Forgæves jagt på kabelbrud: Tusindvis uden internet og tv i København på tredje døgn

Opdateret: Youseekunder på Vesterbro og i Sydhavnen er efter tre dage stadig uden internet, tv og telefoni. TDC har endnu ikke fundet fejlen.

Et kabelbrud et eller andet ukendt sted på Vesterbro eller Sydhavnen i København er formentlig årsagen til, at tusindvis af Yousee kunder på tredjedagen stadig står uden internet, tv og telefoni.

Povl Damstedt Rasmussen fra TDCs presseafdeling oplyser, at man endnu ikke har fundet årsagen til fejlen, men at den med al sandsynlighed skal findes et eller andet sted i forbindelse med det ret omfattende vejarbejde og byggeri i området omkring Enghavevej i København, der også dækker ombygningerne på Carlsberg-grunden.

Første melding gik ud på sms til kunderne i onsdags den 12. november klokken 11. Den gang forventede man, at fejlen ville være rettet klokken 16. Seneste sms blev sendt i dag med et håb om at online og tv-forbindelsen er oppe at køre i tid til Disney-sjov og Vild med Dans i aften.

Det er der dog intet der tyder på, for fejlen var endnu ikke lokaliseret fredag eftermiddag.

»Det er stærkt usædvanligt, at det tager os så lang tid at lokalisere fejlen. Havde det været kobbernettet kunne vi have målt os frem til hvor fejlen var, men det forholder sig anderledes med fiberkablet«, forklarer Povl Damstedt Rasmussen uden at ville bevæge sig ud i en nærmere teknisk forklaring.

Han oplyser dog, at TDC er ude at undersøge, hvor der graves i området og at selskabet på den måde håber at falde over gerningsstedet før eller siden. Hvor langt tid der kan gå, tør han ikke spå om.

15.05: Update fra TDC:

*Vi har fået tv-signal igennem i København V.

Det er lykkedes at koble en midlertidig vogn med tv-signal på kablerne i København V. Her er et indtil videre lykkedes at koble DR1 og Kanal 5 (sender landskamp i aften) på kablerne, og vi vil arbejde på at få flere kanaler op at køre hos beboerne omkring Enghavevej/Istedgade.*

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

TDC siger:

"Havde det været kobbernettet kunne vi have målt os frem til hvor fejlen var, men det forholder sig anderledes med fiberkablet«, forklarer Povl Damstedt Rasmussen uden at ville bevæge sig ud i en nærmere teknisk forklaring."

Hvis man først har lokaliseret fejlen til en kabelforbindelse, kan man da med echo-udstyr finde fejl på fiber lige så godt som på kobberforbindelser.

Og så er kobberforbindelser individuelle, eller de omfatter kun få kunder på en ø i kabel-tv.

Så det kan aldrig være en kobberforbindelse, der rammer mange brugere. Kun ved direkte skader på kabler med mange kobberpar kan flere rammes samtidigt. Så bruger man også echo-udstyr til at finde brudstedet. Men det tager ofte flere dage at splejse det rigtigt sammen igen, hvis der f. eks. er 1000 korepar i kablet.

Fiber er ikke ringere end kobber i fejlsituationer. Og al overordnet net, der kan ramme rigtig mange, bruger fiber.

Så udtalelsen fra TDC ligner det rene vrøvl.

  • 11
  • 1
Jn Madsen

Ikke helt korrekt,- et værktøj der ofte tages i brug ved større kobberkabler,- det er "snuse-sig-frem"-gas.

De store kobberkabler i det vi kan kalde KTAS området, de er under trykluft. Trykluften holder fugt ude af kablet ved skader.
Ved fejl kan man koble en gasart på trykket,- og så kan man snuse sig frem til bruddet med et specialværktøj. Jeg har selv brugt det for mange år siden.
Det kan man ikke ved fiberkabler.

Nogen gange giver måleværktøjerne ikke et præcist billede,- nogen gange er kabel placeringen ikke præcist registreret, og så hjælper det ikke at vide at fejlen er 241,3 meter ude,- hvis man ikke kender den præcise position.

Min personlige mening er, - at det er mangel på mandskab. TDC for for længst fyret de dygtige medarbejdere og outsourcet resten. Til gengæld har de ansat en masse dygtige "kan-snakke-i-en-evighed-uden-at-sige-noget"- folk, som intet praktisk kan.

  • 25
  • 1
Jn Madsen

Jeg siger ikke man ikke kan måle på fiber, jeg siger, at fejlbilledet kan være upræcist.
Det kan det også på kobber.

Nogen gange driller det bare. :-)

Og,- som vi er enige om. Det kræver man ved hvor kablerne præcist ligger. Det betyder lidt om skal skal brække vejen op, eller det ene eller det andet fortorv.

Det er ikke altid sjusk ikke at have styr på det. Det er ofte resultatet af lang historik,- og man graver ikke en stykke op,- for at registrere hvor kablet ligger.
Jeg tror, at det gamle KTAS har omkring 13 millioner kilometer kobber i jorden ... det er altså en skvat ..
(skyd ikke, hvis jeg husker forkert)

Men som sagt,- de hårde nitter er fyret og resten er outsourcet.

  • 8
  • 1
Jn Madsen

Nu er sagen jo i det område,- at stort set alt er gravet op.

Nogen gange sker det så også at målepunkterne er fjernet. Hvis tegningen siger, "2 meter fra hjørnet",- så er det svært hvis hjørnet/vejen er fjernet.

Og jeg mener ikke at alle kabler er positioneret vha GPS.

  • 2
  • 1
Jn Madsen

Hehe

I disse tider er det at drive et telefirma noget med sildesalat på brystet eller eksamen fra CBS.

Målet er at forøge overskuddet lidt mere fra regnskab til regnskab. En god medarbejder er en der kan lave fancy reklamer eller lave smarte tricks i regnskabet.
Teknikere er bare noget irriterende noget som burde outsources så langt væk som muligt.

Når noget springer i luften, så er svaret at komme med en lang række tv reklamer der beskriver hvor glade kunderne er.
Man kunne ikke drømme om at tænke "flere kompetencer, flere dygtige teknikere".

Moderne tider .... (jeg var i firmaet dengang slogan'et var: "Det er ligegyldig hvor lang tid det tager, det skal bare være perfekt. Hvis det er perfekt holder det i 100 år, og så er det den billigste løsning) ... det var dengang :-)

  • 16
  • 0
Baldur Norddahl

Fiberkabler ligger som regel i rør. Du kan pumpe gas i røret...

Men helt ærgerligt - hvis man efter 3 dage stadig ikke har løst problemet så er det måske på tide at skifte til et alternativ. TDC har fiber overalt i byen, så det skulle ikke være så svært.

  • 7
  • 0
Jn Madsen

Nogen gange rør, nogen gange ikke.

Der må jo være noget der driller? Men problemet er jo ikke opstået ud af det blå. Det kan kun være:

  1. Mangel på kvalificeret fejlfinding.
  2. Mangel på registrering af kablernes position.
  3. Måske en genstridig kommune der nægter adgang til gravning for at fejlrette. Men det kan jeg ikke tro.

Uanset hvad, peger pilen på ledelsen. Svaret er standart:

"Vi er meget kede af det, vi gør vores yderste, og vil vil gøre alt for at det ikke gentager sig".

Og så fyrer de nogle flere for at få en større belønning af ejerkredsen ... så de lancerer en reklame kampagne der skal rette op på skaden .... never ending story.

  • 6
  • 1
Jens Jönsson

Men helt ærgerligt - hvis man efter 3 dage stadig ikke har løst problemet så er det måske på tide at skifte til et alternativ. TDC har fiber overalt i byen, så det skulle ikke være så svært.

Det kan jo også undre at de ikke har redundans (fiberring ?) på et så nødvendigt fiberkabel, eller kan koble det om.
De ved vel hvilket kabel det drejer sig, hvorfra og hvortil det går.
Kan de ikke følge det ?

  • 5
  • 0
Jn Madsen

Jeg kan i øvrigt tilføje,- min helt egen mening:

Det aller vigtigste TDC har mistet, det er de ansattes korpsånd.

For ikke så mange år siden var tonen "Måske ledelsen er tossede,- men de passer på de ansatte".
Når der skete noget grimt, så gik folk gennem ild og vand for at rette det. Det var en personlig ting. Noget med stolthed og faglighed.

Jeg snakker stadig med nogle af de gamle engang imellem - nu er tonen "De kan rende mig,- de har taget alle goder, de skraber malingen af væggen for at sælge resterne. Ledelsen scorer utallige millioner i bonus. De kører folk i sænk. Jeg passer på mig selv nu."

Lige der mistede de det der fik hjulene til at køre,- korpsånden smuttede.

  • 22
  • 0
Mogens Ritsholm

Ikke helt korrekt,- et værktøj der ofte tages i brug ved større kobberkabler,- det er "snuse-sig-frem"-gas.

Det er rigtigt, at gastrykfald kan bruges til at finde bruddet nogenlunde.

Men mig bekendt er det noget i retning af et ekkometer, der oftest er mest præcist. Men det skal bruges på det rene kabel uden regeneratorer eller andet aktivt udstyr.

Ved en irregularitet eller et brud i kablet dannes et ekko, og tidsmålingen angiver da hvor langt ude af traceen det er.

Det bruges i hvert fald til koax og parkabler. Og noget lignende benyttes også til fiber med lys.

Ellers ville det jo være lidt håbløst at finde brud på f. eks. et søkabel.

Så redskaberne findes. Men de skal jo også kunne bruges.

Jeg reagerede først og fremmest på påstanden om, at problemet skyldtes brugen af fiber.

  • 10
  • 0
Jn Madsen

Helt korrekt,- det er kompliceret teknologi det her,- og når man skal koge det ned til 2 linier i denne tråd,- så ryger der nogle detaljer :-)

Værktøjerne er normalt meget præcise,- både på kobber og fiber, det er inden for centimeter.

Enten er der ikke folk til rådighed der er dygtige nok, eller også er der noget specielt ved denne fejl (det kan jo drille), eller også er kabelregistringerne helt i skoven.

Mange entreprenører hakker også bare til med gravkoen,- han har måske 10 mand og tunge maskiner stående i tomgang. De gider ikke vente på en telemand der skal inspicere/redde et kabel. Så dækker de skidtet til og siger "Vi har ikke set noget?"

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

En lille historie

Vi havde en gang nogle irriterende korte afbrydelser på det store koaxanlæg fra København til Kalundborg. Disse anlæg blev brugt til landstrafikken inden fiber helt tog over - dvs. frem til slut 80'erne.

Der kunne gå dage uden problemer - og så kom det igen kortvarigt.

Vi kunne ikke bruge ekkometer, da der var nedgravede forstærkere for hver 4 km. Og Gasmålingerne gav et ret upræcist resultat. Målinger på servicekoreparret gav intet (det er koblet uden om forstærkerne).

Til sidst var der en, der bemærkede, at fejlene kom hver gang det blæste.

Hvordan kunne det påvirke et nedgravet kabel ?

Eneste forklaring var, at et nyt vejskilt var hamret ned i kanten af kablet. Og hver gang det blæste trykkede det ind på kablet - lige netop nok til at forstyrre uden at ødelægge kablet permanent.

Så blev det nye vejskilt hurtigt fundet.

  • 17
  • 0
Benny Simonsen

Overskriften lyder belejligende for TDC - Fiber er noget skidt, det er ikke til at fejlfinde på => Vi forbrugere er bedst tjent med gamle kobberforbindelser.

Mon det er bestilt arbejde af marketingsafdelingen? :-)

  • 8
  • 0
Jn Madsen

Sjov en, Mogens :)

Historierne er mange.

Radiokæden der hoppede hver gang Kalundborg færgen sejlede fordi,- den underlige periodiske fejl på noget kobber, meget kortvarig men kom igen og igen. Det var når en bus holdt ved et bestemt stoppested,- der trykkede den lige på et kabel langt nede. En gammel garvet fejlretter så tiderne for fejltidspunkterne ... og kunne parre det med en bus' køretider.

De der gamle rotter,- de er alle sammen sparket ud. Man savner dem nok lige nu :-)

  • 13
  • 0
Mogens Ritsholm

se

http://kundeservice.tdc.dk/privat/driftsinformation/details.php?f=4#id=3...

seneste:

"14.11.14 20:31/ctn
Skadestedet er forsat ikke fundet.
Pga. de mange opgravninger i området, har TDC besluttet at etablere et nyt kabelanlæg. Dette kabelanlæg vil bliver fremført på en måde som gør at sandsynligheden for at kablet igen vil bliver beskadiget af de mange opgravninger, er stærkt reduceret.
Der bliver arbejdet på at etablere det nye kabelanlæg uden stop, indtil alle kunderne igen har signal, hvilket forventes at blive lørdag formiddag."

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl

Det har de nu ikke. ;-)

Tilsyneladende kan de nu godt etablere en alternativ forbindelse på cirka et halvt døgn. Mon ikke bare det handlede om at det er en dyr løsning, i forhold til at reparere det gamle kabel?

TDC sælger fiberforbindelser med en stærk service kontrakt, hvor de lover 30 minutters respons, 24/7, etc. Men hvis man ikke aner hvor ens kabel ligger i jorden, så er det ikke meget værd. Så står der godt nok en mand efter en halv time og klør sig i skægget, fordi han ikke aner hvor han skal grave.

Så jeg vil mene at TDC er kontraktuelt forpligtet til at have bedre styr på det.

  • 4
  • 0
Lars F. Jensen

Re: den forstår jeg ikke

TDC sælger fiberforbindelser med en stærk service kontrakt, hvor de lover 30 minutters respons, 24/7, etc.

Det har jeg nu også på mit kobber fra TDC.

Men TDC lover ikke, hvornår fejlen er løst. TDC lover kun at de vil reagere (i nogle tilfælde) inden for 30 min og ofte arbejde på problemet indtil det er løst. Med kabel-tv er der vel ingen formel servicegaranti til enkeltkunder, men pga kundeantallet vælger TDC at behandle sagen 24/7.

Lars :)

  • 1
  • 2
Mogens Ritsholm

For forsyningspligt (telefoni) er der først mulighed for kompensation, hvis afbrydelsen overstiger 12 dage. Og kompensation gives ikke, hvis fejlen skyldes forhold, der er uden for TDCs kontrol. Det er pludselige kabelfejl jo oftest.

http://erhvervsstyrelsen.dk/etablering-og-reparation-af-fastnetforb

Det er mildt sagt en kompensationsordning, der ikke har fulgt med samfundsudviklingen, og det opmuntrer jo ikke til høj kvalitet og redundans i nettet.

For andre tjenester end forsyningspligt er TDC ikke formelt forpligtet i telereglerne. Så der er kompensationspraksis nok ikke bedre for kunderne.

Men det skal stå i kundeaftalen.

Så de ramte kunder skal nok ikke regne med kompensation - heller ikke hvis fejlen havde varet 10 dage.

Og i hvert fald kan de selv læse om det i deres aftale.

  • 2
  • 0
Steen Nielsen

Den gennemsnitlige "fornuftige" forbruger må IGEN efter denne debattråd konkludere:

Samfundsøkonomisk er INGEN tjent med én linje uanset om det er kobber eller fiber.

I såvel artikel som debattråd anskueliggøres reelt en teknisk/teoretisk kobber/fiber videns verden, der langt fra har hold i virkeligheden.

En verden, hvor alt i dag er baseret på økonomi og indtjening og hvor andre igen glemmer sårbarheden i samme verden.

Held og lykke i fremtiden og med dens sårbarhed!

  • 0
  • 0
Chris Bagge

Måske skulle Telestyrelsen se lidt på reglerne for kompensation, som svenske el-leverandører er underlagt. Her skal der tilbagebetales et betydeligt beløb hvis man er uden strøm i mere end 3 timer. Når man så når 6 timer stige beløbet igen. Det har givet dem et vældigt incitament til at være service-orienteret. Og de kommer ud, selv om det er en en gravko eller skovmaskine der har revet kablet ned. Det resterende er så et mellemværende mellem el-selskabet og bruger af gravko/skovmaskine.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Samfundsøkonomisk er INGEN tjent med én linje uanset om det er kobber eller fiber.

Her tager du helt fejl. I virkligheden kan de fleste af os fint overleve en periode uden internet og TV. Mange forlanger høje garantier, men når de ser prisen, så takker de alle nej tak.

Med dagens teknik, så er den mest økonomiske backup et mobilabonnement med data. Det giver dig internet, og det giver dig også TV i form af online TV fra DR.

Hvis dit liv er centreret omkring en bestemt fodboldskamp, så var den såmænd også tilgængelig online (på ViaPlay).

Alternativt kunne du spørge nogle venner eller familie om du kunne komme på besøg.

Dette naturligvis ikke for at undskylde snøvl fra TDC/YouSee. Bare en konstatering af at det ikke var verdens undergang.

  • 3
  • 1
Steen Nielsen

Hej Baldur.

Jeg ønsker ikke at fastslå (ingen kan), hvem der har taget fejl.

Du har fundet en ny "gratis" løsning" til fremtidens borgere: Mobil bredbånd.

Jeg har blot en kritisk tilgang til emnet, hvor teknik og virkelighed meget gerne må hænge økonomisk sammen for de fleste.

Dine svar er ikke overbevisende set i forhold til Version2 overskrifter og hvad du har svaret/deltaget i.

  • 0
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere