Klagerne over spammails vælter ind hos Forbrugerombudsmanden, som har oprettet en tjeneste, hvor danskerne kan klage over spam. Sidste år indløb 11.701 klager mod 5.298 fire år tidligere, og i år er niveauet foreløbig 66 procent højere. Det skriver Berlingske Tidende.
Det stemmer godt overens med, at sikkerhedsfirmaerne rapporterer om rekordhøje spamniveauer.
Antallet af klager over spam er så stort, at Forbrugerombudsmanden ikke kan nå at behandle samtlige klager. Derfor mener forbrugerombudsmand Henrik Øe, at bødetaksterne til firmaer, som udsender spam, skal sættes i vejret.
»Mit klare indtryk er, at hvis vi behandler disse sager på rette vis og får nogle nye høje bødetakster, vil det have en stor præventiv effekt, når de offentliggøres,« siger Henrik Øe til Berlingske Tidende.
Forbrugerombudsmanden har imidlertid kun mulighed for at skride ind over for legitime firmaer inden for juridisk rækkevidde. Størstedelen af den spammail, som bliver udsendt, kommer fra firmaer, som er bygget op efter faste skabeloner, der bevæger sig på gråzonen af det it-kriminelle miljø.
Det gælder eksempelvis den typiske spam for potensfremmende midler, hvor det bedst kendte eksempel er Canadian Pharmacy. Det er et koncept for webbutikker på samlebånd, hvor man kan købe sig til en franchise, hvor underleverandører sørger for webhosting, kortbetaling og levering af kopimedicin af tvivlsom oprindelse.
**Læs også: **Canadisk kopi-Viagra gør Storm-gruppen til millionærer.
Disse firmaer opererer fra blandt andet Rusland og erfaringerne har hidtil været, at det er vanskeligt at forfølge bagmændene udelukkende på basis af spamaktivitet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.