For at kunne streame møder og debatter i Folketinget på flere forskellige enheder vil Tinget nu have en anden løsning end den nuværende Flash-player-baserede videoplatform. Tjenesten er netop sendt i udbud, så danskerne fremover kan følge med i, hvad der sker i Folketinget, både via computer og mobil, skriver Folketinget i et udbud.
Siden 2009 har alle med adgang til nettet og Flash kunnet streame for eksempel samråd og møder både direkte og on demand.
Folketinget har for nylig fået nyt responsivt design, og den nye player skal passe dertil. Derudover skal den kunne indhente samtlige af de optagelser, der ligger siden 2009, og integrere dem, således at man stadig vil kunne se dem fra den nye player. Playeren skal desuden kunne spole samt optage med realtid.
Ifølge udbudsdetaljerne er der et budget på 3,5 millioner kroner uden moms.
Fristen for at byde er 12. juli denne sommer.
Vil du læse mere om udbuddet, kan du finde oplysningerne her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.