Fond med millioner til iværksættere: Hjælp, vi mangler ansøgere!

Markedsmodningsfonden tilbyder millioner af kroner kvit og frit til iværksættere, der vil crowdfunde deres produkter. Men der er kun syv, der indtil videre har ansøgt om tilskud.

Man hører tit om, hvor forfærdeligt svært det er at få skaffet kapital til sin idé i Danmark som iværksætter.

Gentagne gange bliver der peget på Silicon Valley som stedet, hvor det flyder med mælk og honning og masser af knitrende, investeringslystne dollars.

Derfor kan det komme som en overraskelse, når en offentlig dansk investeringsfond fortæller, at den ligefrem har svært ved at finde ansøgere til pengene. Markedsmodningsfonden lancerede nemlig for nylig et tilbud om at give tilskud på op til 1,4 mio. kr. til iværksættere, der samtidig forsøgte at crowdfunde deres produkt.

Og selvom pengene bliver givet kvit og frit - det vil sige uden krav om, at iværksætterne skal opgive ejerandele for investeringen - så er der indtil videre kun syv, der har valgt at ansøge om et tilskud.

»Det var langtfra så mange, som vi havde håbet. Vi har lært, at vi nok skal presse mere på for at få ansøgere,« siger fuldmægtig i Markedsmodningsfonden Pernille Munk Nielsen til Version2.

Så noget tyder på, at der alligevel er en overset mulighed for at skaffe penge til den gode idé hjemme i Danmark. Markedsmodningsfonden havde nemlig forventet at få mindst 20 ansøgninger.

Læs også: Danske startups: Successer og shitstorm med crowdfunding

Godkender brugerne din idé, får du penge

Kort fortalt går tilbuddet fra Markedsmodningsfonden ud på at hjælpe iværksættere i gang med at få testet deres produkter, så de kan lanceres på det brede marked.

Normalt har den offentlige fond udvalgt en række personer fra blandt andet erhvervslivet og forskningsverdenen til at udvælge de idéer, som de vurderer har det bedste potentiale. Men når det kom til forbrugerprodukter viste det sigt hurtigt at være svært for nogle få personer at forudse, hvilke idéer der blev til noget, og hvilke der gik i vasken.

»Det kan nogle gange være lidt svært for fonden at vurdere potentialet i forbrugerprodukter,« siger 'crowdfunding-ninja' i Erhvervsstyrelsen Kristine Pontoppidan, som også kan fortælle, at det er langt lettere, når der er tale om produkter til erhvervslivet:

»Normalt tager ansøgerne en testpartner med, som er en stor virksomhed eller et universitet, der siger god for dem. Men hvis du har et forbrugerprodukt og tager to venner med, som siger, at ‘det er en virkelig god idé’, så er det lidt svært at arbejde med,« fortsætter hun.

Derfor lancerede Markedsmodningsfonden tidligere i år tilbuddet om at få medfinansiering, hvis man lykkes med at crowdfunde sit produkt med minimum 250.000 kr., eksempelvis via Kickstarter. På den måde lader fonden brugerne om at validere produktet i stedet for selv at skulle gætte sig frem.

»Crowdfundingplatformen validerer markedspotentialet for produktet, så der har fonden fået en unik mulighed for at sikre sig, at der er stor markedsinteresse for de forbrugerrettede produkter, der ansøger fonden om medfinansiering,« siger Pernille Munk Nielsen.

Alle kan ansøge om medfinansiering, så længe de har en dansk virksomhed med det, der svarer til minimum to fuldtidsansatte, og har i sinde at crowdfunde deres produkt. Bliver de godkendt, har ansøgerne et halvt år til at indsamle 250.000 kr. eller mere, hvorefter de kan blive medfinansieret af fonden for mellem 250.000 kr. og 1,4 mio. kr. Fonden topper op på de penge, som iværksætterne har indsamlet via crowdfunding-kampagnen.

Pengene skal primært gå til test og tilpasning af produktet og ikke til selve produktionen.

»Crowdfunding-potentialet er stort, og det giver mening for mange at gå den vej igennem. Men der er mange, som knækker nakken undervejs, fordi de ikke har midler til at gøre det ordentligt,« siger Pernille Munk Nielsen og fortsætter:

»Tilskuddet kan være med til at sørge for, at man når sin tidsplan, så man har ekstra midler, hvis produktionen går galt, og så man har mulighed for at teste produktet, inden man sender en stor batch ud. Det er en løftestang for at give succes, så man leverer et ordentligt produkt til tiden.«

Tilskuddet er dog ikke kun begrænset til fremtidige projekter. Også tidligere crowdfunding-succeser har mulighed for at ansøge om det.

»Vi går ind for, at man ikke skal være firkantede embedsmandstyper herude,« siger Kristine Pontoppidan.

Læs også: Dansk spilfirma ramte pludselig rigtigt på Kickstarter: Kom i mål på en nat

Crowdfunding-ninja: Mange misforstår konceptet

Selvom der er få krav til tilskuddet fra Markedsmodningsfonden, kan det være svært at nå at indsamle over 250.000 kr. på crowdfunding-kampagnen.

Historisk har der ifølge Erhvervsstyrelsen kun været mellem 10-15 danske projekter, der har haft succes med at indsamle et højere beløb. Et af de mest kendte er det trådløse HDMI-stik Airtame, som tog den europæiske rekord for største crowdfunding-indsamling på IndieGoGo med knap 10 mio. kr.

Læs også: Danske it-iværksættere sparer millioner på et kendt Dyne-Larsen-trick

Men langt størstedelen kommer aldrig ud over rampen og går i stedet i glemmebogen.

»Statistisk set er det meget få, der bliver til noget. Det skyldes mest, at der er rigtig mange dårlige danske kampagner,« siger Kristine Pontoppidan.

»De har misforstået konceptet og tager det ikke seriøst nok. Enten har de ikke lavet deres forarbejde godt nok, eller også passer deres produkt slet ikke til reward-baseret crowdfunding,« siger hun med henvisning til den type indsamling, hvor alle donorerne modtager en tidlig version af produktet som belønning for støtten.

Læs også: Fejlslagen crowdfunding-kampagne blev til verdenskendt app til blinde

Det er især svært at rejse penge, hvis man bare søger støtte til at starte virksomheden eller til noget virksomhedssoftware, som man ikke let kan omsætte til en belønning, som folk er interesserede i.

Men for forbrugerprodukter som computerspil, hardware og andre opfindelser er det en oplagt mulighed, fortæller crowdfunding-ninjaen, der også mener, at det kan være med til at finde ‘den næste Skype’. Noget, der er hårdt brug for i iværksættermiljøet.

»Vi er rigtig dygtige til at lave b2b-software (forretningssoftware, red.) i Danmark. Men generelt når vi taler om iværksætteri og Danmarks styrkeposition, er vi ikke rigtig kendte, fordi det hele er b2b - det er ikke Skype og de andre store brands,« siger hun.

Der er allerede et par eksempler på nogle lovende succesfulde danske crowdfunding-projekter. Det trådløse lydsystem Audiocase indsamlede i februar knap 300.000 kr. på Kickstarter, og smartphone-vindmåleren Vaavud har hele to gange haft succes med at indsamle adskillige hundredtusinde kroner, ligeledes på Kickstarter.

»Det er sådan nogle typer, som ligger mange kræfter i kampagnen og ved, at det koster blod, sved og tårer. Der er ikke noget, der hedder gratis penge,« siger Kristine Pontoppidan.

Det er et krav til de iværksættere, der vil søge om medfinansiering til deres crowdfunding, at virksomheden har et potentiale til at skabe både vækst og arbejdspladser i Danmark.

Markedsmodningsfonden giver hvert år 135 mio. kr. til medfinansiering af crowdfunding-projekter samt to andre typer af investeringer. Der er tre ansøgningsrunder om året, og den første fandt sted i marts tidligere i år og talte altså kun syv ansøgere. Næste ansøgningsfrist er den 18. august 2015, og her vil vinderprojekterne blive udvalgt til november. Læs mere om tilskuddene her.

Opdateret den 08. maj 2015 kl. 14:47 med præcisering af, hvordan Markedsmodningsfonden udvælger idéer at støtte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Jünckow

Det bliver sværere og sværere for små virksomheder at få success med crowdfunding efterhånden som det er blevet mere og mere professionaliseret. Crowdfunding idag er mere et markedsføringstiltag som kræver en masse professionelt indhold (video produktion og koncept-materiale) og en masse tid og energi at få success med.

Det er nærmest et fuldtidsarbejde og svært at gennemføre for små 1-2 mands virksomheder uden budgetter eller erfaring, på et stadie hvor virksomheden formentlig stadig helst vil bruge deres tid på produkt-udvikling.

Jeg kan godt forstå Markedsmodningsfonden synes at det er lettere at "outsource" beslutningen om hvem der skal investeres i til "crowden", men problemet er at det er få iværksættere der har ressourcerne til at gennemføre markedsføringen af crowdsourcing hvis midler i 1 mio. kr størrelsesordenen er noget man betragter som mange penge (så er kassen formentlig stortset tom i forvejen...)

Derfor synes jeg man rammer noget skævt med dette tiltag og det er måske også årsagen til de få ansøgere - der må være bedre måder at hjælpe små virksomheder igang på end at lokke dem ud i at bruge en masse kræfter på crowdfunding. Det er altså så langt fra heller ikke alle idéer der egner sig til at gå den vej.

Rene Madsen

Derfor synes jeg man rammer noget skævt med dette tiltag og det er måske også årsagen til de få ansøgere - der må være bedre måder at hjælpe små virksomheder igang på end at lokke dem ud i at bruge en masse kræfter på crowdfunding. Det er altså så langt fra heller ikke alle idéer der egner sig til at gå den vej.

Hvis man skabte nogle rammervilkår for små virksomheder, så ville det løse sig selv. Der er ikke behov for at vi som samfund smider penge ud i opstartsvirksomheder til højre og venstre.

Det som der er behov for er at gør det nemt at komme i gang og nemt at komme ud af, hvis man konstatere at ens projekt ikke kan blive til noget.

Martin Jünckow

Det er jeg helt enig i, men det kræver politiske tiltag som nok ligger noget udenfor Markedsmodningsfondens område.

Personligt så jeg meget gerne man gjorde noget ved beskatningen - det var der vi var tæt på at drukne da vi startede op for en 4 år siden. Det er især urimeligt at man skal betale forskudsskat af penge man ikke har tjent endnu - for vores lille virksomhed var det næsten et dødsstød fra SKATs side af, men vi formåede heldigvis at klare det med lidt hjælp fra banken.

Skattesystemet i Danmark er helt klart designet til at man er lønslave og det synes jeg er der vi har den største udfordring.

Christian Nobel

Hvis man skabte nogle rammervilkår for små virksomheder, så ville det løse sig selv. Der er ikke behov for at vi som samfund smider penge ud i opstartsvirksomheder til højre og venstre.

En af de største hurdles er at det offentlige er totalt lukket land for små- og opstartsvirksomheder.

Det offentlige er blevet en lukket klub hvor den eneste adgang er gennem det bundkorrupte SKI system, eller eventuelt via udbud, hvor man behændigt sørger for at parametre som firmaets totale størrelse, eller overskud de sidste 3 år, er afgørende

På den måde vil det store firma med i alt 1.000 ansatte per automatik vinde, selv om der så kun reelt er en fagperson, og opstartsvirksomheden der ikke kan vise tre års regnskab er også dømt ude, selv om den kunne levere et produkt meget billigere og bedre.

Dermed sørger det offentlige på bedste beskub for at det kun er vennerne der kan få offentlige ordrer.

Hvis man endelig skulle være så heldig at slippe gennem nåleøjet, så er det offentlige som regel også en enormt dårlig betaler, hvilket desværre ikke gør tingene nemmere, da bankerne jo mener at regningen for deres pyramidespil skal betales af de små "kunder".

Og uden hjemmemarked er det enormt svært at eksportere - men hvem bekymrer sig om den slags småting når vi står med hvidvinsglasset og klapper hinanden på ryggen på skatteborgernes regning.

David Nielsen

Hvordan søger man i fonden for bedre rammevilkår for alle?

Politikerne har det med at opfinde alle mulige fake ordninger for at prøve at undgå det som iværksættere egentlig efterspørger...

her endnu et eksempel i den lidt dyrere ende - en mia om året i offentlig beskæftigelsesterapi for djøffere:

http://www.b.dk/nationalt/ivaerksaettere-offentlig-raadgivning-er-spild-...

Thomas Andersen

Crowdfunding my a**. Det er stortset umuligt at blive set på Kickstarter, med mindre man er kendt i forvejen, eller er meget langt i sine prototyper.

Desuden syns jeg osse det virker til at det skal være gadgets, før folk er interesseret.

Christian Nobel

Desuden syns jeg osse det virker til at det skal være gadgets, før folk er interesseret.

Præcis.

Der er ingen der er interesseret i crowdfunding af f.eks. en ny ble til sygepleje, et filter til processpildevand eller et it-system der kan rationalisere hint eller dette i det offentlige osv.

Så endnu et spild med offentlige midler, i stedet for man vendte bøtten helt om, dvs. gav bedre rammevilkår, forbød SKATs klapjagt på små virksomheder (og stillede de store til ansvar, læs CSC et al, som er skyldige i at der tabes milliarder i ikke indkasseret skat pga dårlige systemer), lavede rammer for bankers ublu gebyr og rente politik, åbnede for at iværksættere kunne levere til det offentlige etc, etc.

I virkeligheden ville det allerbedste nok være at nedlægge alle de der totalt misforståede råd, fonde, centre mv. hvor folk der aldrig været andet end ansatte skal fortælle andre om hvordan man skal starte en virksomhed - det ville spare samfundet for mange milliarder om året, men selvfølgelig, så ville det betyde at nogle af djØF vennerne ikke kunne sidde og gnave ben.

Bent Jensen

Og en diktatorisk offentlig tilgang til det, er vel dømt til at fejle, da det går imod ånden og ideen i måden at finansiere på.

"Det er et krav til de iværksættere, der vil søge om medfinansiering til deres crowdfunding, at virksomheden har et potentiale til at skabe både vækst og arbejdspladser i Danmark."

Det gør det vel allerede brugt flere penge på at administrere, og lave loven, end på udbetaling. Det har så givet nogen arbejdspladser i Danmark, det vil et salg af enheder også, postbudet skal vel også penge.
Men var budskabet ikke, at der ingen krav var, borset fra de mange som betyder der kun er 7 ansøger.

Der skrives også at det er svært at rejse penge ved Crowdfunding. Det forstå jeg så også godt når man ser kvaliteten af nogen af projekterne. Internet bruger, eller den samlet bruger skare=Crowd er klogere end banker og investorer som i dot.com dagene hoppet med på vognen, og sponsoret enhver dårlig ide. Eller folk som bare vil bruge AFP.

Men skal vi igen til at høre om det iværksættermiljøet, der ikke har nok viden.
Hvis man har en god ide, teknisk viden og lidt ild i røven, vil man komme langt. Men det er stadig ikke sikkert, man vil scorekassen og komme til at side i Spanien og drikke marguerite efter 1 år, som det lyder til er målet for de fleste.

Specielle ting og dimser, er nok ikke det man skal søge efter midler til Crowdfunding, det hedder en bank, eller investorer.. Det er ikke sexet nok, og ikke stedet. Crowdfunding er jo ikke en bank, men et sted hvor gode ideer kan få mulighed for at udvikle sig, hvor en bank typisk ville sige nej

Tobias Skytte

Nej, og det kunne Facebook og Google heller ikke.

Som andre også har påpeget er det mest 'gadgets' der passer godt ind i crowdfunding. Så vi kan konkludere at markedsmodningsfonden kun vil investere i gadgets.

I øvrigt er det pudsigt at de er 'med på noderne' ved at sætte crowdfunding som et kriterie, men samtidig er de håbløst gammeldags ved at have kravet om min 2 fastansatte medarbejdere. Det er fuldt muligt at skabe en sucessfuld gadget-virksomhed med bare 1 mand (på deltid?). ALT kan outsources, designet af gadget'en, produktionen i Kina, fullfillment (dvs. lager og distribution) med f.eks. Amazon, kundesupport til Indien osv. osv. En moderne gadget-virksomheds success (eller vilje til success) skal ikke måles i antal medarbejdere, det er et gammeldags kriterie.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize