Forfatter til Europa: Drop nogle af jeres privacy-krav for at bevare økonomisk suverænitet

Illustration: ValeryBrozhinsky/Bigstockphoto.com
Teknologi-kritiker frygter, at Europa slet ikke kommer med i AI-kapløbet, og har derfor fået et mere pragmatisk syn på data-indsamling, privacy og AI.

Han har gennem mange år været skeptisk over for fortællingen om internettet som budbringer af demokrati og frihed.

I stedet har Evgeny Morozov længe, blandt andet i sin første bog 'The Net Delusion: The Dark Side of Internet Freedom' fra 2011, advaret om internettet som et effektivt værktøj til masseovervågning, politisk undertrykkelse samt udspredning af nationalistisk og ekstremistisk propaganda.

Forfatter Evgeny Morozov Illustration: Wikipedia

De seneste år med Snowdens afsløringer om masseovervågning, Cambridge Analytica-skandalen og afledte afsløringer af staters og private selskabers misinformations- og propaganda-operationer samt en stadig mere polariseret politisk debat på internettet synes at bekræfte hans standpunkt.

Regulering hindrer Europa

Derfor kommer det bag på Version2's udsendte, da Evgeny Morozov i en længere mail-udveksling argumenterer for, at det måske vil være en god ide, hvis Europa løfter foden fra reguleringsspeederen, når det gælder beskyttelse af data, og begynder at tænke mere langsigtet om AI.

Mener han virkelig, at europæerne skal være mere laissez-faire med regulering af data-indsamling og undlade at tøjle nogle af de skyggesider af internettet, som han har advaret mod gennem mange år?

»Europa har i meget lang tid ikke har gjort noget [på AI-fronten, red.], så valget står mellem at have en meget god privatlivsbeskyttelse i en verden, hvor alt andet styres af kinesiske, amerikanske og saudiske penge – eller ofre lidt privatlivsbeskyttelse for reelt at bevare lidt økonomisk suverænitet på europæisk plan,« forklarer Evgeny.

Det er salget af vigtige europæiske aktiver til udenlandske interesser, der har bragt Europa i den ulyksalige situation, at der reelt ikke er mange valgmuligheder.

30 år er spildt

»Hvis Europa ikke havde spildt de seneste 30 år med at eksperimentere med fri markedsøkonomi, privatisering af teleselskaberne og opgivet ethvert forsøg på at udforme en national og pan-europæisk industri-politik, så ville Europa ikke være i den ret ekstreme situation, som det er i nu,« mener han.

Ifølge Evgeny er Europa på vej til at blive en slags digitale fæstebønder, der nådigst får lov af teknologi- og AI-herremændene fra USA og Kina til at anvende den nyeste (intelligente). teknologi – mod at europæerne afleverer deres data, så kinesernes og amerikanernes AI-udvikling kan accelerere yderligere.

Derfor er der brug for radikale tiltag, hvis Europa skal bevare sin uafhængighed.

»Der er behov for ambitiøse initiativer: Det skal gøres sværere for udenlandske firmaer at tilbyde services i Europa, der skal være målrettet support til den europæiske industri kombineret med initiativer til at beskytte de tilbageværende teknologiske aktiver mod fremmed overtagelse; en radikal fornyelse af dataejerskabsregler med mulighed for sociale og kollektive datarettigheder kombineret med uddelegering af magt til lokale institutioner, kommuner og så videre, så de kan mobilisere deres borgere og lokale virksomheder til at bygge services og applikationer baseret på lokale data,« anbefaler Evgeny.

Fra solidaritet til singularitet

Det var egentlig et tweet fra Evgeny i slutningen af oktober, der fik Version2 til at kontakte ham.

»Efter at have besøgt Danmark er det klart for mig, at vejen fra solidaritet til singularitet er kort«, tweetede Evgeny, efter at han havde været på et endags besøg i Danmark, hvor han holdt foredrag på CBS. Som andre teknologi-kommentatorer er han kritisk over for Singularity-bevægelsen. Bruce Sterling har tidligere kritiseret Singularity-bevægelsens manglende teknologiske fundament, men for Evgeny er det den manglende indtænkning af politisk kontekst i Singularity-filosofien, der i europæisk sammenhæng er det vigtigste kritikpunkt:

»Da de opererer i en verden, hvor der ikke er nogen diskussion om kapitalisme, geopolitik eller mellemstatslig konkurrence, bliver debatten afpolitiseret, og det kommer til at handle om maskinstormere kontra modernister.«

I stedet mener Evgeny, at spørgsmålet bør være, hvilken betydning AI har for Europa og de enkelte lande i en geopolitisk sammenhæng.

»Har vi en god geopolitisk og økonomisk forståelse for AI, og hvad det betyder for den nationale økonomiske og politiske udvikling? Er det en strategisk industri, som understøtter enhver industri? Hvis det er, hvorfor har alle europæiske stater allerede overgivet de fleste af deres aktiver på feltet, og hvorfor er de tilfredse med blot at være passive brugere af AI leveret af amerikanerne og kineserne?«

Turbo på europæisk dataindsamling?

Så mener Evgeny, at europæerne skal glemme alt om privacy og gå i supercharged turbomode med data-indsamling, som Facebook, Google og lande som Kina gør?

»Nej, ændring af privacy-reglerne for at skabe europæisk AI giver kun mening, hvis Europa er klar til at handle på mange andre fronter som at indføre restriktioner på udenlandske selskabers operationer i Europa, udarbejde en klar industriel strategi, give statsstøtte til virksomheder og andre ting.«

Så privacy er underordnet spørgsmålet om, hvad Europa vil gøre ved, at AI-kapløbet foregår mellem USA, Kina og til dels Rusland, mens Europa ser til fra sidelinjen.

»Debatten om privacy er i nogle henseender sekundær til den reelle diskussion, vi bliver nødt til at have: Er Europa tilfreds med at være passiv forbruger af AI, eller vil Europa arbejde på også at blive en producent?«

Hvad med EU-persondataforordningen?

Hvis Europa vælger at gå aktivt ind i AI-kapløbet, så skal der selvfølgelig ses nærmere på, hvordan EU's persondataforordning kan tilpasses, så en europæisk AI-industri kan komme i gang.

»Der er noget af et neoliberalt skær over lovgivningen, da der tænkes i individer og ikke på kollektiver eller sociale grupper. Jeg kan forestille mig en version af persondataforordningen, der passer bedre til min agenda,« lyder det fra Evgeny Morozov.

Her og nu har han ikke noget imod en række af de løsninger, som diskuteres for at imødegå de mørke sider af internettet, som han beskrev for mere end syv år siden, men han ser dem som meget passive og reaktive.

»Opsplitning af virksomheder, uddeling af bøder, håndhævning af beskatningsregler og privatlivslove. Ja, vi bliver nødt til at gøre noget af det, men vi kan ikke kun gøre brug af den slags foranstaltninger, hvis Europa skal blive en aktiv global spiller. Her er det nødvendigt med en progressiv politik.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Uden privacy, intet demokrati. Der må kæmpes for at finde en anden vej, også selv om det måske koster på levestandarden.

Vore politikere burde jo i stedet sørge for at sikre, at vore data ikke kan snyltes på af udenlandske dataherremænd. De gør lige det modsatte - hooker up med disse herremænd, såsom skandalen fra i går, hvor de politiske partier har forlovet sig med Facebook om ulovlig udnyttelse af vore data.

Forbrydere! Det er den slags, der ødelægger demokratiet og giver mig politikerlede.

"Efter at have besøgt Danmark er det klart for mig, at vejen fra solidaritet til singularitet er kort«, "

Ja - vi er blevet solgt og kuppet - af medløbere og folkevalgte forbrydere.

" Er det en strategisk industri som understøtter enhver industri? Hvis det er, hvorfor har alle europæiske stater allerede overgivet de fleste af deres aktiver på feltet og hvorfor er de tilfredse med blot at være passive brugere af AI leveret af amerikanerne og kineserne?"

Ja, netop! Vi er blevet kuppet, og de ansvarlige bør anses som forbrydere, der har solgt landet/Europa til egen fordel.

"»Debatten om privacy er i nogle henseender sekundær til den reelle diskussion vi bliver nødt til at have; er Europa tilfreds med at være passiv forbruger af AI eller vil Europa arbejde på også at blive en producent? "

"»Der er noget af et neoliberalt skær over lovgivningen, da der tænkes i individer og ikke på kollektiver eller sociale grupper. Jeg kan forestille mig en version af persondataforordningen der passer bedre til min agenda,« lyder det fra Evgeny Morozov"

Et totalitært samfund bliver ikke mindre totalitært af, at det ligger i Europa. Kollektivt privatliv er ikke privatliv, og sikrer ikke demokratiet. Frihed koster - både kampe og økonomi. Vi må i gang med at kæmpe. Og stille de ansvarlige for dette kup mod vores frihed og demokrati til ansvar.

Tak til Dan Mygind og Morozow for at hive de sidste figenblade af regeringens digitale vækst-kup mod landet. Det eneste, der mangler, er at de sætter den uundgåelige etiket på: Denne udvikling styres af folkevalgte forbrydere!

  • 10
  • 6
Christian Lynbech

Artiklen falder i den (ganske vist meget udbredte) forestilling at data er som råolie, jo mere man har, jo bedre er det. Men alle data er ikke lige, de data som f.eks. DR producerer er meget mere værdifulde for DR end de data som BBC eller Fox New producerer og i modsætning til råolie, så kommer der hele tiden nye data til. Jeg har meget svært ved at se hvordan et kinesisk TV selskab skulle kunne køre DR over, bare fordi de har mange flere data eller færre restriktioner på hvilke data de kan indsamle.

Man skal huske at "AI" algoritmerne netop er data-drevne. Algoritmerne selv er velkendte og vidt og bredt delte i forskningsmiljøerne, men de (altså algoritmerne) kan ikke still noget op uden relevante data af god kvalitet.

Man kan diskutere om vi uddanner nok folk indenfor dette område, men det kan man rette op på, hvis man synes det er et problem.

  • 4
  • 0
Louise Klint

Det kan være, at jeg har misforstået det, men jeg undrer mig.
Jeg undrer mig, når en teknologikritiker, som ham, tilsyneladende skifter side.

Morozov agiterer for et budskab, der hedder – deregulering.
Deregulering til fordel for profit.
At Europa taber (allerede har tabt) i den store AI-konkurrence og derfor er det nødvendigt, at Europa slækker på lovgivningen og deregulerer til fordel for industrien. Hvilket han anviser veje til.
Lufter bl.a. tanken om, at privatlivsdata ikke længere behøver at være private, men sociale og kollektive.

Så tænker jeg – hvad er hans motiv?
Hvilken grund har han til, så utvetydigt, at tale virksomhedernes og industriens sag?

Er det en dyb og inderlig omsorg for Europa og den europæiske økonomi,
der driver ham til denne konklusion – at individets rettigheder må ofres
til fordel for konkurrenceevnen?
Og ville man ikke, i hans sted, i så fald snarere være regretful og nedtrykt over at måtte erkende, at denne vej desværre viser sig at være den eneste farbare og mulige, hvis Europa skal undgå ruin?
Frem for, så bramfrit, at bidrage med handlingsanvisninger og praktiske løsningsforslag?

Min skepsis vækkes af en eller anden grund, og min umiddelbare indskydelse er, at jeg fristes til at sige… Who pays you?

  • 9
  • 0
Anon Compoff

Gad vide hvilke krav den gode Evgeny mon taler om?

For der er i forordningen meget vid adgang til at behandle alle slags personoplysninger som træningsdata til forsknings- og udviklingsformål.

Så det er bestemt ikke GDPR, der står i vejen for vejen til singulariteten.

Mon Evgeny er uvidende herom, eller prøver han bare at skabe overskrifter?

  • 5
  • 0
Louise Klint

Jeg var også meget i tvivl. Men det gav bare ikke mening.

Sprogbruget drev mine tanker i retning af markedsføringsgenren.
Selvom det er relativt behersket og afdæmpet, så lefler det lidt:
”Ambitiøse initiativer”, en ”radikal fornyelse af datarettigheder”,
”progressiv politik”

(Jeg kom til at tænke på Epics overlægesælgere fra Cambridge og Holland).

Men særligt det med de
”sociale” og ”kollektive datarettigheder”, den var for tyk.

Nu er dine rettigheder ikke længere dine egne – nej, nej du,
de tilhører ”kollektivet”… :D

Men det er self. problematisk, hvis det bliver en agenda, han begynder at turnere med.

  • 9
  • 0
Niels Larsen

Hvorfor skulle jeg dog stille mig selv til rådighed for systematisk vindueskiggeri? Vi skal i stedet have lovfæstet, at der ved siden af "accept" knappen skal være en "decline" knab. Det er endda meget besværligt at slå tracking cookies fra på visse websites. Nogle fungerer endda ikke.

Jeg ved godt, at økonomien i mange virksomheder (verdens rigeste måske) afhænger af reklamer. Jeg accepterer også reklamer, men jeg accepterer ikke målrettede reklamer.

Jeg har slået cookies fra, kører med max sikkerhedspakke på min PC. Det var synd for Danske Bank, der gerne ville have, at jeg svarede på et spørgeskema efter en omlægning af kreditforeningslån. Men de omdirigerede mig lige til et site der krævede cookies = ingen svar fra mig til bankens vurdering af min bankrådgivers performance.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere