Folkeskolens test-skandale: Certifikat-bommert skyld i Cowis seneste nedbrud

En manglende opdatering af sikkerhedscertifikatet var skyld i nedbruddet i de internetbaserede nationale test i folkeskolen. Ellers kører løsningen fint nu, lover Cowi.

Da den nationale test-løsning fra Cowi torsdag den 22. april gik i sort i et kvarter, bredte de opgivende miner sig i klasselokalerne, hvor eleverne måtte opgive den test, de var i gang med, og timen var spildt.

Forud er nemlig gået en problematisk start, hvor Cowi efter lancering måtte tage it-løsningen offline i to uger for at rette op på kapaciteten, der ikke passede til mange tusinde skoleelever på én gang.

Men det korte nedbrud hænger ikke sammen med belastningsproblemerne, forsikrer Knud Erik Christensen, direktør for økonomi og management i Cowi.

»Det havde ikke noget med applikationen eller systemet at gøre. Det var et sikkerhedscertifikat, vi desværre fik opdateret for sent. Det var en menneskelig fejl, men nu gælder certifikatet de næste to år,« forklarer han.

Sikkerhedscertifikatet er nødvendigt for at kunne sende krypteret trafik over internettet, så da systemet registrerede, at certifikatet var forældet, gik det ned. Det nye certifikat var dog blevet købt ind, men var bare ikke blevet taget i brug, så et kvarter efter var test-programmet igen online.

Er alle driftsproblemer så løst nu, siden I havde problemer i marts?

»Ja, det ser sådan ud. Vi har haft 350.000 test igennem siden da, med succes, og der har ikke været problemer med driften. Så der er ikke noget, som tyder på, at der bliver problemer fremover. Vi er trygge ved driften nu, og systemet har vist sin robusthed,« siger direktøren.

På en typisk dag tager 20.000 skoleelever en af de mange forskellige nationale test, som Cowi har udviklet i samarbejde med softwarefirmaet @ventures. Testene fungerer som et evalueringsværktøj, så eleverne kan afprøve deres niveau i forskellige fag, og er obligatoriske på mange klassetrin.

Læs mere om Cowis problemer med it-løsningen til de nationale test i avisen Ingeniøren på torsdag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#13 Benn Christensen

Er det ikke her, den ansvarsfulde offentlige institution fyrer en utilstrækkelig leverandør?

Nu er det jo ikke gratis at skifte driftleverandør og man har ingen garanti for at man ikke vil opleve nedbrud hos en ny driftleverandør.

  • 0
  • 0
#14 Jens Christensen

Præcis: "Han betegner servernedbruddet som noget, der var uden for Cowis kontrol. Derfor vil det også kunne gentage sig. »Vi kan ikke afvise, at der sker noget, som ikke er vores skyld,« siger Knud Erik Christensen til Politiken."

Når de nu kommer med udtalelsen "Det var et sikkerhedscertifikat, vi desværre fik opdateret for sent", er troværdigheden endnu en gang parkeret godt under gulvbrædderne. Det er galt nok, at de er amatører, men skal vi også acceptere at de er løgnere?

...men det er selvfølgelig kun en løgn, hvis man bliver taget i det...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere