Forbrugerrådet Tænk advarer om ulovlig datahøst i en række apps

En rapport fra Norge peger på, at flere populære apps gemmer og deler personlige data om brugerne. Nu vil Forbrugerrådet Tænk have Datatilsynet til at kigge på sagen.

Forbrugerrådet Tænk vil have Datatilsynet til at kigge nærmere en sag, hvor en række applikationer ifølge forbrugerorganisationen har indsamlet og lagret persondata på brugere ulovligt.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det sker, efter at det norske forbrugerråd, Forbrukerrådet, i en rapport har afdækket, hvordan flere applikationer sælger brugernes personlige oplysninger videre til et netværk af digitale reklamebureauer og virksomheder.

Tinder og Grindr blandt synderne

I rapporten har Forbrukerrådet undersøgt 10 populære applikationer, heriblandt datingapps som Tinder, Happn og Grindr.

Ifølge det norske forbrugerråd vil man formentlig finde de samme resultater, hvis man havde undersøgt flere andre applikationer.

»Vi forbrugere har også ret til et privatliv i den digitale verden. Vi deler derfor det norske forbrugerråds vurdering af, at deling af personlige data i dette tilfælde overtræder europæisk lovgivning. I nogle tilfælde er der endda tale om datingapps med uhyre følsomme oplysninger, som vi mister kontrollen over,« siger seniorjurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk, til Jyllands-Posten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

I en browser er det nemt at installere en add blocker, eller en dedikeret tracker blocker som lader godsindede reklamer komme igennem.

Men på en telefon er det en helt anden sag. Det kræver en proxy som skal køre hele tiden og alt routes igennem, ligesom det for visse apps (med certifikatpinning, så man ikke kan opsnappe trafikken) kun vil virke på IP-niveau, hvilket i større grad bliver praktisk umuligt.

Er der en god løsning fra vores side? Når apps lavers i andre lande, og Google (for Android) selv er en af de store syndere, er det så godt som umuligt at gøre noget.

  • 8
  • 0
Søren Weber

I DBAs app kan man fravælge det, men som standard bliver dine data (inkl lokation) solgt til mere end 100 forskellige firmaer.

Og hvis man tænker, hvor kan man så slå det fra, så er det (i skrivende stund) her: "Min DBA" -> "Om appen" -> "Datasamtykke" og så gå igennem alle punkter.

Bemærk at der er mange indstillinger at slå fra derinde, men fordi "leverandørerne" som standard er vist (foldet ud), så skal man enten skjule dem eller rulle en del nedad for at komme igennem alle indstillinger.

Det er ret tydeligt, at DBA app'en er optimeret til at samle data så skjult som (lovligt?) muligt. Klamt.

  • 5
  • 0
Jan Ferré

Nu vi er ved 'mange klik' - så skal Version2 (et eller andet mediehus) have ros for at give mulighed for at man kan fravælge cookies, der ikke er 'nødvendige'.

De ville få endnu større ros, hvis standardværdien var, at disse cookies var fravalgt

  • 4
  • 0
Peder Simonsen

Tinder bryder ligestillings loven fuldt bevist.
Du betaler en højere pris hvis du er eks over 30 år, end hvis du er 22.

Hvis du tilmelder dig tinder så betaler du en Højere pris hvis du er over eks 30 år gammel, end hvis du er 22 år gammel.
Det er ulovligt at forskels behandle Danskere pga. deres alder.

Faktisk blev tinder dømt for denne diskriminering i californien for år tilbage men når man gør Tinder opmærksom på at det også er ulovligt i Danmark så får man bare et "offtopic" svar retur fra tinder og de reagere slet ikke på at de bryder Dansk lovgivning.
link til artikel vedr. retsagen mod tinder.
https://www.npr.org/sections/thetwo-way/2018/02/01/582351802/we-swipe-le...

Tinder bryder loven i DK og tusindevis af Danskere betaler ca dobbelt så meget for at bruge tinder pga. deres alder.
Så reelt set har tusindevis af brugere penge til gode hos tinder da de overtræder loven.

Jeg mener jeg klagede til forbruger styrelsen men det var for 2 år siden og ja det er der åbenbart ikke kommet noget ud af, folk betaler stadig forskellige priser.
( ombudsmanden klage system er ret ineffektivt. )

Men i kan jo selv prøve at oprette 2 facebook profiler og lave 2forskellige tinder profiler.
En hvor i er 22 år og en hvor i er 30 og så bemærk at i nu betaler en anden pris.
Sværere er det ikke at afsløre Tinder snyder folk og bryder Dansk lovgivning. ( den ligger da lige til højre benet for nogle journalister, mon ikke debat/artikel kan hjælpe tinder på vej og tvinge tinder til at betale penge retur til deres kunder som de har snydt i mange år ? )

  • 5
  • 0
Lars Christensen-b

Jeg anvender selv Disconnect (https://disconnect.me/) der både virker til IOS og Android.

Den blokerer tracking, fingerprint & cryptomining (lidt ligesom Firefox - Tror vidst de har et samarbejde, kan ikke helt huske), og så mulighed for DNS kryptering.

Bruger selv krypteret DNS funktionen sammen med en anden VPN-udbyder, og så kan man ellers importere flere blokeringsregler, hvis man har lyst. Meget brugervenlig app.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere