Folketinget opruster værn mod cyberangreb

Illustration: Christoffer Regild / Folketinget
Flere nye tiltag skal sikre, at Folketinget ikke lige så let bliver ramt af cyberangreb. Det drejer sig blandt om, at partierne nu vil advare hinanden, hvis de bliver udsat for hacking eller it-kriminalitet.

Partierne i Folketinget har besluttet at udvide en aftale om at advare hinanden, hvis de bliver udsat for hacking eller it-kriminalitet.

I en pressemeddelelse fra Folketinget fremgår det, at alle opstillingsberettigede partier nu også skal advare hinanden, selvom man er mellem valg, hvilket er en udvidelse i forhold til den oprindelige aftale, der blev indgået sidste år.

Læs også: Ups! Folketing, ministerier og efterretningstjenester misser deadline for krav til it-sikkerhed

Folketinget har også skruet op for it-sikkerheden blandt medlemmerne, der, når de rejser til lande, hvor der er en høj risiko for cyberkriminalitet, skal bruge særligt udstyr, der bliver tjekket og 'renset', når de kommer hjem igen.

Derudover tager Folketinget snart et aflytningsikret lokale i brug. Det skal først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der kan være sager af sikkerhedspolitisk betydning på dagsordenen.

Læs også: Slut med telefoner når Udenrigspolitisk Nævn mødes

Henrik Dam Kristensen, Folketingets formand, udtrykker glæde over aftalen, der skal »værne demokratiet«. Han mener, at aftalen er udtryk for tillid mellem partier, der »har et fælles ønske om en fair politisk debat uden misinformation«, lyder det.

Han fortæller også, at der er en høj risiko for cyberangreb mod Danmark, og kalder de nye initiativer 'rettidig omhu'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Louise Klint

..?

Det overrasker mig alligevel, at Folketinget først nu får et aflytningssikret lokale. Det er jo ikke ligefrem en ny problemstilling.

Måske husker du emnet fra din samfundsfagsundervisning engang?

Ellers viser DR en glimrende lille spændingsserie om statslig spionvirksomhed i 1970’ernes DDR, før murens fald. Se med her: https://www.dr.dk/drtv/serie/braendpunkt-berlin_142153

  • 5
  • 0
#2 Claus Bobjerg Juul

Derudover tager Folketinget snart et aflytningsikret lokale i brug

Hvem har så bygget/fremstillet det lokale?

Et tysk firma der bruger nordkoreanske slaver, eller en danske entreprenør der anvender tvivlsomme personer, der måske er af russisk afstamning?

  • 5
  • 0
#3 Martin Rasmussen

Nu tror jeg ikke at de folk som ønsker at aflytte disse møder, har noget imod at man skriver offentligt om det nu aflytningssikrede kommende lokale; service er vel service? Men at tro at man kan have et lokale som bliver ved med at være aflyningssikret, er godt nok naivt; Med mindre de vil have relevante myndigheder til at 'sweepe' rummet, før hver møde af betydning? Men! Held og lykke, med at have et af de mest åbne instutioner, uden størrer adgangskontrol, til nu at være beskyttet mod aflytning..

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere