Han har gennem mange år været skeptisk over for fortællingen om internettet som budbringer af demokrati og frihed.
I stedet har Evgeny Morozov længe, blandt andet i sin første bog 'The Net Delusion: The Dark Side of Internet Freedom' fra 2011, advaret om internettet som et effektivt værktøj til masseovervågning, politisk undertrykkelse samt udspredning af nationalistisk og ekstremistisk propaganda.
De seneste år med Snowdens afsløringer om masseovervågning, Cambridge Analytica-skandalen og afledte afsløringer af staters og private selskabers misinformations- og propaganda-operationer samt en stadig mere polariseret politisk debat på internettet synes at bekræfte hans standpunkt.
Regulering hindrer Europa
Derfor kommer det bag på Version2's udsendte, da Evgeny Morozov i en længere mail-udveksling argumenterer for, at det måske vil være en god ide, hvis Europa løfter foden fra reguleringsspeederen, når det gælder beskyttelse af data, og begynder at tænke mere langsigtet om AI.
Mener han virkelig, at europæerne skal være mere laissez-faire med regulering af data-indsamling og undlade at tøjle nogle af de skyggesider af internettet, som han har advaret mod gennem mange år?
»Europa har i meget lang tid ikke har gjort noget [på AI-fronten, red.], så valget står mellem at have en meget god privatlivsbeskyttelse i en verden, hvor alt andet styres af kinesiske, amerikanske og saudiske penge – eller ofre lidt privatlivsbeskyttelse for reelt at bevare lidt økonomisk suverænitet på europæisk plan,« forklarer Evgeny.
Det er salget af vigtige europæiske aktiver til udenlandske interesser, der har bragt Europa i den ulyksalige situation, at der reelt ikke er mange valgmuligheder.
30 år er spildt
»Hvis Europa ikke havde spildt de seneste 30 år med at eksperimentere med fri markedsøkonomi, privatisering af teleselskaberne og opgivet ethvert forsøg på at udforme en national og pan-europæisk industri-politik, så ville Europa ikke være i den ret ekstreme situation, som det er i nu,« mener han.
Ifølge Evgeny er Europa på vej til at blive en slags digitale fæstebønder, der nådigst får lov af teknologi- og AI-herremændene fra USA og Kina til at anvende den nyeste (intelligente). teknologi – mod at europæerne afleverer deres data, så kinesernes og amerikanernes AI-udvikling kan accelerere yderligere.
Derfor er der brug for radikale tiltag, hvis Europa skal bevare sin uafhængighed.
»Der er behov for ambitiøse initiativer: Det skal gøres sværere for udenlandske firmaer at tilbyde services i Europa, der skal være målrettet support til den europæiske industri kombineret med initiativer til at beskytte de tilbageværende teknologiske aktiver mod fremmed overtagelse; en radikal fornyelse af dataejerskabsregler med mulighed for sociale og kollektive datarettigheder kombineret med uddelegering af magt til lokale institutioner, kommuner og så videre, så de kan mobilisere deres borgere og lokale virksomheder til at bygge services og applikationer baseret på lokale data,« anbefaler Evgeny.
Fra solidaritet til singularitet
Det var egentlig et tweet fra Evgeny i slutningen af oktober, der fik Version2 til at kontakte ham.
»Efter at have besøgt Danmark er det klart for mig, at vejen fra solidaritet til singularitet er kort«, tweetede Evgeny, efter at han havde været på et endags besøg i Danmark, hvor han holdt foredrag på CBS. Som andre teknologi-kommentatorer er han kritisk over for Singularity-bevægelsen. Bruce Sterling har tidligere kritiseret Singularity-bevægelsens manglende teknologiske fundament, men for Evgeny er det den manglende indtænkning af politisk kontekst i Singularity-filosofien, der i europæisk sammenhæng er det vigtigste kritikpunkt:
»Da de opererer i en verden, hvor der ikke er nogen diskussion om kapitalisme, geopolitik eller mellemstatslig konkurrence, bliver debatten afpolitiseret, og det kommer til at handle om maskinstormere kontra modernister.«
I stedet mener Evgeny, at spørgsmålet bør være, hvilken betydning AI har for Europa og de enkelte lande i en geopolitisk sammenhæng.
»Har vi en god geopolitisk og økonomisk forståelse for AI, og hvad det betyder for den nationale økonomiske og politiske udvikling? Er det en strategisk industri, som understøtter enhver industri? Hvis det er, hvorfor har alle europæiske stater allerede overgivet de fleste af deres aktiver på feltet, og hvorfor er de tilfredse med blot at være passive brugere af AI leveret af amerikanerne og kineserne?«
Turbo på europæisk dataindsamling?
Så mener Evgeny, at europæerne skal glemme alt om privacy og gå i supercharged turbomode med data-indsamling, som Facebook, Google og lande som Kina gør?
»Nej, ændring af privacy-reglerne for at skabe europæisk AI giver kun mening, hvis Europa er klar til at handle på mange andre fronter som at indføre restriktioner på udenlandske selskabers operationer i Europa, udarbejde en klar industriel strategi, give statsstøtte til virksomheder og andre ting.«
Så privacy er underordnet spørgsmålet om, hvad Europa vil gøre ved, at AI-kapløbet foregår mellem USA, Kina og til dels Rusland, mens Europa ser til fra sidelinjen.
»Debatten om privacy er i nogle henseender sekundær til den reelle diskussion, vi bliver nødt til at have: Er Europa tilfreds med at være passiv forbruger af AI, eller vil Europa arbejde på også at blive en producent?«
Hvad med EU-persondataforordningen?
Hvis Europa vælger at gå aktivt ind i AI-kapløbet, så skal der selvfølgelig ses nærmere på, hvordan EU's persondataforordning kan tilpasses, så en europæisk AI-industri kan komme i gang.
»Der er noget af et neoliberalt skær over lovgivningen, da der tænkes i individer og ikke på kollektiver eller sociale grupper. Jeg kan forestille mig en version af persondataforordningen, der passer bedre til min agenda,« lyder det fra Evgeny Morozov.
Her og nu har han ikke noget imod en række af de løsninger, som diskuteres for at imødegå de mørke sider af internettet, som han beskrev for mere end syv år siden, men han ser dem som meget passive og reaktive.
»Opsplitning af virksomheder, uddeling af bøder, håndhævning af beskatningsregler og privatlivslove. Ja, vi bliver nødt til at gøre noget af det, men vi kan ikke kun gøre brug af den slags foranstaltninger, hvis Europa skal blive en aktiv global spiller. Her er det nødvendigt med en progressiv politik.«
