Forfattere: Skats problemer skyldes mangel på faglig indsigt i ledelsen

Illustration: SKAT
Det er ikke penge eller flere hænder, der mangler i skattevæsenet, men faglig indsigt på lederplan, mener forfattere af ny bog.

De mange problemer i det danske skattevæsen skyldes manglende faglighed på lederplan. Det mener Jep Loft og Peter Harder, der står bag den nye bog ’Ledelse på afveje.’

»Man har indført den filosofi, at man kan lede uden at have faglig indsigt. Det ville være dejligt, hvis man kunne, men det kan man ikke. Vi har set eksempel på eksempel, og Skatteministeriet er et klart eksempel på det«, siger den ene af af forfatterne, Jep Loft, til Politiken. Han er tidligere ansat i Mærsk, IBM og KMD.

Læs også: SKAT har på to år brugt 215 millioner på Deloitte-konsulenter til ejendomsvurderinger

Efter forfatternes mening startede en nedsmeltning i skatteforvaltningen for ti år siden, da en ny departementschef sammen med et nyt hold af chefer overtog styringen.

Efter få år var de fleste chefstillinger i den samlede organisation besat med folk uden erfaring med skatteforvaltning, skriver forfatterne.

Læs også: Rapport om nyt ejendomsvurderingssystem bekymrer eksperter: »Urovækkende«

Kritikken går på, at de erfarne skattefolk, som var vokset op i systemet, blev kørt ud på et sidespor.

Sagen om svindel med udbytteskat kan ifølge forfatterne tilskrives denne mangel på faglighed. De opfordrer til, at man lader cheferne vokse op i systemet, for det var det, der virkede tidligere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Maciej Szeliga

...men hvad er "FAGLIG INDSIGT" i denne sammenhæng?

Det er jo ret normal holdning som har udviklet sig over de sidste ca. 30~40 år at ledere ikke behøver vide noget om forretningen, for det har de folk til. Det samme ser vi i øvrigt også blandt politikere, ingen forbindelse til virkeligheden - og ingen selvkritik "jeg ved bedst fordi jeg er på toppen" holdning.

Jeg er forskånet for denne vanvid for mine chefer er rent faktisk fra branchen men når jeg kikker på virksomheder så ansætter man folk til at lede og hyrer konsulenter til at vejlede dem.

  • 41
  • 1
#3 Michael Deichmann

Det er vel det man også kalder DJØFiseringen af forvaltrningen? Det synes som om økonomer og jurister bilder sig ind at de kan styre hele skibet, bare fordi de har indblik i maskineriets basale funktioner, kan måle på det og rapportere. Det er imidlertid kaptajnen der udlægger kursen, der har en lang uddannelse bag sig før han overlades roret (fagligheden), og det har økonomer og jurister ikke lært på CBS eller universitetet. Det ses alle vegne også i det private erhvervsliv.

  • 32
  • 6
#4 Albert Jensen

Skats problemer strækker sig langt tilbage i tiden, og partiet Venstre bærer langt størstedelen af ansvaret for problemerne. Det startede for mere end 30 år siden da daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen slagtede Selskabsligningen og fyrede de ansatte der kendte noget til ligning af selskaber. Det åbnede en ladeport for svindel og med et slag på tasken svindles der for mindst et to-cifret milliardbeløb om året. Nok snarere tre-cifret. Selskaberne ved nemlig godt, at de stort set ikke kontrolleres. Svindelnumrene når kun enkelte gange overskrifterne og omfanget er i sagens natur ukendt.

Fogh Rasmussen blev efterfølgende stillet for en rigsret for sine kriminelle aktiviteter, men selskabsligningen blev aldrig genindført.

Senere Venstre ministre som Karsten Lauritsen og Troels Lund Poulsen fyrede ligeledes løs blandt Skats ansatte. Mindst 5.000 røg ud. Blandt med henvisning til gevinsterne ved det "nye" fælles inddrivningssystem EFI. Systemet kørte helt i hegnet og Skat mistede et to-cifret milliardbeløb på fordringer, der ikke længere kunne inddrives, fordi de var forældede.

Skats problemer ligger ikke i Skat. De er politiske. Skabt af skiftende regeringen og skatteministre, der har åbnet den ene ladeport efter den anden for svindel. Venstres grundholdning er, at pengene ligger bedst i borgernes (og selskabernes lommer), og det skal Skat ikke ligge hindringer i vejen for.

  • 17
  • 19
#5 Jan Ferré

der konstant laver mikro ændringer uden at sende tid og penge til at få tingende implemteret , og inden ændringerne er færdige er de ændret igen

Og - kunne man måske tilføje - en absolut mangel på anarkister i skattesystemet. Altså folk, der siger politikerne imod, når de vil det ene eller det andet. Med risiko for selv at blive fyret, naturligvis, men med begrundelsen at det er det rigtige at gøre.

  • 21
  • 0
#6 Steen Thyge Larsen

Karsten Lauritsen hyrede altså folk til skatteministeriet og alle de nye styrelser. Måske mener du Kristian Jensen. Jeg er også ret sikker på at Fogh aldrig blev stillet for en rigsret. Så vidt jeg ved er Støjberg den første siden Ninn Hansen, men der var snak om at Fogh skulle for en krigsret omkring Afghanistan krigen, men det skete ikke.

Iøvrigt tror jeg også de nævnte forfattere burde skelne mellem ministeriet og styrelserne, for det var min erfaring fra skatteministeriet at de fleste kontorchefer var fag specialister, mens det ikke i samme grad var tilfældet i Skat.

Helt generelt skyldes mange af problemerne at lovgivningen er kompleks, og ikke kan ændres pga. politisk fnidder, og samtidig er den store frygt for at begå fejl og komme i ekstrabladet, den direkte grund til at alt skal dobbelt gennemgås af Kammeradvokaten eller Deloitte, som ikke rigtigt ved noget om IT implementering. Det er bare ikke let. Mange private virksomheder ville nok også være temmelig lammede, hvis de var underlagt samme tilsyns krav. IT projektrådet, Rigsrevisionen etc. trækker ufatteligt mange kræfter ud af systemet.

  • 22
  • 1
#7 Knud Larsen

Man får et godt indblik i problemer og lidt i årsager i bogen om "Lovsjusk, magtfordrejning og overgreb" på http://pub.optimal.dk se under /udgivelser. Som nævnt er den politiske indblanding hver gang der skal demonstreres en eller anden holdning slem, rationalitet og simplificering får slet ikke lov af at udvikle sig pga. politisk misundelse og forkert opfattelse. Der er nu mange styrelse, der ikke ved, hvad de andre laver og det er rigtigt, at der er beskæmmende lille viden om Skat på chefniveau, det er rigtig nok trådt i baggrunden siden kuppet i 2003 under og efter Kristian Jensen. Mærkeligt nok er Skat (-testyrelsen) en kontrol organisation - den opkræver ikke skatter, det gør virksomhederne selv. Kun motorstyrelsen opkræver skatter direkte. Resten af mandskabet er op taget af at udstede cirkulærer og kontrollere. På nogle områder er kontrollen med efterbetaling af udbytte skat også ovderdraget banker, så der ikke var nogen kontrol - desværre har resten af Europa begået samme fejl (til undskyldning) . Så hvor mange ansatte skal der være i en kontrolorganisation? Set i forhold til omverdenen er der kkart alt for mange i Danmark - så noget må vi gøre forkert.

  • 1
  • 1
#8 Helge Svendsen

Fogh Rasmussen blev efterfølgende stillet for en rigsret for sine kriminelle aktiviteter, men selskabsligningen blev aldrig genindført.

Fogh har aldrig været for en rigsret - selvom han var skulle han også være kendt skyldig før du kan kalde hans handlinger for "kriminelle". Det anbefales at åbne en historiebog eller to.

Kun Sigurd Berg og Erik Ninn-Hansen er nogensinde blevet fundet skyldige ved en dansk rigsret.

Politik er ikke ulovligt bare fordi den kommer fra en for dig oppositionsfløj. Venligst lad USAnerne om den slags tænkning - det bruger vi ikke i Danmark.

Senere Venstre ministre som Karsten Lauritsen og Troels Lund Poulsen fyrede ligeledes løs blandt Skats ansatte. Mindst 5.000 røg ud. Blandt med henvisning til gevinsterne ved det "nye" fælles inddrivningssystem EFI. Systemet kørte helt i hegnet og Skat mistede et to-cifret milliardbeløb på fordringer, der ikke længere kunne inddrives, fordi de var forældede.

Mon ikke du mener Kristian Jensen?

Lovgivning som den efterfølgende Socialdemokratiske regering under HTS gennemførte meget af.

Der er en grund til, at der er stiltiende enighed om, at der ikke skal laves nogen som helst placering af ansvaret for, hvad der skete med Skat.

Alle har skidt på fingrene. Samtlige skatteministre fra 2005 til i dag.

  • 6
  • 1
#9 Thomas Rasmussen

at nedvurdere Lofts+Harders tese kunne man spørge: Fungerer min organisation sig også sådan? Og er jeg truet på karrieren for at mene det? Hvordan vil min nærmeste chef reagere på spørgsmålet, om han er kompetent eller blot personaleleder?

Offentlige virksomheder er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt, og derfor ved vi meget om dem fra pressen. Heldigvis, for vi finansierer dem.

Private virksomheder ved vi ikke så meget om, men tager tilsyneladende for givet, at alt kører tip top-professionelt. Vi formoder derfor, at ansvaret for cybersikkerheden hos fx Mærsk og Demant bestemt var en sikkerhedskyndig person, eller?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere