Forenklet lovgivning skal forhindre flere it-skandaler i staten

Illustration: Tania Andersen
Skattelovgivningen er som den rodekasse med ledninger, de fleste har derhjemme, siger André Rogaczewski, direktør og stifter af Netcompany - virksomheden, der skal implementere Skats nye digitale gældsinddrivelse.

Fremtidige skatteministre vil være tvunget til at forenkle reglerne på skatteområdet, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V). Ellers vil det blot føre til flere it-skandaler.

Det skriver Finans.

Under skrotningen af det gamle system for gældsinddrivelse - EFI - har regeringen og Folketinget vedtaget 26 forenklinger af lovgivningen på skatteområdet. Det var nødvendigt, før det nye inddrivelsessystem PSRM overhovedet kunne komme til at fungere.

Forenklingerne har blandt andet medført, at antallet af forskellige forældelsesfrister er blevet reduceret fra 365 til 12.

Læs også: Sådan implementerer Netcompany Skats digitale inddrivelse

Og det er nødvendigt, mener André Rogaczewski ligesom skatteministeren. Han er direktør og stifter af Netcompany, som implementerer det nye inddrivelsessystem for Skat. Skattelovgivningen er nemlig som den rodekasse med ledninger, de fleste af os gemmer et sted derhjemme.

»Vi kan ikke forstå, hvorfor ledningerne er filtret sammen, når vi finder kassen frem. Men sådan er det, når vi hele tiden smider flere ledninger, altså lovgivning, ned i kassen uden at rydde op og sortere fra,« siger André Rogaczewski.

Læs også: Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

Om de 26 forenklinger af lovgivningen er nok til at få en succesfuld gældsinddrivelse op at køre, kan kun tiden vise. Men ifølge it-professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet, er reglerne stadig for komplicerede.

»Det er for indviklet. Der er ikke sket nogen radikale forbedringer siden EFI. Reglerne er næsten lige så indviklede, selvom der er kommet et par lempelser, men ellers er det samme kompleksitetsgrad,« sagde han i et interview med Version2 i januar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Schmidt

Enkel og velstruktureret lovgivning er ikke kun en god ting, når der skal udvikles it-systemer.

Det er også godt for de borgere, der skal efterleve loven, og for de myndigheder, der skal administrere den.

Det kræver dog en vis disciplin fra politikerne at holde takten. Forhåbentlig er det ikke dette princip, der må lide, når der skal samles et flertal kl. 2 om natten på Christiansborg.

  • 7
  • 0
René Nielsen

Politikkere lader sig ikke forstyrrer af om det er vanskeligt at overholde lovgivningen.

Det har man folk til, og kommer disse folk og siger at det vanskeligt/umuligt, så finder politikere bare nogle andre som siger det de skal.

Ud med dem som ikke ”kan deres arbejde” og ind med dem som siger ”at det kan lade sig gøre”. Sådan skabes Offentlige IT-systemer som EFI, Amanda, DeMars, Polsag, PROASK med flere.

Så det kan vel ikke forbavse at embedsværket er tilbageholdende med at sige sandheden? Når det kommer til stykket, hvem vil så risikere sit job på at sige noget til politikkere som jo alligevel ikke lytter?

Skattelovgivning består både af at kradse skat ind, men også af betydelige sociale aspekter, såvel som omfordelingsaspekter. Hvis det er svært at håndterer manuelt, så bliver det ikke lettere i et IT-system.

Det er fint med at få ændret i forældelsesfrister, men lad Netcompany få politikerne til ændre noget som betyder noget – skal vi sige – Aktieavancebeskatningen eller Pensionsafkastsbeskatningen, med argumentet om at det er ”svært at kode”.

Så skal du se hvor hurtigt at Netcompany opnår status at tidligere leverandør til Skat.

  • 2
  • 0
Gert Madsen

Det er vel ikke hverken lovgivningen eller politikerne, som stiller sig i vejen for at man laver de 20 % IT, som løser 80% af opgaven.
Bare listen over de mange forskellige gældstyper, som EFI skulle håndtere siger, at dette ikke er et koncept, som har nået til Skat.
De obskure tilfælde, med mange specielle betingelser må så håndteres manuelt.

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Ja jaaaa... jeg tror da også på, at storken kommer med babyerne. Som ved historien med storken, så kommer fornuft, seriøsitet og faglig kompetance ikke i leveringen af politikeren.

For så kunne en del af embedsstanden jo spares væk. ;)
.
Kort: Man lader blinde lede de døve. Dokumentation. Tæl antal naturvidenskabelige med ½ til hele kandidatgrad på ministertaburetter og i folketing.

Og hvor mange gode folk har it-ordførerskabet ? Resultat - vi har nogen som ikke kan, og nogen som kan men ikke må, samt en befolkning, der travlt optaget og i ren uvidenhed tror, at it-systemer og al deres væsen nok bliver ordnet ;)

  • 2
  • 0
Svend Nielsen

Jeg elsker dette citat: »Vi kan ikke forstå, hvorfor ledningerne er filtret sammen, når vi finder kassen frem. Men sådan er det, når vi hele tiden smider flere ledninger, altså lovgivning, ned i kassen uden at rydde op og sortere fra«

Hmm, ja, og...

Betyder det så, at når vi borgere skal opgøre hvordan vores skat skal betales, holdes skadesløse for dette roderi? Nop, vi straffes uden hensyn til, om lovgivning, fortolkning, regler og opgørelser stritter i alle mulige retninger og vi dermed fatter hat af det hele.

Jeg har af samme grund måttet betale en revisor for at lave mit skatteregnskab de sidste 15 år.

Undskyld, men tillad mig at tvivle på, at man får løst det ved at lade en ny IT leverandør "rode med ledningerne".

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Her resumeres disse historiske forhold, der som udgangspunkt er over 30 år gamle, kan man se at Skat ikke har moderniseret det mindste:
- Grundkontoen er stadig totalt forvirrende og udsendes i øvrigt ikke til
borgeren.
- Det er fortsat årsopgørelsen borgeren alene må henholde sig til som det mest retvisende
- Under Skattemappen er der detaljerede oplysninger om indbetalte skatter - disse oplysninger stemmer ikke med grundkontoen - og der blandes flere år pr skatteår - og frivillige indbetalinger medtages ikke
- Restancer=påståede kan stadig posteres tilfældigt uden at borgeren får noget at vide og 4 år tilbage i tid
- Det er stadig helt umuligt, at kontrollere Skat’s tilskrivning af renter, der fortsat sker efter 2 regler Kildeskattelovens §62 og strafrenter.
- Frivillige skatteindbetalinger bogføres aldrig - hvis Skat husker dem, medtages de kun i selve den tilhørende kalenderårs opgørelse uden nogensinde at give rentekompensation, og på den måde ofte forkert i forhold til borgerens ønske om dækning af udestående
- Post mod post som moderne systemer har haft i 50 år findes ikke.
- De to renter og udeladelse af frivillige indbetalinger gør det umuligt at lave et retvisende renteberegning.
- Skat drager ikke fordel af helt almindelige og retvisende debitor programmer, men må opfinde sit eget og tilmed altid manuelt gå ind og tilpasse årsopgørelsen.
Dokumenteret i to omgange for ca 1991-99 og nutiden.
http://skat-uret.dk/ret/2019-kammeradvokatens-rolle.aspx

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere