Folkeskolens it-fag svæver i uvished
Det er uafklaret, hvad der i fremtiden skal ske med folkeskolens it-fag, teknologiforståelse.
Det skriver Computerworld.
Læs også: Ny forskning: iOS-apps sporer dig måske stadig, trods Apples privacy-stramning
Faget blev afprøvet både som et selvstændigt fag i folkeskolen og integreret i eksisterende faget i et forsøg, der løb fra 2018-2021. I alt deltog 46 skoler. Formålet var at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen med henblik på, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.
Da evalueringen af forsøget lå klar i oktober sidste lød det blandt andet fra lærere og elever, at de opfattede faget som en vigtig og relevant faglighed i folkeskolen.
I dag skriver Børne- og Undervisningsministeriet til Computerworld, at regeringen ikke er afklaret med, hvordan teknologiforståelse i fremtiden skal indgå i den danske folkeskole.
»Børne- og Undervisningsministeren har i regi af Sammen om Skolen påbegyndt drøftelser, og har planlagt en større inddragelsesproces, hvor det bl.a. kan diskuteres, hvordan teknologi og en stribe andre nye og mere praktisk-orienterede fag kan indgå i undervisningen i folkeskolen,« skriver ministeriet til Computerworld.
