Folkene bag Amazons Alexa kan spore sig frem til brugernes bopæle
Hos Amazon er et hold af medarbejdere ansvarlige for at lytte med på og indsamle data om udvalgte samtaler, som Alexa-enheden har med brugere, og den indsamlede data gør det bl.a. muligt for Amazon at lokalisere brugernes bopæl.
Det skriver Bloomberg.
Tidligere på måneden kom det frem, at menneskelige medarbejdere lyttede med på samtalebidder hos diverse Alexa-enheder, hvor man var i stand til at indsamle de enkelte brugeres fornavne, brugernumre og serienummeret på deres Alexa-enheder.
Og dengang insisterede Amazon på, at man ikke var i stand til at identificere individer ud fra den information, som medarbejderne indsamlede. Anonyme medarbejdere, der arbejder med Alexa-samtalerne, kan dog fortælle, at det er nemt at indsamle geografiske koordinater fra Alexas system og derefter benytte sig af eksterne programmer til at kortlægge brugernes adresser.
It-sikkerhedsmessen Infosecurity Denmark 2019 byder på mere end 110 seminarer og cases, 25 udvalgte keynotes og 80 udstillere. To dage med masser af faglig viden og netværk d. 1. og 2. maj i Øksnehallen i København. Konferenceprogrammet dækker compliance, cybercrime, IoT, nye teknologier som AI og blockchain samt data og cloud og giver et unikt indblik i de nyeste it-sikkerhedsmæssige udfordringer på et højt fagligt niveau. Du bliver også opdateret om både de nyeste tekniske landvindinger fra spydspidsforskere og får indblik i aktuelle trusselsbilleder fra nogle af verdens bedste rådgivere. Læs mere om Version2 Data & Cloud Expo, der afholdes sammen med Infosecurity Denmark
Advokat og underviser på Georgetown Law’s Communications i USA Lindsey Barret er bekymret for, at data om brugernes privatliv og bopæl kan havne i de forkerte hænder, så snart Amazon har indsamlet disse informationer. Hun betragter indsamlingen af geografiske data om brugere som alarmerende.
»Hver gang nogen indsamler information om, hvor du er, betyder det, at informationen kan nå hen til folk, der ønsker at finde dig, når du ikke ønsker det,« siger Lindsey Barret.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.