Forbrugerrådet: Cookie­regler rammer for mange

31. januar 2014 kl. 10:163
Netbrugerne drukner i information og forholder sig ikke til sporingsteknologierne, mener flere eksperter.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Stort set ingen lader til at mene, at den nuværende implementering af EU’s cookiedirektiv fungerer efter hensigten. Et af hovedproblemerne er ifølge Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, at stort set alle hjemmesider er omfattet af lovgivningen, og derfor bliver brugerne bombarderet med informa­tioner om cookies.

»Der er mange virksomheder, som man burde fritage for disse oplysningsregler, fordi forbrugerne bliver irriterede og overinformerede,« siger hun og fortsætter:

»Man skal se på, hvor problemerne er, og så skal man regulere de virksomheder, som eksempelvis indgår i et reklamenetværk og automatisk opbygger profiler over folks gøren og laden på nettet. Dem skulle man specifikt gå efter og så sikre et konkret samtykke. Altså sikre forbrugeren et reelt valg. Det kan godt være, forbrugeren så stadig ville blive nødt til at klikke en gang imellem, men til gengæld ville det være der, hvor forbrugeren død og pine ville blive nødt til at sætte sig ind i det.«

Anette Høyrup påpeger, at det eksempelvis er væsentligt, hvorvidt der er tale om en førstepartscookie, som den hjemmeside, brugeren besøger, sætter, og som eksempelvis kan bruges til at huske, hvilken sprogindstillng brugeren foretrækker, og så en cookie sat af en tredjepart, eksempelvis et reklamenetværk, som følger brugeren rundt på nettet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For forbrugeren er der jo kæmpe­stor forskel på, hvad en hjemmeside bruger oplysningerne til. Og derfor er det synd, at de hjemmesider, som ikke benytter sig af tredjepartscookies, også skal give disse cookieinformationer.«

Anette Høyrup peger på, at det er vigtigt at sikre, at lovgivningen rammer bredt.

»Det handler om at gøre lovgivningen så bred, at den omfatter alle mulige former for trackingteknologier. Jeg mener, databeskyttelse er for vigtigt et område til kun at overlade til virksomhederne. Derfor skal der noget lovgivning til. Denne lovgivning er så bare gået galt i praksis.«

Det får opbakning fra Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH. Han mener, at et af de største problemer med den nuværende lovgivning er, at den er alt for specifik og derfor slet ikke er gearet til at styre et teknologisk område som dette.

»Vi vil hellere have en rammelovgivning, som vi kan udfylde nationalt eller på EU-plan, hvor man tilpasser indholdet til den faktiske udvikling,« siger han.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
31. januar 2014 kl. 11:51

Svjv rammer cookie direktivet kun tracking cookies, og jeg tror egentligt aldrig jeg har set et banner for en side der ikke bruger tracking cookies.

Problemet her er at alle også staten deltager i kommersielle tracking netværk fordi webudviklerne er for dovne til ikke at outsource al statistik insamling til reklamenetværkne.

1
31. januar 2014 kl. 11:02

Forbrugerne skal sådan set bare huske på at "There ain't no such thing as a free lunch". Alt det indhold der er "gratis" adgang til på nettet, bliver betalt med tracking af personlige oplysninger som søgehistorik, hvilke sider man besøger etc.

Det er meget vigtigt at forstå, at der er denne sammenhæng (mellem annoncer og gratis indhold). Hver gang man forringer mediernes mulighed for at tjene penge på reklamer, forringer man det produkt de kan levere.

Eneste reelle alternativ er faktisk, at tilbyde en 100% reklamefri, men brugerbetalt adgang til ens hjemmeside. Så har folk valget om hvordan de vil betale for deres "frokost". Om den skal være "gratis" eller koste lidt håndører. Men før der er villighed til det, nytter det ikke noget at fjerne mediernes mulighed for indtjening. Her ser vi lige bort fra, at dagbladene i dag tror at de både kan tage betaling for stof på nettet OG vise reklamer. Det må være enten eller.

Men selvfølgelig skal der oplyses om det, så folk ved det: "There ain't no such thing as a free lunch".

Måske er det vigtigere at rette fokus mod det offentliges snagen i vores privatliv. Google vil trods alt kun sælge mig nytårsfyrværkeri, hvis jeg søger på "bombe". De kommer næppe og anholder mig om natten. Eller beskærer folk i deres kontanthjælp fordi de har postet en feriebilleder på Facebook.