  • over den åbentlyse manglende kompetance til at finde og idriftsætte brugbare it-løsninger i vores mega-kostbare sygehusvæsen, så forklar lige følgende:

Den mere eller mindre selvbestaltede, autonome, styrelse, som forhindre mange fremskridt ved henvisning til hypotetisk konfidentialitet blander sig tilsyneladende ikke i taxi-kørsel med såkaldt fortrolig information.

Forklar mig lige: hvordan kan et uledsaget brev, sikkert i dobbeltkuvert, lovligt sendes med en tilfældig taxi når indholdet er personfølsomt (fortroligt) ?

Og hvorfor er det lige, at Datatilsynet mener at der er større risiko ved en elektronisk overførsel (med / uden signatur eller kryptering) er værre end den tilfældige taxi ?

Set fra min lænestol er der en sikkerhed i de mange e-mail / filer / osv.' Ligesom dyr er mere sikre i flok, så er information mellem e.g. hospitaler også en flok-foreteelse = ret sikker. Hvem skulle nogen sinde kunne finde en enkelt, kritisk fil ? - f.eks. med Xxxxx-kendis info ?

Man kan sige meget om SKAT, men it-løsninger kan de da lave og implementerer. Måske skulle deres it-afdeling tage ansvaret fra regionerne på dette område ?

  • 0
  • 2
#17 Jonas Ørting

Jeg benægter ikke at taxa eksemplet kan forekomme, men som det præsenteres her bliver det en karikatur.

Jeg har på Rigshospitalet set på scanninger overført direkte fra Næstved til Region Hs PACS server (hvor alle vores scanninger lagres).

I øvrigt mangler de løbende (massive) forbedringer vi får i sundheds-it fra historien her. Der er problemer, mangler og fejl, men i kliniken sker der altså fremskridt hvert eneste år.

Kommentarer som "bare tillad store vedhæftninger" afslører en enorm mangel på indsigt. For det første er sikkerhedsproblemerne reelle (dine logins til banken kommer jo heller ikke med email), for det andet er en scanning jo gerne hundreder af megabyte... Hvem skal betale for mailservere der kan håndtere de mange ekstra gigabyte data (vi laver tusinder af scanninger årligt)? Og hvis vi skal opgradere infrastruktur er det da netop lektien at vi skal prøve at undgå lappeløsninger.

  • 2
  • 0
#18 Kenneth Knudsen

@ Birger Du virker meget sikker, men hvor er det bestemt at en taxi alene må befordre personer?

Jeg ved at personbefordring er momsfritaget (ML §13, stk.1, nr.1), men dét betyder såvidt jeg ved blot, at transporten skal momses, hvis der køres med pakker, lagkager eller som her cd'er med patientoplysninger.

Med Taxa ?

Skægt at en offentlig institution åbenlyst indrømmer at være med til at bryde loven. Taxa må ikke køre med breve, cd'er eller andet som ikke er persontransport. Taxa er ikke momsregistret og må derfor ikke køre varetransport, som er moms belagt. Har selvfølgelig ikke relevans for IT vinklen...men alligevel !

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere