Fra starten af dette skoleår skal alle kommuner have påbegyndt udbredelsen af en digital læringsplatform på skolerne. Det er nemlig et krav, som er aftalt mellem KL og regeringen i en ambition om at øge digitaliseringen af folkeskolen.
I en kronik i Aarhus Stiftstidende stiller lærer Gunni Østergaard Pedersen, Ellevangskolen i Aarhus, spørgsmålet, om der overhovedet er behov for mere it af den art:
»Før det blev meldt ud, har jeg ikke hørt en eneste lærer efterlyse dette redskab. Ikke en eneste forældre har ytret et ønske, og ingen elever har på noget tidspunkt oplevet et behov,« skriver Gunni Østergaard Pedersen i kronikken.
Version2 kunne for nylig fortælle, at Aarhus Kommune har valgt KMD som leverandør af KHD Educa Læring.
Ifølge beskrivelsen fra kommunen og KMD vil eleverne kunne arbejde digitalt med faglige forløb, dele materialer og evaluere deres udbytte, 'så de bliver endnu mere aktive medspillere i egen læring'.
Og samtidig kan pædagogiske medarbejdere dele forberedelse, læringsforløb og undervisning i platformen, der også opsamler viden om den enkelte elev digitalt. Det skaber overblik og kan danne baggrund for tidlige og forebyggende indsatser samt datainformeret ledelse på skolerne, mener parterne.
Men Gunni Østergaard Pedersen antyder nu utvetydigt, at han føler sig misbrugt som ufrivillig it-udvikler til et ufærdigt system - og spørger, hvordan løsningen er blevet et krav:
»Kunne det tænkes, at et IT-firma i sin søgen efter et nyt marked har fået idéen og derpå opsøgt beslutningstagere for at sælge et produkt, som godt nok ikke var færdigt, men som skulle udvikles sammen med brugerne. Af frygt for at blive beskyldt for at ville bremse IT-udviklingen er der så tegnet kontrakter og pålægget til skolerne udsendt. Når den tanke kan opstå skyldes det erfaring, da der tidligere er solgt programmer, der ikke er færdige, men som skal udvikles løbende sammen med brugerne.«
I kommunerne arbejder lærerne nu med at tage systemet i brug. En yderligere tidskrævende opgave, til trods for at rigtig mange har erkendt, at lærerne er presset på tid, bl.a. på grund af skolereform, øget undervisningstid og nedsat forberedelsestid, krav om inklusion, målstyret undervisning, synlig læring o.s.v, skriver Gunni Østergaard Pedersen.
»Jeg kan som lærer ikke finde noget, jeg ikke kan i mit job uden læringsplatform. Men med kravet om, at jeg skal bruge den, skal jeg bruge mere tid på det. Den tid, som lærerne p.t bruger på IT-systemet, er direkte udviklingsarbejde, som firmaerne bruger til at få programmerne til at virke.«
Og ifølge læreren på Ellevangskolen viser undersøgelser, at mange forældre føler det overvældende med den IT-kommunikation, der allerede er i skolen.
»Hvis man har flere børn og skal følge med på Intra, er det tidskrævende. På skolerne er man også bevidste om, at ikke alle forældre overkommer at følge med der. Læringsplatformen vil kun blive brugt af en lille del af forældrene, hvilket betyder, at der bliver en større ulighed på forældresiden. Jeg har som forælder haft muligheden for at kigge på den side af læringsplatformen. Den kan overvældende meget, men det meste af det har jeg ikke brug for i min rolle som forælder til en elev i folkeskolen - og jeg vil ikke komme til at bruge det!«
Undersøgelser viser at det vigtigste for elevens indlæring er lærerens engagement.
DJØF-ere har indført utallige målrettede tiltag for at mindske lærerens engagement.
Dette er bare det sidste i rækken.
Nu skal kollegaerne også lige ind og mele alle deres kager, inden nogen bliver knaldet for det og musikken stopper.
»Før det blev meldt ud, har jeg ikke hørt en eneste lærer efterlyse dette redskab. Ikke en eneste forældre har ytret et ønske, og ingen elever har på noget tidspunkt oplevet et behov,« skriver Gunni Østergaard Pedersen i kronikken.
Prøv lige at spøge forældrene, jeg personlig kunne godt tænke mig at folkeskolen udnyttede potentialet it bedre. Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog, hvorfor ikke på en skærm, og så skal opgaverne være tilgængelige 24*7, så kan ikke komme og sige at de har glemt deres bog eller kopisider osv.
Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog, hvorfor ikke på en skærm,
Det er fordi man lærer bedre fra en bog end fra en skærm.
Undersøgelser har vist at vi husker bedre når vi læser noget i en bog.
Skærmindholdet forsvinder hurtigt både fra skærmen og fra hjernen ...
Jeg har forsøgsvis læst den samme tekst på en skærm og i en bog.
Jeg oplever det også ...
Fordi en skærm ikke har en oppetid på 100%, fordi en skærm er dyre i indkøb, kræver strøm, ikke bliver skrottet og genanvendt ordentlig, skal holdes opdateret er en sikkerheds risiko osv. Men basalt fordi bogen virker for alle hele tiden. Ja der kan laves meget sjovt på en skærm men hvad er vigtigst ? at ungerne lære noget eller det hele skal være sjovt og forældrene kan tjekke op på deres afkoms fremskridt uden at spørge ungen selv eller lade ungen vise mor og far hvor dygtig det er blevet?
Børns arbejde er deres skole og den skal forældrene blande sig uden om ganske som ungerne blander sig uden om forældrenes arbejde da begge parter ved lige meget om den andens arbejde. Forestil jer at jeres barn holder møder med jeres chef om hvad i skal lave og hvordan, problemer med jeres kollegaer uden at barnet ved noget som helst om hvad der foregår? Ca det samme sker når forældrene ikke lader børn passe deres arbejde og bruge de redskaber som underviserne og børnene ved virker og de er trygge ved OG får opgaven løst.
Hvis målet er at gøre Google Drive overflødig, og sørge for at elever nemt kan arbejde sammen på versionerede dokumenter så er det vel fint.
Og måske helt undgå situationer hvor man skal bruge facebook for at følge med i undervisningen:
https://www.version2.dk/artikel/elever-tvunget-at-bruge-facebook-paa-gym...
Forstår ikke helt denne enten/eller diskussion om bøger og computere. Synes bøger er dejlige at læse, men computere er rare at lave opgaver på.
Det er fordi man lærer bedre fra en bog end fra en skærm.
Undersøgelser har vist at vi husker bedre når vi læser noget i en bog.
De undersøgelser kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om.
Hvilket præmisser har man testet på?
Har man udnyttet medierne maksimalt? Dvs. har man benyttet sig af muligheden for aktivere læserens forhåndsviden vha. interaktive illustrationer, quizzer etc. Har man benyttet sig af tjek-spørgsmål som opsamling på del-emner/kapitler?
Hvilke slags tekster var det? Romaner, essays, digte, faglitteratur?
Benyttede man sig af mediets mulighed for direkte opslag i ordbøger, encyklopædi, internettet til at udvide sin viden og forståelse for det læste?
Benyttede testdeltagene et noteværktøj til personlig reflektion?
Kendte testdeltagerne til mulighederne?
Var testdeltagerne bevidste om formålet med testen?
Hvordan undersøgte man slutresultatet? Skulle man gengive teksten nøjagtigt, skulle man demonstrere at man havde forstået teksten? Var testen designet så man kunne vise, hvad man havde lært? Skulle man kunne udføre nogle aktiviteter efter man havde læst teksten?
Hvilken erfaring havde deltagerne med henholdsvis papir og digitale værker?
Blev der taget forhold for psykologiske & kulturelle faktorer? (Blev man slået med en bog da man var lille, eller forbinder man bogen med hygge og forældrenes respekt og anerkendelse?)
Var der læsesvage testdeltagere?
Hvad er deltagernes motivation for at bruge mediet iøvrigt?
Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog, hvorfor ikke på en skærm,
Langt de fleste ting som børnene lærer, kan man lære lige så godt på en computer som på papir. Vi snakker fx at læse, skrive, historie og i særdeleshed den logiske tankegang der ligger bag matematik og regning.
Et stykke papir er meget billigere og faktisk og bedre for fx øjne, nakke/skuldre og hænder.
Når det kommer til at lære at bruge IT, skal vi ikke bekymre os. Det skal de nok lære. Men at lære det på superbrugerniveau, fx administration, sikkerhed og softwareudvikling, kræver undervisning i de ting. Jeg er enig i at de færdigheder burde der undervises i.
og så skal opgaverne være tilgængelige 24*7, så kan ikke komme og sige at de har glemt deres bog eller kopisider osv.
Eleverne skal bl.a. også lære, at de skal huske at få deres kopier og bøger med. De skal også lære at have en telefon liggende uden at tjekke Facebook hele tiden, ligesom de skal lære at møde til tiden og ikke smide remoulademadder på tavlen. Det er ren curling bare at feje problemerne væk for børnene. Nej, de skal udfordres og de skal lære.
... og det er så derfor lærerne i århundreder har skrevet på en tavle og visket det ud igen umiddelbart efter...?
Kom nu lige ind i realiteternes verden. Jeg har en tolvårig søn der snakker flydende engelsk ... ikke fordi han har engelsk i skolen men fordi han lever en del af sit liv i en youtube verden hvor alt der er interessant er på engelsk.
Og INTERESSANT er nøgleordet i langt højere grad end snakken om mediet ... jeg bliver så uendelig træt af at høre på det nær-religiøse pladder om at bogen er bedre end skærmen ... jeg vil meget hellere høre om hvordan vi gør undervisningen interessant og vedkommende for den enkelte elev .. og jeg tror at jeg kan forudsige svaret så meget at hverken bog eller skærm alene er det rigtige svar.
Kom nu på banen lærere med noget viden om undervisningspædagogik, didaktik og andre gode elementer og fortæl os hvad der (evidensbaseret) skal til for at skabe optimal indlæring... og I må skrive i sand på en strand, bruge skærm eller bøger eller hoppe alle bogstaverne ... jeg er revnende ligeglad hvis resultatet bare et markant bedre end det vi opnår i dag ...
Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog ...
Fordi skolen stiller bøgerne til rådighed, men ikke IT-udstyr. Jeg har lige været ude for at købe den anden bærbare BYOD til drengene.
Bevares, der kan bookes en iPad på skolen, men det er åbenbart frygteligt besværligt, og så er man i stedet henvist til computerrummet i den anden ende af skolen efter skoletid, medens resten af klassen arbejder sammen i området i og omkring klasseværelset i løbet af dagen.
Så hvis man vil være med, så må forældrene punge ud. Så det gør man så, som forældre, hvis man kan.
Hvad får dig til at tro at han er intimt bekendt med testenes udførsel? Skal man være det for a referer til en undersøgelse?
Benytter du bare de her overdrevne spørgsmål som et røgslør fordi du er uenig med ham, men mangler rigtige argumenter?
Kan du selv besvarer alle de her spørgsmål og komme med modsvarende beviser for at det ikke er sådan, i samme grad af detaljer som du beder om?
... kan jeg konstatere tre sjove fænomener i denne sag:
Ingen gider spørge kunderne. Kun lærerne og forældrene. Altså alle de gamle idioter, som vi sagde på min friskole i 70'erne.
Lærerne ville sagtens kunne ordne alle deres transportbehov med hest og træsko i 1800-tallet og langt op i 1900-tallet, så det der nymodens bilhejs var unødvendigt og tidskrævende. Som min far, officeren, brølede: "Lommeregnere?!? Så lærer I jo aldrig at tænke selv!"
Gunni er et mandenavn.
Mvh Mogens.
Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog, hvorfor ikke på en skærm
"Skal jeg skrive solve eller dotP for at løse opgaven?"
Der har du grunden, du gør dig ikke begreb om hvor meget af det lektiehjælp jeg laver som basalt set ender med at have med et bestemt matematikprograms syntax at gøre og absolut intet med matematik.
Hvorfor skal børnene stadig løse opgaver i en bog
Det skal de vel heller ikke nødvendigvis.
Men det er træls at se sin grædende datter, som har brugt en time på at mislykkes med at tegne en trekant i et eller andet skodværktøj.
Visse ting er bare væsentligt mere intuitivt at håndtere med blyant og papir, end på en computer.
Også i skoler og kommuner har man problemet: "Når man har en hammer ligner alt et søm"
... viden om undervisningspædagogik, didaktik og andre gode elementer og fortæl os hvad der (evidensbaseret) skal til for at skabe optimal indlæring... og I må skrive i sand på en strand, bruge skærm eller bøger eller hoppe alle bogstaverne ... jeg er revnende ligeglad hvis resultatet bare et markant bedre end det vi opnår i dag ...
Ja men hvis du er interesseret i resultater skal du lede andre steder.
F.eks. i statistikker over hvilke skoler der har det procentvis højeste tal af elever der fuldfører en videregående uddannelse.
Svaret er i øvrigt at det er Steiner-skolerne. Men det er ikke helt entydigt, for børnene dér har ofte gået i Steiner-børnehaver. Som er fantastiske til at skabe hele mennesker.
Hvor er det bare mærkeligt at det er vigtigere at være et helt menneske end at være dygtig ...
Og hvor er det mærkeligt at forældre ikke er interesserede i at deres børn skal være lykkelige. Men i at de skal være dygtige.
Eller tager jeg fejl?
Hvad får dig til at tro at han er intimt bekendt med testenes udførsel? Skal man være det for a referer til en undersøgelse?
Hvis man henviser til undersøgelser skal man da som minimum have en kilde på for at man kan refere til den. Ellers kan alle og enhver påstå at undersøgelser viser et eller andet der understøtter et givent synspunkt el. lign.
Ingen gider spørge kunderne. Kun lærerne og forældrene. Altså alle de gamle idioter, som vi sagde på min friskole i 70'erne.
Øhh, hvem er kunderne i dette spil?
Lærerne ville sagtens kunne ordne alle deres transportbehov med hest og træsko i 1800-tallet og langt op i 1900-tallet, så det der nymodens bilhejs var unødvendigt og tidskrævende. Som min far, officeren, brølede: "Lommeregnere?!? Så lærer I jo aldrig at tænke selv!"
Og det havde han da også ret i til en vis grad - for hvis ikke man har lært at regne i hovedet, så kan man heller ikke lave overslag.
Det oplevede jeg i praksis engang på posthuset, hvor jeg skulle købe 100 frimærker (kan ikke lige huske pålydende, men lad os bare sige det var 4,75), hvorefter ekspedienten tampede på regnemaskinen, og i ramme alvor sagde at det blev firetusinde syvhundrede femoghalvfjers!
Såeeeh deeeet....
Gunni er et mandenavn.
Janne er også et mandenavn i Sverige, ligesom Rene godt kan være et pigenavn herhjemme - og sådan er der så meget.
Hvilke jurister har gjort det, siger du? Hold nu om med "DJØFere", svarer til at bruge ordet muslimer om terrorister
Vores tre børn løser opgaver ca. 50-50 på "skærme" som på papir / i hand. Jeg kan ikke genkende det billede overhovedet
Benytter du bare de her overdrevne spørgsmål som et røgslør fordi du er uenig med ham, men mangler rigtige argumenter?
Det er ikke et røgslør,- og ja jeg er uenig.
Et eksempel kunne være at man skulle lære at cykle på en tohjulet cykel. Det vil jeg mene er svært at lære ved at læse i en bog.
Jeg kunne også komme med mange flere eksempler fra min egen verden, hvor jeg arbejder med undervisning af elever på de byggefaglige uddannelser (tømrer, murer struktør) - Her vil vi helst undgå alt for meget tekst.
Kan du selv besvarer alle de her spørgsmål og komme med modsvarende beviser for at det ikke er sådan, i samme grad af detaljer som du beder om?
Jeg spørger fordi jeg er interesseret. Jeg er selv perifært involveret i den slags undersøgelser, og derfor synes jeg at det er relevante, og nødvendige, spørgsmål at stille.
Personlig er jeg meget kritisk overfor den måle- og testkultur, som man kan se snige sig ind samtidig med at man overgår til digitale læringsplatforme.
Men jeg synes at det er en pyramidalsk fejltagelse at undlade at inddrage de digitale teknologier i sin almindelige undervisning. Udover at man derved går glip af nogle nye muligheder for at variere og differentiere sin undervisning, er jeg også bange for at gabet mellem de etablerede undervisningsinsititutioner og elevernes selvvalgte læring bliver afgrundsdyb.
Jeg kommer til at tænke på en Simon & Garfunkel- sang "when I think back on all the crap I learned in high school, it's a wonder I can think at all"
Version2 er en del af Jobfinder - Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
