Folketinget tvivlsomt orienteret om PROASK-skandale

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Folketinget stod uden information om problemerne med Arbejdsskadestyrelsens it-system PROASK i 15 måneder.

Det skandaleramte it-system PROASK har længe været i problemer, men folketinget har i en 15 måneder lang periode fra januar 2012 til april 2013 slet ikke været orienteret om udviklingen, skriver Berlingske.

Det til trods for, at Folketingets finansudvalg i 2008 blev lovet løbende opdateringer om sagen, og den udviklede sig dramatisk i netop de 15 måneder, hvor folketinget ikke blev orienteret. Korrespondancer mellem Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser at orienteringer flere gange er blevet forberedt, men standset.

Blandt andet viser en korrespondance mellem de to myndigheder, at en medarbejder i Beskæftigelsesministeriet i marts 2013 skrev til ministeriet, at »vi efterhånden er nået dertil, at vi snarest må orientere Finansudvalget på ny. Det skal især ses i lyset af, at der efterhånden er gået godt et år siden sidste orientering, og at der siden da er sket væsentlige ændringer i systemet,« skriver Berlingske.

Svaret fra en ledende medarbejder i Arbejdsskadestyrelsen lyder:

»Vi kan vel ikke fortælle finansudvalget, at vi medio april muligvis får en anbefaling om at skrotte PROASK? Jeg anbefaler derfor, at vi først orienterer finansudvalget ultimo april,« skriver Berlingske.

Det nye sagsbehandlingssystem PROASK skulle oprindeligt gøre sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen mere effektiv og mindske sagsbehandlingstiden væsentligt, men i stedet har systemet nu kostet staten 164 mio. Kr. Derudover anbefaler konsulenthuset Deloitte nu at skrotte systemet fordi, det ikke bliver lige så effektivt som det tidligere system fra 1991.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjørn Anker-Møller

Det er vist ren symptom-analyse at kigge på den manglende orientering. Selv om man tit kunne ønske en større faglighed i Folketing og Finansudvalg er det ikke rimeligt at forlange, at de kan få havarerede IT-projekter på ret køl igen.

Et projekt som PROASK må have en ejer, der løbende følger udviklingen og holder den op mod de overordnede målsætninger - som den pågældende ejer naturligvis har et stort engagement i og derfor følger tæt. Denne ejer kan vel kun være Arbejdsskadestyrelsen, og det må være der vi søger årsagen til forliset: Var PROASK et påtvunget initiativ som man reelt ikke ønskede, kunne man ikke etablere den nødvendige dialog mellem brugere og udviklere, ...? Det er da meget mere interessant end at embedsmænd prøver at skjule dårligt nyt og fralægge sig ansvar.

  • 1
  • 0
Niels Henrik Sodemann

Et projekt som PROASK må have en ejer, der løbende følger udviklingen og holder den op mod de overordnede målsætninger - som den pågældende ejer naturligvis har et stort engagement i og derfor følger tæt. Denne ejer kan vel kun være Arbejdsskadestyrelsen, og det må være der vi søger årsagen til forliset:

Hvis årsagerne til problemerne findes andre steder end i manglende orientering mellem embedsmænd, er det imperativt at vi får undersøgt disse, således at der ikke sker gentagelser fremadrettet.

Der er rigtig mange sagsparter som ministerie, styrelse, rådgivere, leverandører etc. etc. herunder bla. Rigsrevisionen, som bla. har udmeldt at "Der kommer ikke flere IT-skandaler" (se: http://www.b.dk/tech/rigsrevisionen-der-kommer-ikke-flere-it-skandaler) og dermed er blevet sasgpart, da man således har tilsidesat sin tilsynspligt.

Ideen om en it-havarikommission (se bla. http://bizzen.blogs.business.dk/2014/02/23/lad-os-fa-en-it-havarikommiss...) må da være tidens bedste bud på en objektiv, uafhængig instans til at klarlægge hvad der egentligt er gået galt.

  • 4
  • 2
Claus Jacobsen

Problemet er jo bare at der under ingen omstændigheder må kunne placeres et endegyldigt ansvar. Det er politikerne der skal godkende et sådan foretagende, og hvis de gør, saver de samtidig den gren over de selv sidder på. Det ved vi jo udmærket godt ikke kommer til at ske.

I stedet kigger man på fuldkommen ligegyldige parametre som man er sikker på vil give et "broget" billede af forløbet og der ikke vil kunne placeres noget ansvar.

  • 5
  • 0
Lars Severin Klausen

Det er jo ikke så svært at placere ansvaret! Når man i over 2 år har ladet et projekt "sejle" uden reelt at gribe ind, kan ansvaret kun placeres et sted, hos direktøren i Arbejdsskadestyrelsen.

Det er på høje tid, at cheferne i det offentlige træder i karakter, og erkender at de ikke kan fralægge sig ansvaret for, at de store IT- og forandringsprojekter der skal sikre at de kan administrere effektivt og i overensstemmelse med lovgivningen, leverer de ønskede resultater.

Der er ingen større projekter hverken i den offentlige eller den private sektor, der ikke på et eller andet tidspunkt løber ind i problemer/udfordringer af den ene eller anden art, men det er her ledelsen skal træde i karakter og sikre, at projektet kommer videre med et klart fokus på realisering af de forretningsmæssige gevinster, og ikke i måneds- eller årevis hænger fast i afklaringer af teknisk/organisatorisk karakter.

De færreste projekter kommer i reelle langvarige problemer på grund af teknik eller metoder, men i de fleste tilfælde på grund af dårlige og/eller manglende beslutninger i ledelsen.

  • 0
  • 1
Niels Henrik Sodemann

Det er jo ikke så svært at placere ansvaret! Når man i over 2 år har ladet et projekt "sejle" uden reelt at gribe ind, kan ansvaret kun placeres et sted, hos direktøren i Arbejdsskadestyrelsen.

Ja, ansvaret er til at placere.

Arbejdsskadestyrelsen / direktøren i har omgivet sig med de ypperste rådgivere, samt Kammeradvokaten ift. at træffe de nødvendige beslutninger. De første spadestik i projektet må være taget omkring 2004. Der må da være et eller andet, der er gået galt frem til at det er begyndt at ”sejle” i de seneste 2 år.

Så, hvad er så gået galt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere