Fra starten af dette skoleår skal alle kommuner have påbegyndt udbredelsen af en digital læringsplatform på skolerne. Det er nemlig et krav, som er aftalt mellem KL og regeringen i en ambition om at øge digitaliseringen af folkeskolen.
I en kronik i Aarhus Stiftstidende stiller lærer Gunni Østergaard Pedersen, Ellevangskolen i Aarhus, spørgsmålet, om der overhovedet er behov for mere it af den art:
»Før det blev meldt ud, har jeg ikke hørt en eneste lærer efterlyse dette redskab. Ikke en eneste forældre har ytret et ønske, og ingen elever har på noget tidspunkt oplevet et behov,« skriver Gunni Østergaard Pedersen i kronikken.
Version2 kunne for nylig fortælle, at Aarhus Kommune har valgt KMD som leverandør af KHD Educa Læring.
Ifølge beskrivelsen fra kommunen og KMD vil eleverne kunne arbejde digitalt med faglige forløb, dele materialer og evaluere deres udbytte, 'så de bliver endnu mere aktive medspillere i egen læring'.
Og samtidig kan pædagogiske medarbejdere dele forberedelse, læringsforløb og undervisning i platformen, der også opsamler viden om den enkelte elev digitalt. Det skaber overblik og kan danne baggrund for tidlige og forebyggende indsatser samt datainformeret ledelse på skolerne, mener parterne.
'Produktet er ikke færdigt'
Men Gunni Østergaard Pedersen antyder nu utvetydigt, at han føler sig misbrugt som ufrivillig it-udvikler til et ufærdigt system - og spørger, hvordan løsningen er blevet et krav:
»Kunne det tænkes, at et IT-firma i sin søgen efter et nyt marked har fået idéen og derpå opsøgt beslutningstagere for at sælge et produkt, som godt nok ikke var færdigt, men som skulle udvikles sammen med brugerne. Af frygt for at blive beskyldt for at ville bremse IT-udviklingen er der så tegnet kontrakter og pålægget til skolerne udsendt. Når den tanke kan opstå skyldes det erfaring, da der tidligere er solgt programmer, der ikke er færdige, men som skal udvikles løbende sammen med brugerne.«
I kommunerne arbejder lærerne nu med at tage systemet i brug. En yderligere tidskrævende opgave, til trods for at rigtig mange har erkendt, at lærerne er presset på tid, bl.a. på grund af skolereform, øget undervisningstid og nedsat forberedelsestid, krav om inklusion, målstyret undervisning, synlig læring o.s.v, skriver Gunni Østergaard Pedersen.
»Jeg kan som lærer ikke finde noget, jeg ikke kan i mit job uden læringsplatform. Men med kravet om, at jeg skal bruge den, skal jeg bruge mere tid på det. Den tid, som lærerne p.t bruger på IT-systemet, er direkte udviklingsarbejde, som firmaerne bruger til at få programmerne til at virke.«
Og ifølge læreren på Ellevangskolen viser undersøgelser, at mange forældre føler det overvældende med den IT-kommunikation, der allerede er i skolen.
»Hvis man har flere børn og skal følge med på Intra, er det tidskrævende. På skolerne er man også bevidste om, at ikke alle forældre overkommer at følge med der. Læringsplatformen vil kun blive brugt af en lille del af forældrene, hvilket betyder, at der bliver en større ulighed på forældresiden. Jeg har som forælder haft muligheden for at kigge på den side af læringsplatformen. Den kan overvældende meget, men det meste af det har jeg ikke brug for i min rolle som forælder til en elev i folkeskolen - og jeg vil ikke komme til at bruge det!«
