Folketinget slækker stram styringen af digital tinglysning - efter 754 millioner kroner

29. oktober 2012 kl. 12:261
Tre år efter digital tinglysning blev taget i brug, stopper Folketingets tætte kontrol med projektet. Den samlede regning blev på 754 millioner kroner, men investeringen giver store besparelser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det var en vaskeægte it-skandale, da det blev taget i brug og i løbet af kort tid førte til månedlange ventetider - og dermed store ekstraomkostninger - for tusindvis af danskere, som købte og solgte ejendom.

Digital tinglysning trak fra lanceringen i september 2009 og lang tid frem store overskrifter i medierne, fordi der ikke var afsat kapacitet nok til de sager, som skulle behandles manuelt. På grund af blandt andet scannere, der gik i stykker, dårlige brugergrænseflader, manglende test og fatale fejlskøn blev antallet af sager, som systemet ikke selv kunne klare automatisk, nemlig meget større end forventet.

Men nu kører den digitale tinglysning som smurt i olie. Og siden den store lancering med tinglysning af ejendom, er de tre mindre omfangsrige tinglysningsbøger, for biler, andelsboliger og personer, også blevet digital. Derfor stopper folketingspolitikerne nu den tætte kontrol med projektet, efter seks år med løbende statusrapporter til Folketingets finansudvalg.

Det fremgår af et aktstykke til udvalget, som altså bliver det sidste om digital tinglysning, politikerne i finansudvalget får.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag bliver 99,9 procent af tinglysningerne klaret inden for de 10 dage, som borgeren har krav på, og 76 procent af alle sager kører igennem automatisk på få sekunder. I årene før tinglysningen blev digitaliseret, var det kun mellem 85 og 95 procent af sagerne, som blev ordnet på højst ti dage, pointerer Justitsministeriet.

I den afsluttende status bliver de samlede udgifter til digitaliseringen også gjort op. Det oprindelige budget lød på 488 millioner kroner, men endte på grund af forsinkelser og andre problemer faktisk på 754 millioner kroner.

Heraf gik 119 millioner til at holde fast i de sagsbehandlere, som ellers var opsagt, men som der alligevel var brug for, da digital tinglysning blev forsinket med halvandet år. Indscanning af papirtinglysningsbøger kostede 192 millioner kroner.

Men som Version2 tidligere har skrevet, giver overgangen fra manuel til automatiseret og digitaliseret tinglysning også en solid besparelse hvert år på omkring 100 millioner kroner, ligesom udgifterne til driften af it-systemet går op med tidligere it-driftsomkostninger.

Dermed vil besparelserne hvert år lune på statens bundlinje, så snart udgifterne til at skifte fra analog til digital tinglysning er betalt.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. oktober 2012 kl. 12:10

I dag bliver 99,9 procent af tinglysningerne klaret inden for de 10 dage, som borgeren har krav på, og 76 procent af alle sager kører igennem automatisk på få sekunder. I årene før tinglysningen blev digitaliseret, var det kun mellem 85 og 95 procent af sagerne, som blev ordnet på højst ti dage, pointerer Justitsministeriet.