Forbrugerstyrelsen: Asgers og Poul-Hennings afgørelser går hånd i hånd

Det er uklart, hvordan licensbetingelserne for Windows Vista skal fortolkes, og det er afgørende for, at en forbruger nu får refunderet sin ubrugte licens. Microsoft siger, refusionsretten findes i alle styresystemer.

Der er intet mærkeligt i, at Version2-blogger og FreeBSD-udvikler Poul-Henning Kamp ikke kan få refunderet pengene for en ubrugt Windows Vista-licens, når den almindelige forbruger Asger Jørgensen godt kan. Det siger jurist i Forbrugerstyrelsen Torben B. Olesen.

»Forbrugeren i den omtalte sag har købt en computer, hvis hardware han er godt tilfreds med. Han ønsker ikke at bruge den medfølgende Windows Vista, og da han i licensbetingelserne læser, at han kan kontakte producenten for oplysninger om refusion, hvis han ikke kan acceptere dem, gør han det. Da det ikke giver noget resultat, klager han til os,« siger Torben B. Olsen til Version2.

Læs også: Så lykkedes det: Dansker fik 850 kr. retur for ubrugt Windows-licens

Forbrugerstyrelsen lægger i afgørelsen vægt på, at formuleringen i Vista-licensen ikke klart siger, om det er den samlede handel med hard- og software eller blot software-delen, der er omfattet af refusionsmuligheden.

»I vores afgørelse siger vi, at der er uklarhed om, hvordan det vilkår skal forstås. Og når det ikke har været forhandlet, tolker vi det til forbrugerens fordel. Og det betyder, at han skal have pengene tilbage,«siger Torben B. Olesen.

Læs også: »Hvorfor skal jeg tvinges til at købe et dårligt styresystem, når noget gratis er bedre?«

Adspurgt, hvorfor Forbrugerstyrelsen kommer til den modsatte konklusion af, hvad udkommet af Version2-blogger og FreeBSD-udvikler Poul-Henning Kamps sag mod Lenovo sidste år blev, er Torben B. Olesen helt på linje med, hvad Retten i Lyngby dengang lagde vægt på:

»De to afgørelser går fint hånd i hånd. I den anden sag havde køberen spurgt om returneringspolitikken inden købet, og dermed var han i ond tro. Det er ikke tilfældet i denne sag,« siger han.

Licensbetingelserne for Windows 7 er formuleret på en anden måde end betingelserne for Windows Vista, og Torben B. Olesen pointerer derfor, at Forbrugerstyrelsen kun har taget stilling til, om man har adgang til at få sin Vista-licens refunderet.

Microsoft Danmark argumenterer for, at virksomheden ikke er part i nogen af de to sager og skriver i en mail til Version2, at man altid har haft mulighed for at returnere Microsoft-styresystemer.

»I vores licensbetingelser gives der mulighed for, at pc-producenten kan refundere styresystemet. Vi ærgrer os naturligvis over enhver mistet kunde. Men det er altid et spørgsmål mellem kunden og pc-producenten. Det er den konkrete sag også, så den vi vil lade dem kommentere. Vi kan dog samtidig glæde os over, at vi med Windows 7 har fået over 240 millioner glade kunder på et år,« skriver Kim Enrum, OEM-direktør i Microsoft Danmark til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (27)

Kommentarer (27)
Ib Larsen

Jeg syntes det er fint at der endelig er en der har fået medhold i at man skal have tilbagebetalt værdien af en licens man ikke agter at bruge.
Men jeg forstår ikke at de samme der nu har givet medhold, kan argumentere for at Poul-Henning Kamp har handlet i ond tro.
For det kan slet ikke lade sig gøre at handle i ond tro, når der i EULAen står at man har ret til an refusion af beløbet for licensen, hvis man ikke tager den i brug.
Om man så har forhørt sig hos forhandleren først eller ej , burde da være irelevant, da det de selv har skrevet i EULAen vel er det man burde rette sig efter.
Det eneste Poul Henning Kamp har fået ud af dette er at den EULA der medfølger ikke er noget som helst værd, bortset fra producenten, for alle de begrænsninger der er i den er dog stadig gældende.
Så reelt kan producenten bare sætte en lille annonce i alle medier, om at den del af EULAen der omhandler refusion ikke er gyldig; så vil alle jo handle i ond tro

Niels Didriksen

Vi kan dog samtidig glæde os over, at vi med Windows 7 har fået over 240 millioner glade kunder på et år,« skriver Kim Enrum, OEM-direktør i Microsoft Danmark til Version2.

Tallet må nødvendigvis være lidt lavere, da alle de der ikke længere kan slippe for Windows7 pga. de ændrede licensbetingelser, vel næppe kan medregnes de "glade" kunder.

Poul-Henning Kamp Blogger

Vi kan dog samtidig glæde os over, at vi med Windows 7 har fået over 240 millioner glade kunder på et år,« skriver Kim Enrum, OEM-direktør i Microsoft Danmark til Version2

Han mener naturligvis: "... har 240 millioner kunder været tvunget til at købe og betale for vores produkt, hvad enten de ville eller ej."

Jeg tvivler meget på at Microsoft holder regnskab med og optæller de utilfredse windows7 kunder når først de har betalt.

Nogen, f.eks konkurrencemyndighederne, burde spørge om hvor mange af de solgte licenser der checker ind med windows update regelmæssigt ?

Poul-Henning

Anders Sørensen

Han mener naturligvis: "... har 240 millioner kunder været tvunget til at købe og betale for vores produkt, hvad enten de ville eller ej."

Han har heller ikke taget højde for alle dem som henter windows os'er ulovligt.

Nogen, f.eks konkurrencemyndighederne, burde spørge om hvor mange af de solgte licenser der checker ind med windows update regelmæssigt ?

troede det handlede om Medion ikke overholdte licenserne... og ikke noget med Microsoft, som sådan... Men jeg gad også godt at se hvor mange ulovlige versioner prøver at checke ind via windows update.

Esben Nielsen

Når man nu er tvunget til at få skidtet alligevel, kan man vel godt finde på at bruge det: Der er f.eks. websites, hvor man skal bruge IE, spil til ungerne får ofte kun til Windows etc.

Derfor vil man også bruge windows update, selvom man ikke er en glad kunde, som helst blot ville have installeret et andet OS efter eget valg.

Peter Makholm Blogger

Men jeg forstår ikke at de samme der nu har givet medhold, kan argumentere for at Poul-Henning Kamp har handlet i ond tro.
For det kan slet ikke lade sig gøre at handle i ond tro, når der i EULAen står at man har ret til an refusion af beløbet for licensen, hvis man ikke tager den i brug.

Problemet er er der ikke utvetydigt står at man kan ophæve en del af købet. Men i både Poul-Hennings sag og i denne sag har afgørelsen sagt at licensteksten kan [b]fortolkes[/b] således at man kan ophæve en del af købet, men at dette ikke er den eneste fortolkning.

Denne tvivl falder så ud til Asger Jørgensens fordel fordi han er forbruger og ikke direkte har efterspurgt en anden fortolkning. Poul-Henning var bekendt med en anden fortolkning og blev (vist nok) ikke behandlet som forbruger.

Carsten Pedersen

Nogen, f.eks konkurrencemyndighederne, burde spørge om hvor mange af de solgte licenser der checker ind med windows update regelmæssigt ?

Det ville måske være en indikator, men heller ikke give et præcist svar. Masser af maskiner står i produktionsmiljøer, hvor de ikke får lov at have internet forbindelse.

Peter Makholm Blogger

Jeg betragter mig hverken som 'meget jurist' eller at have gået 'mange, mange år i skole', men jeg synes at det med de to klare forskelle der er fremme er rimeligt at en afgørelse kan falde til begge sider.

Så kan man diskutere om det ikke også ville være rimeligt hvis tilpas små virksomheder blev beskyttet i stil med forbrugerbeskyttelsen. Men det vilel ikke have hjulpet PHK. Han var [b]ikke[/b] i tvivl om Lenovos fortolkning da han indgik aftalen.

"Vi er uenige, men lad os tage den ved domstolene bagefter" er bare ikke en korrekt måde at handle på. Problemet er nok så bare at det er svært at opnå retslig interesse ad anden vej...

Morten Hattesen

Man skal vist være temmelig meget jurist og have gået mange, mange år i skole, før den forskelsbehandling giver mening.

Det er et generelt anvendt begreb i aftaleret, at en uklarhed i en nedskrevet regel fortolkes til fordel for den part der IKKE forfattede reglen. Det kaldes "koncipistreglen", eller "Uklarhedsreglen".

Se http://www.retssal.dk/?page=emne&id=1675&indexid=11

I den forbindelse giver det god mening med de to modsatrettede afgørelser, da PHK var gjort opmærksom på hvordan den tvetydige regel skulle fortolkes, og derfor ikke længere kunne påkalde sig koncipistreglen".

Og hvis man reflekterer lidt over det, giver det mening. Du kan ikke bruge en uklar formulering i en kontrakt til at bondefange modparten.

Jesper Poulsen

Han har heller ikke taget højde for alle dem som henter windows os'er ulovligt.

Han har heller ikke taget højde for dem der har en FPP og som alligevel blivet nødt til at betale for en OEM - dobbelt-licens.

Eskild Nielsen

.

Han har heller ikke taget højde for alle dem som henter windows os'er ulovligt

Win 98 og Win 98 SE blev flittigt piratkopieret, men er der ikke langt imellem det sker med XP eller nyere desktop-windows?

(Serverversioner er en helt anden ting...)

Eller er jeg bare blevet naiv med årene?

Keld Simonsen

Jeg har fået lov til at offentliggøre en delvist anonymiseret udgave af afgørelsen: http://www.klid.dk/arrangementer/Windows_Tilbagebetaling_af_850_kr.pdf

Microsofts Windows 7 Home Edition EULA siger: "Ved at tage softwaren i brug accepterer De disse vilkår. Såfremt De ikke kan acceptere vilkårene, har De ikke ret til at bruge softwaren. Kontakt i stedet producenten eller den, som har installeret softwaren, for at få oplysninger om dennes returpolitik. De skal overholde denne politik, som kan begrænse Deres rettigheder eller kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på."

Så vidt jeg kan se er der mulighed ud fra licensen, at pc-producenten kan refundere styresystemet. Når køberen læser denne bestemmelse i Windows 7 EULA, er det altså en af mulighederne. Ifølge afgørelsen kan køberen derfor vælge at gennemføre denne mulighed og koncipistreglen fra Aftalelovens § 38 b stk 1 vil give ham medhold. At EULA siger at koncipistreglen ikke gælder ("De skal overholde denne politik") har formentlig ikke retlig virkning.

Det, man kunne gøre, er følgende: Man skal som køber være i god tro - uvidende om de nærmere returregler, så undlad at spørge til dette, og undlad at sige noget om Linux. Så gå hjem med den, sig nej til Windows-licensen, installér Linux på den oven i Windows, så Windows forsvinder, og gå tilbage til forretningen med computeren og sig at du ikke kunne bruge Windows, og at du vil have pengene tilbage for licensen. Tag Forbrugerklagenævnets afgørelse med, se link ovenfor. Husk at det ikke er listeprisen du får tilbage, men kun forhandlerens interne pris til Microsoft.

Niels Didriksen

Jeg kan godt se forskellen på de to afgørelser, og jeg forstår godt rationalet bag Hennings afvisning. Men jeg synes der er noget mystisk, det kan være der er nogen der kan svare på. (tilgiv mig, hvis svaret er åbenlyst eller allerede har været givet ;)

Henning henvender sig for at høre om returpolitik. Han får at vide, at manglende accept af EULA ikke medfører retten til at returnere Windows, selvom det står i deri.

Men betyder det ikke i praksis, at han allerede på det tidspunkt bliver tvunget til at acceptere/afvise en licensaftale han ikke har læst, da den jo først fremvises under installation?

Keld Simonsen

Niels Didriksen, jeg regner med at med "Henning" mener du Poul-Henning Kamp, aka. PHK.

Ja, det er noget mærkeligt noget med "ond tro". Er det også ond tro, hvis man véd der kan være problemer, men med vilje ikke undersøger der nøjere, idet man véd, at det nok vil være at bringe sig selv i ond tro at få det at vide?

Jeg synes ikke den foreliggende situation med afgørelsen fra KFST (konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) er en stabil løsning for os der ikke ønsker ar betale for en Microsoft-licens, som vi ikke ønsker at benytte. Det vil være bedre med en EULA der klart sagde at man kan få OEM-prisen tilbage. Eller at Microsoft-licensen skal sælges separat. Eller lovgivning der sagde at man kunne dette, eller lovgav imod tilgift. Tilgift er at man bundler to eller flere ydelser der ikke nødvendigvis hører sammen. Det har tidligere været forbudt i Danmark at lave tilgift. Jeg véd ikke hvorfor det blev tilladt, men det er vel grundlaget for alle de aftaler der er omkring mobiler og telefonabonnementer. Så der er store kommercielle interesser i at tilgift er tilladt.

Det hele bør løses på (mindst) EU-niveau. Vi kan ikke i Danmark lave regler der giver andre konkurrencetilstande end resten af EU. Og Microsoft passer meget på at sige at der er mulighed for at få licensen tilbage. Det tyder på at de er bange for et eller andet - de gør det næppe fordi de meget gerne vil være pæne samfundsborgere. Og noget af det eneste Microsoft er bange for, er EU-kommissionen. Så der er nok en aftale et eller sndet sted mellem EU-kommissionen og Microsoft om at forbrugerne skal kunne få licenspengene tilbage. Så har Microsoft klogt fået dette til at være et ikke-problem for dem selv ved at gøre det til et spørgsmål udelukkende mellem forhandleren og forbrugeren. Den danske og engelsk-sprogede udgane af Windows 7 EULA er ens. Så det er nok på verdensplan at de kører med disse bestemmelser. De har muligvis også måttet indgå en aftale med konkurrencemyndighederne i USA.

Vi må bringe EU-kommissionen i spil.

Peter Makholm Blogger

Jeg kan ikke se hvad der skulle være uklart i den licenstekst?

Som udgangspunkt kan du ikke forvente at kunne ophæve dele af en indgået aftale. Den licenstekst Keld har citeret siger for mig ordret "[Producenten kan] kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på."

For mig at se begrænser dette ikke de rettigheder som forbrugeren måtte forvente at have ved aftaleindgåelsen. Der kan heller ikke være tvivl om at det ikke betyder af man kan nøjes med at returnere styresystemet.

Niels Didriksen

Keld, Jo jeg mener PHK. Ved ikke hvorfor der faldt noget ud :)

Vi er enige om, at et rationelt indgreb ville kærkomment. Feks. den med betaling ved aktivering istedet for.

Men mit spørgsmål står vel stadigt. F.eks. spørger jeg Lenovo; Hvad er jeres returpolitik? og de svarer "Vi returnerer kun hele pakken".
Hmm.. Ok. Men hvordan skal jeg kunne vide om jeg kan acceptere den returpolitik, når den er afhængig af en licens-aftale jeg først kan se når jeg har gjort købet?

Keld Simonsen

Ja, hr Makholm, jeg er enig. At licensen siger at "[Producenten kan] kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på." bliver tilsidesat af koncipistreglen, fordi EULA også siger så meget andet, bl.a. at det er muligt at producenten siger at man muligvis kan få licens-pengene tilbage. Koncipistreglen siger så at forbrugeren kan vælge det som han/hun synes er bedst for vedkommende.

Og så iovrigt at købelovens forbrugerbeskyttende paragraffer vel stadigt bør være gældebde, idet de er prærogative.

Til Niels Didriksen: Lad være med at spørge Lenovo om deres returpolitik. Og jeg véd så ikke om det at vi nu véd at Lenovo havde en returpolitik som anført over for PHK bringer os i ond tro ved nykøb, det kan jo godt være at Lenovo var blevet klogere i løbet af den tid der er gået siden dengang. Nye licenser, og Lenovo er måske blevet mere forbrugervenlige, eller Linux-venlige eller hvad véd jeg...

Peter Makholm Blogger

Koncipistreglen virker kun relevant hvis der rent faktisk er tvivl om aftaleforholdene og som udgangspunkt mener jeg ikke at man som forbruger kan forvente at ophæve dele af en købsaftale efter forgodtbefindende.

Du mangler derfor at påvise hvorfor forbrugeren skulel have fået den ide at han kan ophæve dele af købet.

Keld Simonsen

Peter Makholm: "Du mangler derfor at påvise hvorfor forbrugeren skulel have fået den ide at han kan ophæve dele af købet."

Tjoe, det fremgår af EULA'en, at hvis køberen ikke kan acceptere licensen, så kan køberen muligvis få pengene for licensen tilbage.

Peter Makholm Blogger

Den bid af EULA'en for Windows 7 du tidligere har citeret giver mig på ingen måde den ide at jeg kan forvente at kunen ophæve dele af købet. Nærmere tværtimod. Den gør ret eksplicit opmærksom på at EULA'en [b]ikke[/b] kan bruges som argument for at kræve en del af købet ophævet.

Igen, jeg mener at udgangspunktet ved et forbrugerkøb er at man ikke som forbruger kan kræve dele af aftale ophævet. Jeg tror heller ikke at du kan kræve at gøre delvis brug af Købelovens §78 stk. 1 nr. 4 - enten ophæver du købet eller også gør du ikke!

Keld Simonsen

Microsoft siger selv, at det fra deres side altid er en mulighed at man særskilt kan få licenspengene tilbage. Men det afhænger af producentens/forhandlerens returpolitik. Det er derfor en mulighed som køberen véd eksisterer - hvis køberen interesserer sig for denne problematik. Og EULA'en skriver ikke noget, som er imod denne fremstilling.

Peter Makholm Blogger

Og EULA'en skriver ikke noget, som er imod denne fremstilling.

Bortset fra "[Producenten kan] kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på." så er jeg enig. Men jeg har stort set ikke læst andet af EULA'en end du selv har citeret.

Har du lyst til at komme med en anden fortolkning af "[Producenten kan] kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på." end min? Er der overhovedet tvivl om hvad den tekst betyder?

Hvis der ikke er nogen tvivl kan du hverken bruge den generelle koncipistregl eller aftalelovens mere specifikke §38b.

Skal vi derfor betragte "[Producenten kan] kræve at De returnerer hele det system, som softwaren er installeret på." som værende uden retsvirkning må du argumentere for at den strider imod andre regler. Som minimum vise at forbrugeren kan have en almindelig forventning om at kunne ophæve dele af et køb.

Keld Simonsen

Som jeg ser det står forbrugeren med en mangelbehæftet vare, nemlig med bl.a. noget programmel, Windows 7, som har en uacceptabel licens. Manglen regnes fra risikoens overgang, dvs levering af maskinen, altså når forbrugeren går ud af døren i forretningen. eller modtager den per post.

Når forbrugeren opdager mangelen, ved læsningen af EULA'en, har han iflg Kbl § 78 bl.a. muligheden for at kræve et passende afslag i købssummen. Dette er en del af den 6 måneders garanti. En aftale kan ikke fravige de garantibestemmelser der er over for køberen i forbrugerkøb, med mindre der er tale om en udvidelse af garantien. EULA'en forsøger at indskrænke forbrugerens garantirettigheder, og det kan ikke vinde ret. Kbl's bestemmelser er her prærogative.

Alternativt kan vi komme igennem med koncipistreglen. Manglen eksisterer ved leveringen, og ved leveringen er aftalen upræcis. Køber har jo ikke læst EULA'en, den læses først første gang som køberen tænder for maskine. Køber kan så påberåbe sig de almindelige bestemmelser i kbl § 78, som iøvrigt ikke kan forværres for forbrugeren af sælger i forbrugerkøb.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017