Forhastet indførelse af e-valg tvinger amerikanerne tilbage på papir
Når amerikanerne i dag går til valg, så kommer det på mange valgsteder til at foregå mere lavteknologisk end ved præsidentvalget i 2004. De elektroniske stemmebokse bliver nemlig udskiftet med stemmesedler af papir.
Det sker for at minimere risikoen for valgsvindel. Mange delstater og amter har nemlig indkøbt elektroniske stemmebokse, som ikke udskriver en kopi af hver afgiven stemme på papir.
Det betyder, at der ikke er mulighed for efterfølgende at kontrollere, hvilke stemmer der er registreret af den enkelte maskine.
Ved præsidentvalget i 2000 måtte vælgerne i USA vente i mere end en måned på det endelige resultat, fordi der var problemer med at optælle stemmerne i Florida.
Væk med hulkort
Dengang brugte Florida et system, hvor stemmerne blev markeret på et hulkort. Imidlertid var det ikke alle huller, der blev prikket tydeligt nok til at gøre det muligt at aflæse alle stemmer, så et mindre antal stemmer blev ikke talt med.
Florida blev i 2000 afgjort af nogle få hundrede stemmer, som var afgørende for landsresultatet, hvor George W. Bush endte med at få flere mandater end Al Gore.
Problemet med hulkortsystemet førte til, at den slags maskiner næsten alle sammen siden hen er blevet skrottet. I stedet kom elektroniske stemmebokse, som blev brugt i vidt omfang ved valget i 2004. Der var typisk tale om systemer med berøringsfølsomme skærme, hvor vælgerne kunne markere deres stemme.
Nye problemer
Fordelen ved de elektroniske systemer er, at der i princippet ikke kan afgives en ugyldig stemme, fordi softwaren sørger for, at alle krydser sættes korrekt.
Til gengæld skaber de elektroniske stemmebokse usikkerhed om sikkerheden, fordi sikkerhedseksperter flere gange har demonstreret, at det er enkelt at hacke sig ind i flere af modellerne.
Derfor forlanger flere delstater nu, at der skal være både en kopi på papir og i elektronisk form. Det skal sikre, at man kan kontrollere, om der er ændret på fordelingen af stemmer i maskinen, efter de er afgivet.
Det løser dog ikke et andet problem ved de elektroniske stemmebokse, såkaldt 'flipping', hvor en stemme, der skulle være givet til én kandidat, i stedet registreres som en stemme på en anden kandidat.
Tilbage til papir
Der har allerede været rapporter om dette problem på visse valgsteder, som har været åbne de seneste uger for vælgere, der vil stemme inden selve valgdagen.
»Det er én af de situationer, når en vælger siger, at det er sket, så er det ikke noget, hvor vi så det ske, men vi kan heller ikke sige, at det ikke var, hvad vælgeren oplevede,« siger talsmand Chris Riggall fra Premier Election Solutions (tidligere kendt under navnet Diebold) til amerikanske Computerworld.
Usikkerheden omkring elektroniske stemmebokse har derfor fået flere valgkredse til at gå tilbage til papirstemmesedler. Det betyder, at tusindvis af dyrt indkøbte elektroniske stemmebokse er blevet udskiftet med stemmesedler, hvor vælgeren markerer sine valg ved typisk at fuldende en sort streg.
Stemmesedlerne indsamles derefter og køres gennem en optisk scanner, som registrerer hvert enkelt resultat. Denne metode bruges også i de mange valgkredse, hvor alle vælgere skal brevstemme.
30 valg på én seddel
Mens danske vælgere kun i få tilfælde har skullet sætte mere end ét kryds, så skal vælgerne i USA tage stilling til op mod 30 forskellige politiske poster og forslag på lokalt plan og delstatsniveau. Når amerikanerne stemmer i dag, skal de således vælge en præsident, nye medlemmmer af Kongressen, Senatet, byrådene, amtsrådene, delstatsparlamenterne og tage stilling til emner spændende fra energipolitik til abort.
Det gør det vanskeligt at benytte den danske model for valgafvikling, fordi de mange krydser på en enkelt stemmeseddel vil øge risikoen for, at et kryds sættes forkert, så stemmesedlen bliver ugyldig.
Siden år 2000 har USA investeret 17 milliarder kroner i nye elektroniske valgsystemer, og yderligere 5,5 milliarder kroner forventes at være brugt op til valgdagen.
I nogle byer har der dog ikke været travlt med at købe nye maskiner. New York bruger således stadigvæk over hundrede år gamle mekaniske stemmemaskiner, hvor vælgeren trækker et håndtag, der drejer et optællingshjul.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
