Forbrugerombudsmanden: Tvungen Windows 10-opdatering var ulovlig

Den tvungne overgang til Windows 10 var i strid med god markedsføringsskik og dermed ulovlig. Det fastslår Forbrugerombudsmanden.

Da Microsoft for et år siden tvang alle brugere til at overgå til Windows 10, brød de med markedsføringslovens paragraf om god markedsføringskik. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Selv om forbrugerne afviste opdateringen til Windows 10, blev den alligevel installeret. Det fik 18 brugere til at klage til Forbrugerombudsmanden, som nu har vurderet, at den tvungne opdatering var i strid med loven.

»Opdateringer af et styresystem kan have utilsigtede konsekvenser for den enkelte brugers anvendelse af sin computer. Opdateringer må derfor ikke installeres, uden forbrugeren er klar over det,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i pressemeddelelsen.

Læs også: Microsoft ændrer omstridt boks med tilbud om opgradering til Windows 10

Narre-kryds

I en pop op-meddelelse var brugerne blevet gjort opmærksomme på, at opdateringen var klar til installation. Men valgte de at lukke pop op-vinduet, gik installationen af Windows 10 alligevel i gang.

»Normalt lukker et pop op-vindue, når man afviser det, så brugerne af Microsoft Update havde ikke grund til at tro, at installationen af opdateringen ville starte alligevel, når de lukkede vinduet via krydset,« skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Her oplevede de brugere, som klagede, at det skabte problemer i forhold til til at bruge andre programmer, og enkelte brugere mistede data, da installationen gik i gang.

Læs også: Fuldskærms pop-up er seneste tiltag fra Microsoft til at få brugerne over på Windows 10

Hun tilføjer, at Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med Microsoft:

»Jeg har haft en god dialog med Microsoft. Microsoft har ændret på sin praksis, så forbrugerne ikke længere kommer til at installere en opdatering, som de regnede med, at de havde afvist.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (15)

Ove Andersen

Det er bedre/nemmere at bede om tilgivelse end om lov

Især hvis man bare får at vide "Det var ikke så godt, men skal vi ikke bare sige I prøver på ikke at gøre det igen en anden gang, søde Microsoft, og så glemmer vi det."
Lidt ligesom når det offentlige lækker spandevis af personfølsomme data.

Hvorfor have en lov, hvis det ikke har nogen konsekvens at bryde den? Det er da demoraliserende..

Syntes denne vennequote siger alt:

»Jeg har haft en god dialog med Microsoft. Microsoft har ændre på sin praksis, så forbrugerne ikke længere kommer til at installere en opdatering, som de regnede med, at de havde afvist.«

Knud Jensen

»Jeg har haft en god dialog med Microsoft. Microsoft har ændre på sin praksis, så forbrugerne ikke længere kommer til at installere en opdatering, som de regnede med, at de havde afvist.«

I form af at vi ikke længere kan vælge om vi vil have den eller ej, det sker nu helt automatisk. Ikke ligefrem en fordel for forbrugerne.

Anne-Marie Krogsbøll

"Forbrugerombudsmanden: Tvungen Windows 10-opdatering var ulovlig"

Var den tvungne opdatering ulovlig, fordi den var tvungen, eller fordi man med en tvetydig popup skjulte for brugerne, at den var tvungen?

Det er for slapt, Forbrugerombudsmand!

Johnny Nielsen

Der var absolut ikke tale om tvang. Jeg er da gået fint igennem uden at få installeret W10. Man skulle bare huske at afkrydse den opdatering hele tiden = ingen tvang.
At man snyder, bruger ufine kneb og hvad man ellers vil kalde det falder da fint ind under vildledende markedsføring. At kalde det tvang er at ramme ved siden af.

Tænk at sådan en fin side misbruger de danske ord på den måde.. Det havde jeg ikke forventet.

Jan Juul Mortensen

Og opdateringer til windows 10 kan ikke vælges eller fravælges enkeltvis, hvilket kan give problemer i forhold til kompatibilitet med andre programmer der muligvis er kritiske.

Rasmus Nielsen

Forbrugerombudsmanden skriver:

”Opdateringer af et styresystem kan have utilsigtede konsekvenser for den enkelte forbrugers anvendelse af sin computer. Opdateringer må derfor ikke installeres, uden forbrugeren er klar over det.”

”Jeg har haft en god dialog med Microsoft. Microsoft har ændret på sin praksis, så forbrugerne ikke længere kommer til at installere en opdatering, som de regnede med, at de havde afvist.”

Disse to udsagn hænger jo ikke sammen. Microsoft ændrer blot praksis så de ikke længere spørger forbrugeren, men fortsætter med at installere opdateringer uden at forbrugeren er klar over det, dvs. at Microsoft efter den "gode dialog" fortsætter med en praksis, som ifølge det første udsagn er ulovlig. Jeg forstår ikke at forbrugerombudsmanden er tilfreds med dette.

Bjarke Jørgensen

I 2019 får du en grim fejlmeddelelse, og din maskine vil ikke starte Windows.

Microsoft Support: "Nå ja, vi installerede Windows 11 på din computer. Det er fyldt med gode sager. Startmenuen er ikke længere en startmenu, men en 360 graders video med VR support. Telematrien er nu i vinkel, og vi bruger kun i gennemsnit 1,4 mb/s af din linje til at sende dig målrettede reklamer og indsamle statisikker til oplevelelsesforbedrende arbejde. 7-Kabale og Mahjong benytter desuden DirectX 14, og den kommer præinstalleret med Office 247 der er integreret i Stifinder (som vi nu kalder Xplorall)

Dig: "Den vil ikke boote Windows"

Microsoft support: "Har du en 84-kernet CPU?"

Dig: "Jeg har en Pentium 4"

Microsoft support: "Ups... Farvel"

mathilde juul

Problemet er vel, at vi ejere vores hardware og lejer vores software af MS.
Nu har jeg ikke læst det-med-småt, men tillader mig at gå ud fra MS jurister HAR sikret virksomheden, og Forbrugerombudsmanden dybest set kun kan tage en venlig snak med MS.

2019: Din maskine kan ikke boote.
Og du har lige investeret i en 84-kernet CPU

Microsoft Support: Vi henviser til vores seneste pressemeddelelse, vi laver IKKE styresystemer mere!
Eller vi laver styresystemer men henviser til vores seneste pressemeddelelse:
Alle med Pentium 4, passerer start uden at modtage 200 kr. og vil aldrig kunne købe Rådhuspladsen.

Ingen retfærdiggørelse af Microsoft her, men er det ikke sådan det er?

(

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017