Forhindrer forretningshemmeligheder indsigt i persondata?
Kan en begrundelse om at beskytte forretningshemmeligheder bruges som argument for at nægte folk indsigt i deres persondata? Det har vi talt med formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund om.
IT-Politisk Forening arbejder for at »styrke borgernes rettigheder og frihed i informationssamfundet,« som det hedder på foreningens hjemmeside.
Først lidt baggrund. Spørgsmålet om forretningshemmeligheder versus indsigt i persondata er aktuelt i forbindelse med en principiel sag i Datatilsynet, som Version2 kunne berette om i forrige uge. En pensionskunde er nægtet indsigt i dokumenter vedrørende vedkommendes egen pensionssag.
Konkret har kunden søgt indsigt i en rapport udarbejdet af en lægekonsulent, samt i den ledsagende interne korrespondance hos Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP).
I dokumenter som Version2 er i besiddelse af, argumenterer JØPs advokat for at nægte indsigtsret ved at henvise til databeskyttelsesforordningens bestemmelser om forretningshemmeligheder, samt bestemmelser i databeskyttelsesloven om virksomheders forretningsgrundlag og -praksis. IT-Politisk Forening blev stiftet den 30. december 2002. IT-Politisk Forening er dannet på baggrund af et ønske om at styrke borgernes rettigheder og frihed i informationssamfundet. Foreningen ønsker at modarbejde den stigende overvågning i både den private og den offentlige sektor, samt den øgede kontrol af borgerne, som centrale databaser med persondata giver mulighed for. Foreningen deltager aktivt i den offentlige debat og er sparringspartner for beslutningstagere i den politiske verden. Det er foreningens ambition, at kernekompetencen for IT-Politisk Forening skal være samspillet mellem teknik, jura og politik med et klart fokus på grundlæggende rettigheder i det digitale domæne. IT-Politisk Forening er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser, og foreningen samarbejder med en række organisationer i ind- og udland om fælles politiske mål. Dette samarbejde foregår især gennem paraplyorganisationen European Digital Rights (EDRi).Om IT-Politisk Forening
Datatilsynet forventer at træffe en afgørelse i sagen om halvanden måneds tid, så i mellemtiden har Version2 bedt Jesper Lund, om at kommentere sagen.
Så hold fast og spænd lovhjelmen på, vi skal ud på en bumlet vej brolagt med lovgivningsmæssige detaljer og spidsfindige lovfortolkninger, der forsøger at forbinde individets rettigheder med virksomhedernes forretningsgrundlag.
Forretningshemmelighed som værn mod indsigt?
JØPs advokats begrundelse for at nægte indsigt i lægekonsulentens vurderinger og tilhørende korrespondance grundet forretningshemmeligheder sker med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 4 hvori det hedder »Retten til at modtage en kopi som omhandlet i stk. 3 må ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder.«
Der står altså ikke noget direkte om forretningshemmeligheder, men i en såkaldt præambelbetragtning nr. 63 til databeskyttelsesforordningen fremgår, at sådanne rettigheder omfatter forretningshemmeligheder.
Præambelbetragtninger har til hensigt at forklare baggrunden og formålet med en forordning og i nr. 63 hedder det blandt andet:
»Denne ret bør ikke krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder eller intellektuel ejendomsret, navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af.«
Det gælder imidlertid kun for andres forretningshemmeligheder, ikke den dataansvarliges egne forretningshemmeligheder, argumenterer Jesper Lund og henviser til en vejledning fra EUs Artikel 29-Gruppe, som blev nedsat for at rådgive om databeskyttelse og privatlivets fred.
I vejledningen hedder det på side 18:
»Dataansvarlige kan dog ikke påberåbe sig beskyttelse af deres forretningshemmeligheder som en undskyldning for at nægte at give den registrerede adgang eller oplysninger.«
Automatiske beslutninger og forretningshemmeligheder
Bed du i øvrigt mærke i formuleringen »navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af« fra præambelbetragtning nr. 63?
Præambelbetragtning nr. 63 omtaler forretningshemmeligheder i forbindelse med »logikken der ligger bag en automatisk behandling af personoplysninger«, og Jesper Lund undrer sig da også over, at JØPs advokat henviser til præambelbetragtning nr. 63 og forretningshemmeligheder.
»I forhold til præambelbetragtning 63 havde jeg forestillet mig, at begrundelsen om forretningshemmeligheder ville blive anvendt i forhold til eksempelvis algoritmer i forbindelse med automatiske afgørelser, hvor indsigtsretten omfatter ‘meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.’, jf. GDPR artikel 15, stk. 1, litra h.,« skriver Jesper Lund i en mail til Version2.
Artikel 29-Gruppen ser også præambelbetragtning nr. 63 som primært rettet mod ophavsret til programmer:
»Betragtning 63 sikrer de dataansvarlige en vis beskyttelse med hensyn til at afsløre forretningshemmeligheder og af intellektuel ejendomsret, der kan være særlig relevant i forbindelse med profilering. Det anføres i betragtningen, at denne indsigtsret ikke bør ‘krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder eller intellektuel ejendomsret, navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af.’«
I de dokumenter Version2 har set, er der ikke umiddelbart noget der indikerer, at lægekonsulenten har benyttet profilering eller automatiske afgørelser i sin vurdering, men da Version2 ikke har set lægekonsulentens rapport og tilhørende korrespondance, har vi spurgt JØP, om pensionsselskabet og/eller deres lægekonsulenter anvender software til at profilere/udregne en score for pensionskunder, der ansøger om en ydelse.
JØP oplyser, at selskabet ikke anvender scoring/profiler i forbindelse med afgørelse om hvilken ydelse en pensionskunde skal tildeles. Læs mere her.
Brede undtagelser i databeskyttelsesloven
Udover begrundelsen om forretningshemmeligheder henviser JØPs advokat til databeskyttelseslovens §22 og tilhørende bemærkninger, der omhandler begrænsninger i registreredes muligheder for at få indsigt i egne data:
»Det fremgår af bemærkningerne til § 22, stk. 1, i forslaget til databeskyttelsesloven, at en dataansvarlig i en række tilfælde vil kunne nægte at udlevere personoplysninger i forbindelse med
en indsigtsanmodning, hvis den dataansvarlige virksomheds forretningsgrundlag eller
forretningspraksis vil lide væsentlig skade.«
Databeskyttelsesloven lægger en række begrænsninger på muligheden for indsigt i data som der ellers er lagt op til i databeskyttelsesforordningen. IT-Politisk Forening protesterede da også i et høringssvar til loven i 2017 mod de mange undtagelser for dataindsigt.
Foreningen fik dog ikke meget ud af sine protester, og Jesper Lund vurderer da også, at JØPs advokat har gode muligheder baseret på §22, som har nogle ret brede undtagelser fra indsigtsretten.
»Som § 22 i databeskyttelsesloven er formuleret, er det temmelig uklart hvilke begrænsninger som kan blive indfortolket her. Folketinget har vedtaget nogle ret brede og generelle undtagelser fra indsigtsretten - selv om GDPR artikel 23 forlanger specifikke undtagelser,« lyder det fra Jesper Lund.
Han henviser blandt andet til at Metro Service for nylig fik medhold i, at en anmodning om indsigt i optagelser fra TV-overvågning kunne afvises grundet hensynet til den offentlige sikkerhed og efterforskning af strafbare forhold.
»Det skete selvom Metro Service ikke beskæftiger sig med hverken den offentlige sikkerhed eller politimæssig efterforskning,« siger Jesper Lund og fortsætter:
»På den baggrund er det ikke utænkeligt, at Datatilsynet vil mene at indsigtsretten kan begrænses på grund af ikke nærmere definerede hensyn til JØP.«
Ekstra indsigtsret ved AI, men …
Uanset hvilken afgørelse Datatilsynet når frem til, viser den principielle pensionssag, at henvisning til forretningshemmeligheder er noget, som vil blive anvendt til at begrænse retten til at få indsigt i egne data.
Der har gennem længere tid været fokus på AI der kan anvendes til at træffe automatiske afgørelser, og behovet for at AI-systemernes beslutninger kan forklares og forstås af mennesker.
»Automatiserede beslutninger uden en menneskelig indblanding eller forståelse vil lade hånt om europæiske ideer om autonomi og menneskelig værdighed,« som det eksempelvis hedder i en artikel fra International Data Privacy Law.
En af hensigterne med GDPR var at sikre muligheden for indsigt i automatiske afgørelser.
»Når der er tale om en automatisk afgørelse giver GDPR nogle ekstra rettigheder i forhold til
indsigt, nemlig retten til som minimum at modtage ‘meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.’,« forklarer Jesper Lund med henvisning til artikel 15 i GDPR
Han har dog nogle forbehold for, hvorvidt det rent faktisk vil ske:
»Undtagelsen fra indsigtsretten for forretningshemmeligheder vil utvivlsomt blive et væsentligt stridspunkt, når AI vinder frem, og den registrerede vil have ‘meningsfulde oplysninger om logikken’ vedrørende de anvendte algoritmer. Hvis hensynet til forretningshemmeligheder desuden kan bruges direkte på personoplysninger, for eksempel en AI-beregnet score for kreditværdighed eller lignende - fordi denne score måske kan afsløre noget om algoritmen, der er en forretningshemmelighed - vil ganske væsentlige dele af det, som GDPR skal beskytte, blive udvandet. Det vil være en meget bekymrende udvikling.«
Jesper Lund forudser, at vi kommer til at se retssager i den forbindelse, der kommer hele vejen til EU-Domstolen.
En vej, brolagt med lovgivningsmæssige detaljer og spidsfindig lovfortolkning, som forsøger at forbinde individets rettigheder med virksomhedernes forretningsgrundlag i en stadig mere digitaliseret verden.
Artiklen er opdateret efter JØP er vendt tilbage med et svar.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.