Folketingspolitikere nervøse for cyberangreb

Efter henvendelser fra bekymrede folketingspolitikere har Folketingets formand holdt møde med Center for Cybersikkerhed.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), har fået flere henvendelser fra bekymrede politikere, der savner rådgivning om sikker brug af it-udstyr.

Det skriver Børsen på baggrund af et Ritzau-telegram.

Derfor holdt Pia Kjærsgaard i sidste uge et lukket møde med alle Folketingets it-ordførere, gruppeformænd og Center for Cybersikkerhed, som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste.

»Når jeg får henvendelser fra folketingsmedlemmer, der føler sig usikre på situationen, så skal jeg jo gøre, som jeg gjorde, og holde et møde,« siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Hun kan ikke fortælle, præcis hvad der blev drøftet på mødet, men hun forklarer, at emnet dagligt bliver diskuteret på gangene på Christiansborg.

»Medlemmerne forholder sig meget fornuftigt. Det er også derfor, vi taler sammen og taler meget om det. Det er ærgerligt, at der bliver større og større usikkerhed om ting, der netop skulle hjælpe os i hverdagen - altså vores iPad, computer og iPhone,« siger hun til Ritzau ifølge Børsen.

Grund til bekymring

Chef for efterretningstjenesten Lars Findsen har i et nyligt interview med Politiken fortalt, at Danmark er i stor risiko for at blive ramt af cyberangreb, især i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

»Det er en trussel, vi forbereder os på at imødegå i Danmark, i takt med vi nærmer os et folketingsvalg. Vores vurderinger er grundlaget for en bred dialog – også med partierne og Folketingets medlemmer – om truslen. Det er et tema, som regeringen ser med stor alvor på,« siger Lars Findsen til Politiken.

Center for Cybersikkerhed har netop udgivet sin årlige trusselsvurdering, hvor det slås fast, at den generelle cybertrussel mod Danmark fortsat er ‘meget høj’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
Anne-Marie Krogsbøll

" hun forklarer, at emnet dagligt bliver diskuteret på gangene på Christiansborg."

Og derfor beslutter vi at sætte fuld fart på den yderligere digitale vækstdagsorden - med hovedet under armen i henhold til dataslaveminister Mikkelsen, hvor hele befolkningens tilværelse bliver mere virkelig i diverse registre end i det virkelige liv, og hvor al vital infrastruktur så vidt muligt lægges i skyen - så kan vi hente vores rene vand og varme i vinterkulden der ...

Martin Sørensen

Løsningen er ikke at vi skal droppe al IT og leve som hulemænd, men jeg synes at det er godt at der nu kommer mere fokus på problemet. Man kan ikke bare købe en 'sikkerhedspakke' til sine elektroniske dimser og så blindt gå på nettet uden at risikere angreb eller tab af data, sådan som mange har gjort i de sidste mange år. Sådan fungerer virkeligheden ikke. Vi har brug for internettet, vores telefoner osv. og det har gjort vores samfund rigere, men vi skal opføre os fornuftigt, tage de fornødne forholdsregler og alligevel forvente at det vil gå galt ind i mellem. Det handler om at vi kan minimere skaden når det går galt, og der er det vigtigt at der også kommer teknologiske løsninger på banen som kan sikre dette.

Vores samfund bliver mere og mere afhængigt af velfungerende IT, og der er det vigtigt at der bliver bred politisk fokus på at sikre at vores infrastruktur er nogenlunde sikret. Igen, vi kan ikke forhindre angreb og nedbrud 100%, men vi kan gøre en hel del for at sikre at omfanget bliver så lille og kortvarigt som muligt når situationerne opstår.

Jeg er overbevist om at det ikke er et spørgsmål om 'hvis', men rettere 'hvornår' og 'hvor slemt' vi ser et større IT-infrastruktur-angreb herhjemme. Vi har allerede oplevet flere lokale angreb som det der f.eks. ramte Mærsk, så det er bare et spørgsmål om at nogle har større intentioner og koordinerer et samlet angreb på flere større instanser på samme tid. Det kan sagtent lade sig gøre hvis man bare har viljen og ressourcerne til det (kræver måske lidt mere end en tråd på 4chan kan mønstre, men måske det kan vise sig at være simplere end først antaget).

Jesper Frimann

Man ligger jo desværre, som man har redt. Behovet for politisk micromanagement og total kontrol, har jo endnu engang skadet den saglighed og faglighed, der skal til for at løse en problemstilling, der er reel, aktuel og presserende.
At placere ansvaret/kompetencen for offentlig IT under FE, er cirka lige så smart som at flytte sundhedsministeriet ind samme sted, fordi vi jo kan blive angrebet med biologiske våben.

// jesper

Henrik Madsen

Politikerne ved altså godt at der er problemstillinger i forbindelse med digitaliseringen, men alligevel skal alt det her digitalisering bare presses ned i halsen på Hr. og Fru. Danmark.

Alle skal have NemID og alle mulige oplysninger skal partout lægges online.

Man kunne godt snart, i sit stille sind, ønske at en hacker fik hacket sig vej til dybt personlige oplysninger om politikerne (lægejournaler, skatteforhold, låneforhold osv.) og smidt dem på nettet.

Politikere har nemlig ofte svært ved at se logikken, med mindre det er dem selv det "går ud over".

René Nielsen

Jeg er helt enig. Nogen gange kunne man ønske sig at en bred vifte af folketingets politkere blev gennemhacket - på tværs af partiskel. Alt fra deres nøgenbilleder, til cpr nummer, adresser, nemid og andre fortrolige oplysninger skulle ud på nettet.

Det er ikke fordi at jeg ønsker dem noget ondt, men det er et voldsomt problem, at IT, er det politiske område som er allerlavest politisk prioriteret.

Der er rigtig meget sikkerhed indbygget i, ikke at have oplysninger på nettet. I den fysiske verden kommer en russisk/kinesisk hacker ikke lige forbi et CPR register, kørekortsregister og lignende, uanset de svagheder softwaren måtte rumme. Men i den logiske verden hvor alt er online på internettet - er alt tilgængeligt for alle som enten har nøglen eller en svaghed

Og det er et politisk ansvar, at disse oplysninger overhoved kom “på nettet”. Og det er netop kernen - at folketingets politikere ikke fatter de risici/konsekvenser deres beslutninger har.

På mange måder minder folketingets politikere om de teenagere som i stor stil nu afventer en dom ved domstolene for deling af børneporno. De tænkte hellere ikke over de langsigtede konsekvenser af deres handlinger og at deres handlinger er irreversible både for offeret, men også for dem selv.

Iøvrigt kan jeg ikke se problemet med hacking af et dansk valg. Det er blot at pålægge sociale medier omvendt bevisbyrde for, at budskabet ikke er en del af en fremmedfinansieret valgkamp og straksbøder i gigantstørrelsen, for hver enkel overtrædelse.

Så skal facebook nok finde ud af systemer som dynamisk udelukker hacking af valgbudskaber og formentlig nok også en lille “prisstigning” på den slags budskaber.

Chresten Christensen

Ja! man undre sig når der sker, en internet sikkerheds event, så løber idioterne(politiker og pressen) rundt i cirkusset, og spørger DJØF’er og spioner(FE) om hvad , hvorfor og hvordan, men ikke dem der ved noget om det ??? i hvert-tilfælde ikke nogen faglige relevante personer. Men det er hvad hysteri cirkusset , er blevet til.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017